Alle snakker om bæredygtige tekstiler, bæredygtig mode, bæredygtige fibre – men verden er nødt til at forstå, at der ikke findes bæredygtigt tøj. Vi er nødt til at stoppe med, at italesætte det som om det findes, da det sender et meget forkert signal til forbrugeren. Du ved måske godt at der er problemer, men måske ikke hvor grelt det står til i tekstilindustrien. Det er mit mål at få dig til, at forstå en lille del af problematikken og give mine råd til hvad du kan gøre for, at hjælpe udviklingen i den rigtige retning.

Jeg er Esben H. Licht, en af initiativtagerne bag den tekstilpolitiske tænketank Tekstilrevolutionen. Tekstilrevolutionen kæmper for en mere ansvarlig produktion og et mere ansvarligt brug af tekstiler. På nogle måder kan man se os i Tekstilrevolutionen som tekstilindustriens uafhængige vagthund, vi arbejder akademisk ved bruge af data og forskning som fundament til vores anbefalinger. Senere i denne blog får du vores anbefalinger til et mere bæredygtigt tekstilforbrug

Jeg er med i, og sidder i bestyrelsen for, Sustainable Change Makers da jeg tror på, at vi skal være flere forandringsagenter på tværs af brancher og sektorer for, at kunne skabe det impact, som verden skriger på. Jeg tror på, at vi i fællesskaber skaber den største ændring, og vi er nødt til at arbejde bredt for at se den ændring vi ønsker i verden.

Misforstået bæredygtighed på tværs af branchen

Ordet ”bæredygtig” er blevet en vildledende floskel, der fuldstændigt skævvrider måden, vi bruger tøj på i dag. Stribevis af brands, både store og små har kastet sig over begrebet, der florerer på diverse webshops og på sociale medier. Nogle måske fordi de ikke ved bedre og andre, måske, i jagten på at tjene flere penge.

Vi oplever ofte, at der er mange små nye brands der vil en bedre verden, som er ude og brande sig på ”bæredygtige” produkter. Det gør de nok ofte fordi de ikke ved bedre, eller er blevet overbevist om af deres samarbejdspartnere, at marketingverdenen er unuanceret og at ”bæredygtig” sælger. De små brands er ofte meget idealistiske og de ønsker, at gøre det bedre end normen, hvilket ofte er det, der er deres eksistensgrundlag. Det ærgerlige i vores optik er, at det jo er meget langt fra virkeligheden når de kalder det bæredygtigt. Der skal dog ikke herske tvivl om, at de som oftest gør det bedre end normen og at deres produkt er et skridt på vejen til noget bedre.

Mere forfærdeligt end de små butikker, står de store brands i disse år i kø for, at fortælle forbrugere at deres produkter er blevet så grønne, at du nu ikke behøver at bekymre dig det mindste når du skal købe nyt tøj. De slår om sig med begreber som: ”bæredygtig mode”, ”bæredygtige fibre”, ”økologisk bomuld”, ”sustainably sourced” og mange flere. På nogle onlineshops kan du sågar lige sætte et kryds i en boks sådan at du kun ser ”bæredygtige” produkter. Det, der gør det grelt er, at disse store brands ved bedre, men bevidst vildleder med lidt for god marketing. Så det er ikke mærkeligt at vi som forbrugere tror, at verden bliver grønnere i takt med at vi svinger dankortet over de nye kollektioner.

For at gøre det hele endnu værre så har flere offentlige initiativer ukritisk adopteret dette misforståede bæredygtighedsbegreb og bruger det til, at fortælle hvordan flere brands er ved at ”ændre sig” igennem et større fokus på bæredygtige fibre, hvor det bl.a. citeres at BCI (Better Cotton Initiative) anses som ”bæredygtige” fibre. Det ville være for meget at gå i dybden med BCI, andet end at omdrejningspunktet er ressourceoptimering, hvilket er positivt, men langt fra bæredygtigt. Det kan du snart læse mere om på vores egen blog.

Det er lige meget hvor bæredygtig din t-shirt er, den er stadig dårlig for verden.

Det hele handler om Impact

Vi er nødt til at droppe at snakke om bæredygtighed og begynde at snakke om Impact. Altså hvilket aftryk man har på verden. Vi har meget forsimplet lavet formlen:

Produktion x Brug = Impact

Formlen er et forsimplet billede af, at man ikke kan se produktionen af tekstiler eller måden de bruges på adskilt. Det er en samlet enhed som kombineret giver et billede af, hvor stort et negativt impact man har på verden.

Store som små, burde brands altså gå ud og måle sig selv på deres impact, og ikke blot lave lange og flotte marketing-lignende CSR-rapporter, der viser hvor ”bæredygtige” og ”grønne” deres produkter er blevet. Man er som brand – og som forbruger – nødt til at forstå at der ikke er noget bæredygtigt over at sælge så meget som muligt.

På mange måder handler det om mængden af virgin naturressourcer man bruger i sin produktion og ofte vil det være bedre for verden og miljøet hvis du bruger dine helt konventionelle bukser 500 gange, end hvis du køber et par ”bæredygtige” bukser og bruger dem 50 gange. I naturressourcer koster de nemlig stort set det samme.

Du er en del af løsningen

På tværs af mange industrier er løsningen den samme, vi skal forbruge mindre (også selvom staten ønsker vækst, vækst vækst). Vi skal begynde at overveje om det, vi er ved at købe, faktisk er noget vi har brug for. Hvis det er noget vi skal bruge – og det er jo en selvfølgelighed, at vi skal bruge ting – så skal vi købe noget som vi ved, vi kommer til at bruge og noget som vi ved, kan holde i lang tid. Når disse to parametre er på plads, så kan man begynde at overveje om det man så køber, er produceret under ordentlige forhold og om der er taget hensyn til mennesker og natur hele vejen fra fiber produktionen og hjem til dig. Vi kalder det for 3-trins raketten:

Køb intet

Køb ordentligt

Køb skånsomt

Det kan måske lyde lidt hårdt, og måske lidt kedeligt, men vi er nødt til at få øjnene op for, at vi har gang i et overforbrug som vores klode ikke kan holde til. Vi er nødt til at sende et signal til alle de brands vi bruger, at vi ikke vil finde os i at de misbruger verden og vildleder os som forbrugere.

Hvad nu?

Vil du være en del af bevægelsen eller vil du vide mere om tekstilindustrien så hop ind på www.tekstilrevolutionen.dk og skriv til os eller meld dig til vores vidensbrev. Vi er altid åbne for at snakke med alle, og vi ved at vi ikke ved alt og at vi er nødt til at dele viden med hinanden.