Bliv klogere på Cradle to Cradle

18. august 2023

Her kan du læse om Cradle to Cradle fra Sustainable Change Maker Victor Mundbjerg, som arbejder med begrebet til daglig.

Han har være medlem af bæredygtighedsnetværket Sustainable Change Makers siden 2022 og arbejder som Sustainability Analyst hos JELD-WEN, som er blandt verdens førende producenter og leverandører af byggeprodukter til nybyggeri, ombygninger og renoveringer.

Hvad er Cradle to Cradle og hvorfor bør virksomheder overveje certificeringen?

Cradle to Cradle certificering bygger på Cradle to Cradle filosofien, udviklet af den Tyske kemiker og tidligere Greenpeace aktivist Michael Braungart. Han udviklede tankegangen der nu danner grundlag for en omfattende certificeringsordning som virksomheder i alle typer, former og størrelser kan blive certificeret efter. Filosofien bygger grundlæggende på at alle produkter kan nedbrydes i en biologisk eller en teknisk cyklus efter endt levetid og blive genbrugt til et andet formål. Biologiske materialer kan blive genanvendt direkte I naturen igen, hvor tekniske komponenter såsom hardware, metaller og forarbejdede materialer, kan få nyt liv igen, enten via upcycling, downcycling eller recycling I andre produkter.

Sustainable Change Makers Cradle to Cradle blog
Hvilke typer virksomheder kan blive Cradle to Cradle certificeret?


Cradle to Cradle certificering henvender sig typisk til produktionsvirksomheder og virksomheder med et færdigt produkt. Hvor materialernes livscyklus bliver analyseret lige fra indkøb af råmaterialer fra leverandører, til bearbejdningsprocessen og til det færdige produkt.
Dvs. Produkter lige fra tøj, byggevarer, møbler og meget andet kan blive Cradle to Cradle certificeret på produktniveau – dvs. Et specifikt produkt eller en produktgruppe er blevet godkendt til Cradle-to-Cradle certificering.

Hvilke niveauer kan man blive certificeret på?


Produkter kan blive Cradle to Cradle certificeret på Bronze, Sølv, Guld og Platin niveau. Bronze niveau indikerer at de basale processer omkring Cradle to Cradle kravene I standarden er godkendt og på plads. Men tillader også at virksomheden iværksætter en såkaldt “Corrective Action Plan” – dvs. En plan for at ændre en proces der kan forbedres eller ikke scorer højt set fra et bæredygtighedsperspektiv.
Platin niveau indikerer at virksomheden har et produkt hvor bl.a. krav til råmaterialer, krav til leverandørers processer og deres medarbejderpolitikker, Co2-udledning I bearbejdningsprocessen og indkøb er blevet gennemtænkt, samt at brug af energi udelukkende er fra vedvarende energikilder. Derudover er vandforbrug og udledninger ved produktion på et minimumsniveau. Udover det, skal virksomheden have gennemført og implementeret virksomhedspolitikker der danner grundlaget for at virksomheden kan opretholde denne Governance fremadrettet.

Både på produktniveau men også på virksomhedsniveau


Som det indikerer, bliver der ikke kun stillet krav til virksomhedens produkt, men også alle virksomhedens processer omkring produktionen, virksomhedspolitikker, rapportering, indkøb og inkludering og hvordan man overordnet agerer som virksomhed I en bæredygtig kontekst og konstant forbedrer sig for at opretholde Cradle to Cradle certificeringen.
Når en virksomhed bliver certificeret på bronze niveau skal den inden for 4 år kunne opnå Sølv niveau for at opretholde certificeringen, herunder følger også at man årligt skal re-certificeres for at opretholde certificeringsordningen.

Hvilke områder dækker Cradle to Cradle?


Cradle to Cradle har grundlæggende 5 søjler, og krav områder: Material Health, Product Circularity, Clean Air and Climate Protection, Water and Soil Stewardship og Social Fairness.
Du kan læse mere omkring hvad de hver især omfatter via C2C standardens hjemmeside.

Har du fået lyst til at blive en del af et bæredygtighedsnetværk? Så ansøg her!

Sustainable Change Makers Victor Mundbjerg
Blogforfatter og Change Maker Victor Mundbjerg