Fra personlig krise til klima-empowerment

22. juni 2021

Dette er en serie af blog-posts fra netværket Sustainable Change Makers, som samler unge forandringsagenter på bæredygtighedsscenen i Danmark. Med bloggen og netværket ønsker vi at inspirere relevante personer i virksomheder og organisationer til bæredygtig handling. Bloggen går på skift mellem netværkets medlemmer som en stafet, så vi får forskellige handlingsorienterede perspektiver og løsningsforslag på den bæredygtige omstilling fra forskellige sektorer og positioner. I denne uge er det Jacob Gøtterup, medstifter af Makari – Sustainable Crowdlending, der fører den bæredygtige pen. 

Jeg husker tydeligt den dag i 2014, hvor vi sidder i vores køkken i Rødovre med Karla på 1 år og spiser frokost. Jeg har lige læst IPCC’s seneste rapport, og jeg var rystet! Rapporten fortæller om en verden, som vil komme til at se helt anderledes ud, hvis vi ikke ændrer kurs. Jeg er far, og mine børn er min største prioritet, men her sad jeg og følte at min datters fremtid var ude af mine hænder.


Det fyldte mig med frygt, vantro og vrede.

 

Frygt – fordi fremtiden pludselig var usikker og potentielt præget af ustabilitet. Vantro – fordi jeg havde svært ved at tro på, at det virkelig var sandt, og at der ikke var taget hånd om klimaet på trods af advarsler, der kunne spores helt tilbage til 60’erne og tidligere endnu. Vrede – fordi magthavere verden over havde fejlet. Fordi jeg syntes det var dybt uretfærdigt, at jeg skulle sidde dér og være bekymret og bange, når jeg havde rigeligt at se til i forvejen. Jeg havde altid troet, måske lidt naivt, at hvis bare man brugte sin stemme ved valgene, skulle de folkevalgte nok sørge for at lægge planer for samfundet, der løste fremtidens udfordringer.


Jeg kommer fra en familie med en del fandenivoldske medlemmer. Kunstnere og selvstændige forretningsfolk. Stærke mænd og kvinder, der turde provokere og sige deres mening. Men indtil den dag i 2014 havde jeg altid været den lidt forsigtige type, der søgte kompromiser fremfor at gå foran. Jeg havde taget en uddannelse og var blevet miljøingeniør, var derefter gået ad den ”sikre” vej som lønmodtager og havde fået et godt arbejde i en stor rådgivende ingeniørvirksomhed.


Nu kunne jeg mærke det fandenivoldske familieblod i mine årer! Jeg var fandeme nødt til at gøre NOGET! Hvordan skulle jeg kunne se min datter i øjnene, når hun engang blev gammel nok til at forstå verden og opdagede, at hendes far IKKE havde gjort noget? Jeg var nødt til at feje for egen dør for at kunne se mig selv og min datter i øjnene engang.


Frygt og bekymring er følelser, der er stærkt forbundne med angst, og de giver voldsomme KÆMP-reaktioner. For mig betød dét en grænseløs motivation til at gøre en forskel – til at ændre verden. Så jeg begyndte at skælde ud. Skælde ud på systemet, skælde ud på dén måde vi gjorde tingene på, skælde ud på de manglende grønne ambitioner. Skælde ud, skælde ud, skælde ud. Dét fik jeg en masse opmærksomhed på, men fik jeg motiveret til handling?


Måske lidt, men ikke vedvarende handling. Jeg var nok med til at sætte noget i gang, men hvis man skal lede og inspirere andre til at ændre kurs, skal man ikke bruge skam og frygt som virkemiddel. Dét kan måske virke hvis man står overfor en akut fare, man skal flygte fra, men klimakrisen er meget større og kræver en lang, vedvarende forandring. Dér er der brug for lederskab, inspiration, empowerment og en “yes we can”-folkebevægelse.


Jeg brugte alle mine vågne timer på at forsøge at skabe forandring, både på arbejdet og i fritiden. Vi droppede bilen, begyndte at spise mere vegetarisk, lod være med at flyve, kiggede på oprindelsesland for de varer vi købte i supermarkedet, energirenoverede huset osv. På arbejdet var jeg i mellemtiden blevet leder, så der prøvede jeg at hjælpe mine medarbejdere til at indarbejde de 17 verdensmål i arbejdsrutinerne. Hvordan kunne vi tage anderledes designvalg i denne kontekst? Hvordan kunne vi hjælpe kunderne med at lave bæredygtige projekter? Hvordan kunne vi ændre “plejer”?


Det brugte jeg 3 år på, suppleret med etableringen af “Klimahelt – Fællesskabet for klimahandling” i min fritid. Jeg havde indset at hvis vi skal ændre verden, er alle nødt til at foretage konkrete valg, og nogle skal gå foran og gøre det så nemt som muligt. Det mente jeg så skulle være mig.


Undervejs fik vi Max, som var ørebarn, og det gav dårlig nattesøvn med mange opvågninger indtil han var omkring 2 år. Den kloge læser har måske luret, at alt dette lyder ret anstrengende. Det var det også. I november 2019 blev jeg sygemeldt med stress.


Dermed gik jeg fra at være ham der viste vejen, ham der var det grønne fyrtårn, den vellidte leder, til at være en grøntsag der kun kunne ligge på sofaen og se Netflix, med daglige, svære angstsymptomer. Mit batteri var brugt op. Jeg havde tabt ansigt og var pludselig ikke mig selv. Hvem var jeg nu?


Efter 2 måneder med sofa, adskillige psykologtimer og et intenst 8-ugers mindfulness-kursus, startede jeg på arbejde igen med en 6-timers arbejdsuge i januar 2020. Nogle måneder efter talte jeg med min læge om min store frustration over at det var så svært for mig at komme op i tid og nærme mig 37 timer igen. Hvortil han tørt konstaterede: “Måske er det ikke det rigtige, du bruger din tid på.” For første gang blev der sat ord på dét jeg frygtede: At jeg måske skulle opgive min “glorværdige” karriere, og lave noget helt andet. HVAD skulle jeg dog lave i stedet?


Det endte med at jeg opsagde mit gode arbejde i januar 2021 efter 11 år i firmaet. Her var jeg “vokset op”, og havde fået så meget tillid og så mange muligheder. Nu skulle jeg sige farvel mit lederjob, uden at have andet i baghånden, for græsset var ikke grønnere hos konkurrenterne og – vigtigere – jeg havde lært, at det er OKAY at prioritere sig selv (og sin familie) først. Lært, at egen lykke er vigtigere end økonomi. Jeg havde brug for et pusterum, uden andet ansvar end for mig selv og min familie, til at tænke mig godt om.


Inden jeg tog den beslutning, havde jeg selvfølgelig grundigt gennemgået vores privatøkonomi, så den kunne bære, at jeg gik mere end 75% ned i indtægt. Det lyder nemt, men tog naturligvis lang tid og krævede mange svære fravalg. Pointen er at det godt kan lade sig gøre, selv hvis man føler sig helt låst fast i hamsterhjulet. I dén periode begyndte jeg at interessere mig meget for investering, ikke som et middel til at få mere end man har i forvejen, men som en værdimæssig beslutning – for at gøre det rigtige for én selv og familien. At investere i sit liv handler mindst lige så meget om at vælge fra som at vælge til. Købe den bolig man vil betale for, fremfor dén man kan få med de indtægter, man har. Prioritere at have lave udgifter og dermed åbne for nye muligheder for én selv og familien.


Onkel Joakim siger: “En krone sparet er en krone tjent.” Man kunne også sige at en krone sparet er lig med lidt mindre hamsterhjul og mere frihed!


Efter et par måneders selvransagelse og mange nye tanker om penge og økonomi, var jeg klar til at realisere en drøm jeg længe har haft og nu endelig kunne forfølge. At give forældregenerationen mulighed for at rykke på den grønne omstilling uden at behøve at gå ned med flaget, som jeg gjorde. Og samtidig modbevise forestillingen om at vi ikke har råd til den omstilling, der er brug for. Det har vi!


Klimarådet anslår, at den grønne omstilling (70%-målet) vil koste 15-20 mia. om året frem til 2030. Det lyder som rigtig mange penge – indtil vi tager en meget overset kendsgerning med i billedet, nemlig at vi danskere har 1.400 mia. kr. stående i banken til ingen eller negativ rente. Den grønne omstilling kan altså realiseres for godt 1% af vores samlede opsparing per år, og ”Makari” – virksomheden, jeg nu har startet sammen med min dygtige veninde Majken– er sat i verden for at accelerere dén udvikling.


Makari er oldnordisk for “-mager”; en person der frembringer noget. Vi vil skabe empowerment nedefra og give alle lige mulighed for at være med til at skabe forandring. Mere konkret har vi lavet en platform, der tilbyder lånebaseret crowdfunding (også kaldet crowdlending), som bygger bro mellem virksomheder, der skal bruge kapital til at igangsætte grønne projekter, og den almindelige dansker, som gerne vil bidrage direkte til den grønne omstilling og tjene et lille afkast hvert år. Crowdlending betyder at mange mennesker går sammen og puljer mindre beløb til et stort beløb, som så udlånes til en virksomhed for en periode til gengæld for et renteafkast.


Det lyder måske lidt komplekst, men det er en løsning med et stort potentiale. At vi tager sagen i egen hånd og selv laver grøn omstilling, udenom statskassen. Jeg tror på projektet, for der er stor virkelyst i befolkningen, og det ville være så ærgerligt ikke at give den frit løb og sammen skabe en fantastisk historie.


Arbejdet med Makari giver mig en stor personlig tilfredsstillelse, for jeg har virkelig savnet sådan en løsning. En mulighed for at bidrage direkte og vide, at JEG gør en mærkbar forskel, og kan give andre den samme følelse. Og samtidig få lidt aflastning for det pres jeg føler på mine skuldre for at skabe en bedre fremtid for mine børn.


Vi vil rigtig gerne have dig med! Følg Makari – Sustainable Crowdlending her:

Web 

LinkedIn

Facebook

Instagram

YouTube

Sustainable Change Maker

Vi er Sustainable Change Makers, og vi forbinder unge bæredygtige forandringsagenters løsninger med visionære beslutningstagere for at skabe en bæredygtig fremtid for alle generationer. 

Nyhedsbrev