Jens Christian og den norske klimaskov

Vil du hellere lytte? 

Trefadder er et norsk koncept, virksomhed er fem år gammel og har udviklet en god og troværdig model for klimaskovsplantning og verifikation af de klimakreditter, man får ud af klimaskoven. I takt med, at antallet af træer er vokset i Norge, har Trefadder også ønsket at komme ud over landegrænsen, og det første land, de kiggede mod, var Danmark.

Norge er produktionsland og udviklingsland på klimakreditterne mens salgsorganisationen sidder i Trefadder Danmark. Jens Christian Mølbjerg fortæller:

”Min opgave er at udbrede kendskabet til Trefadder og fortælle om alle de fordele, der er ved at plante klimaskov i Norge. Det har nemlig vist sig, at Norge er utroligt fordelagtigt med hensyn til at plante klimaskov. De har de rigtige nedbørsmængder, hvilket er en stor forudsætning for at have effektiv og god skovdrift, og især den norske vestkyst har vist sig at være meget velegnet til klimaskov”.

Vi skal plante alle de træer, vi overhovedet kan

Hvad er klimaskov?

Det er skov, man planter med henblik på at optage CO₂ i modsætning til ”almindelig” kommerciel skov, som typisk dyrkes for at få tømmer til byggeriet. Klimaskov får lov at stå længere end kommercielle skove, der måske får lov at stå i 30-35 år for tømmerets skyld, hvorefter det har en størrelse, der er givtig at fælde ud fra. Klimaskov skal stå væsentligt længere og optage CO₂. Det kan være 70-100 år afhængig af, hvilken træsort, der bliver valgt. Så forskellen er, at klimaskov får lov at stå.

Når du planter et klimatræ, kan man godt forestille sig et lille træ, der er 15 cm højt og som ikke optager ret meget CO₂ nu og her. Den CO₂, som det træ kommer til at optage, er over den livstid, træet har på mellem 70 og 100 år. For at sætte det lidt i perspektiv: Et almindeligt klimatræ, som et nåletræ f.eks., vil optage i omegnen af 250 kilo CO₂ i sin 70-100 års levetid.

Hvad sker der, hvis skoven brænder?

I Norge er skovbrande heldigvis ikke et udpræget fænomen, men selvfølgelig kan det ske, og det har vi en plan for hos Trefadder i Norge. Hvis det værst tænkelige – at skoven brænder – skulle ske, bliver der genplantet. Vi har også noget vi kalder ”bufferskov”, der står i tilfælde af brand eller storm, så træer vælter. Bufferskov gør, at de kunder, der har købt klimakredit, får det kompenseret 1:1 med andre træer og klimakreditter.

Hvordan foregår det helt konkret? 

Man køber kompensation for sit CO₂-udslip som virksomhed eller som privatperson. Med alle de nye krav fra EU, blandt andet CSRD, vil der være et stort behov for at kompensere for virksomhedernes restudslip, så når de kommer til os og vil kompensere, siger vi til kunderne: ”reducér først. Du skal reducere dit udslip så meget, som du overhovedet har mulighed for, inden for egne rammer. Når du så har reduceret alt, hvad du kan, er der stadigvæk et restudslip – det kan man ikke undgå. Og dér kan du så vælge at kompensere ved at plante klimaskov.”

Det skal selvfølgelig revideres, før man kan gå ud og sige, at man er klimaneutral. Typisk ved kunderne ikke helt, hvor de står. Nogle har allerede et klimaregnskab, og så har de et tal, som fortæller hvor mange ton CO₂, de har udledt og kan de forholde sig til det. Men nogle virksomheder er slet ikke nået dertil og har ikke fået lavet det klimaregnskab endnu. Derfor vil mange gerne vise deres samarbejdspartnere, kunder og ansatte, at de tager grønt ansvar.

Det kunne f.eks. være ved at plante træer pr. ansat, de har i virksomheden, de kan vælge at plante et træ pr. produkt de leverer, eller pr. rejse, de sælger, eller hvad det nu måtte være.

Hvad er kundens forbindelse til skoven, andet end at der står på et papir, at de har betalt for nogle træer, som står i Norge?

De får ”det klassiske certifikat”, hvor der står, at de har købt klimakompensation. Vi skaber også en underside til Trefadders hjemmeside, hvor det er et link direkte til kundens hjemmeside, så kunden kan holde øje med deres egen skov. De kan se geolokation og se hvilket område skoven befinder sig i, hvilke træer, der er plantet, hvor mange træer, der er plantet, hvor stort et område osv. Vi kan også gå ind at monitorere skoven via satellitter, så kunderne kan se det område, vi har plantet skoven i.

Tinglysning er et vigtigt element

En anden ting, vi gør, er at tinglyse områderne, vi planter skoven på. Det giver en god sikkerhed for, at træerne kommer til at stå der i den livstid og i den livscyklus, de skal have for at optage det CO₂ vi siger, de gør. Når arealet er tinglyst, har man ikke mulighed for at ændre formålet på arealet. Skulle gården gå i arv eller blive solgt til anden side, kan de ikke ændre formålet på den skov, der allerede står.

Der står på jeres hjemmeside, at ”Trefadder er ikke en del af klimakvotesystemet og at det derfor ikke er muligt at spekulere i kvoter, der er købt gennem Trefadder”. Hvad betyder det?

Der findes klimakvoter og klimakreditter.

Klimakvoterne bliver udstedt af Energistyrelsen og til den enkelte virksomhed. Kvoten er den mængde, de får tilladelse til at udlede. Lad os sige en virksomhed må udlede 100 ton, men de udleder 120 ton, så mangler de 20 ton på deres kvote. Så kan de gå på kvotebørsen og købe CO₂-kvoter til at dække deres produktion, og her vil prisen på en kvote stige, hvis efterspørgslen er større end udbuddet.

I stedet kan virksomheden kompensere for de sidste 20 ton ved at købe frivillige klimakreditter og plante skov i stedet for at handle med kvoter. Det er typisk også billigere, samtidig med at der reelt bliver gjort en forskel. Faktisk kan der ikke blive plantet nok træer. For træer er jordens lunger, og vi kan se i mange dele af verden, at der fældes alt for meget skov. Så vi skal plante alle de træer, vi overhovedet kan.

Vi har i Trefadder skabt en model, som er transparent, veldokumenteret, gennemcertificeret og afprøvet. Vi har tinglysninger på vores arealer, og både den norske skovfond og den norske stat er koblet på. Så vi har lavet en model, som er skudsikker.

Mange steder i verden har man kunnet købe klimakreditter gennem mange år, og klimakreditter har fået et lidt dårligt ry, fordi der har været nogen, der har udnyttet situationen og har svindlet. Man kan gå ind og se det ene dårlige eksempel med klimakreditter efter det andet, og så bliver kunderne lidt bekymrede. ”Hvad er det nu, det er her for noget? Er det katten i sækken, vi køber?” Derfor er det utrolig vigtigt for os at visualisere, hvordan det fungerer.

Markedet for klimakompensation og CO₂-reduktion kommer kun til at stige i årene fremad

I planter klimaskov i Norge, fordi der er gode vilkår for træerne. Men hvorfor ikke i Sverige for eksempel?

Vores stifter i Trefadder Norge hedder Anders Christiansen, og han kom på idéen lidt ved et tilfælde, fordi han fik et behov for klimakompensere. Så han tænkte: ”Hvorfor ikke gøre noget lokalt her, hvor vi er”?

Jeg har lige læst en rapport fra det norske Miljødirektorat, hvor de påviser, at der er faktisk 960.000 hektar areal i Norge, som ikke egner sig til andet end at plante skov på, f.eks. stejle skråninger eller stenede arealer, hvor man ikke kan dyrke afgrøder eller madvarer.

Så hele ideen er grundlagt deroppe, og den norske regering har valgt at lave nogle ret gunstige vilkår, vedrørende netop klimakreditter på baggrund af bioopsamling – altså biologisk opsamling af CO₂.

De har valgt at sige, at de klimakreditter, der bliver lavet ud fra biologisk opsamling, ikke tæller med i hverken det nationale, regionale eller kommunale regnskab, hvor andre lande, inklusiv Danmark tæller dem med i det nationale. Så hvis vi eksporterer en klimakredit fra Norge til et andet land, så tæller den ikke med to gange. Den tæller kun med den ene gang, hvor den er solgt til kunden. Hvis du tæller klimakreditterne med flere steder, så er der jo et af stederne, hvor det ikke gælder.

At plante træer, som er så enormt vigtigt som du siger, kunne det i virkeligheden ikke være hvor som helst i verden?

Der er selvfølgelig nogle områder i verden, der er mere egnede til træplantning end andre. Der hvor der ikke er ret meget nedbør, har træerne nogle svære vækstvilkår. Der er nogle steder, hvor det simpelthen er for varmt og der er for lidt vand til, at de kan vokse op og optage den CO₂, de gerne skulle. Derfor giver det mening at plante dem der, hvor de har optimale vækstvilkår.

Der er i øvrigt lavet mange rapporter og undersøgelser om træernes migration mod nord, simpelthen fordi der bliver for varmt nede omkring ækvator. De har ikke optimale vækstforhold, så over år og over generationer, bevæger træerne sig mod nord.

Hvis der ikke var plads i Norge til at plante flere træer, er der er andre nordiske lande, som har arealer tilgængelige. Trepartsforhandlingen har resulteret i, at der skal være store arealstørrelser i Danmark, som skal plantes til med træer. Så vi kommer helt sikkert også til at se på at plante træer i Danmark.

Hvor langt er I med at plante klimaskov i Danmark?

Vi er i den indledende fase, men det kommer til at tage noget tid at lave modellen, før den er klar. Vi har også nogle omstændigheder, som gør, at det ikke er den samme model, vi kan lave i Danmark som i Norge, men vi kan lave en anden model, som også bliver transparent og troværdig. Så den arbejder vi selvfølgelig på, og det går godt med Trefadder.

Vi er ikke så gamle endnu, og vi har brugt en masse energi på at få lavet vores fundament rigtigt, og opbygget vores base. Så vi har et godt grundlag at starte fra. Vi har en del kunder koblet på allerede nu, og vi får rigtig mange interessante samtaler med mulige nye kunder, som står på forskellige niveauer af den grønne omstilling. Nogle er helt klar, og de siger, ”yes, vi kører med det samme”. Andre de er først lige begyndt at kigge på det.

Det sidste vi har gjort er, at vi har fået en professionel bestyrelse med nogle interessante personer, som også brænder for det bæredygtige. Vi har blandt andet fået Sisse Fisker, Daniel Rugholm, og Mie Levi Fenger med. Og som ekstern rådgiver har vi fået den tidligere landstræner Kasper Hjulmand.

Så fremtiden for Trefadder ser lys ud. Vi er kommet rigtig godt fra start og har fået lagt en god bund, vi har fået koblet nogle kompetente mennesker på, og markedet for klimakompensation og CO₂-reduktion kommer kun til at stige i årene fremad.

Hvad er jeres største udfordring?

Udfordringen er vores kendskabsgrad. Vi skal have fortalt omverdenen, at vi findes. Vi skal have vist, hvor fedt et produkt vi har, og at vi gør det af de rigtige årsager og på den rigtige måde.

Har der ikke også været nogle brodne kar i branchen, som har sagt, de har plantet skov, men ikke gjort det?

Jo, og det er foregået gennem rigtig mange år. Lige så snart, der er mulighed for at tjene penge, er der også nogen, der udnytter muligheden negativt. Det er der desværre talrige eksempler på. Hvis man går ind på YouTube og søger efter ”CO₂-crisis”, dukker den ene video op efter den anden. Så det er klart, at det har undermineret markedet for klimakreditter, at der har været så mange dårlige cases. Og det er synd og skam for dem, der rent faktisk gør en forskel. Der er masser af projekter i alle mulige lande, der er rigtig gode.

Hvad har du fået ud af at være medlem af bæredygtighedsnetværket Sustainable Change Makers?

Først vil jeg sige, at jeg har haft rigtig travlt med at etablere Trefadder, så jeg har ikke fået fuld udnyttelse af alle de ting, der ligger i Sustainable Change Makers. Men jeg er jo blevet en del af den interne kommunikationsplatform på Slack, og der kan jeg se, at der er sindssygt mange kompetente mennesker, der byder ind med alle mulige fede ting på alle mulige rigtig relevante emner.

Så jeg ser det som et sindssygt godt netværk inden for sparring og vidensdeling. Der er altid nogen at finde, der har meninger, holdninger og viden om relevante emner. Og jeg kan se, at det bliver brugt flittigt.

Interviewet med Jens Christian Mølbjerg er tilrettelagt og produceret af Sekretariatschef i Sustainable Change Makers og podcastproducer hos Hallkom, Anette Hallstrøm. Det blev optaget i november 2024 i Anettes lille grønne sommerhus på Orø. 

Har du fået lyst til at blive en del af bæredygtighedsnetværket Sustainable Change Makers? Ansøg her!