Kartofler og bæredygtighed – med Irene Kjærskov Pedersen

Vil du hellere lytte? 

Irene arbejder som Head of Sustainability på KMC, der ligger i Brande. Det er en andelsvirksomhed, med 92 år på bagen, som er ejet af to kartoffelmelsfabrikker og i sidste ende 600+ danske kartoffelavlere. KMC sælger kartoffelbaserede fødevareingredienser, som de sender ud i hele verden – det er kartoffelstivelse med forskellige kvalifikationer og kartoffelflager eller kartoffelpulver, som er en slags dehydreret kartoffel.

Størrelsesmæssigt tjente KMC over 3,5 milliarder DKK sidste regnskabsår, de er 262 medarbejdere og har sendt omkring 400.000 tons produkter afsted fra de i alt fem fabrikker det sidste regnskabsår.

Sekretariatschefen undrer sig over, at hun aldrig har hørt om KMC før, men Irene siger:

”KMC er lidt en anonym virksomhed, fordi vi kun sælger til andre fødevareproducerende virksomheder. Så hvis man ikke er i en fødevareproducerende virksomhed, så kender man os højst sandsynligt ikke. Medmindre man bor tæt på en kartoffelavler, der leverer kartofler til os”.

KMC sælger udelukkende B2B og primært til det store udland. Danmark er også et marked, men det er nogle af de helt store fødevareproducerende virksomheder, der sælges til.

Vi kan erstatte animalsk baserede fødevareingredienser med kartoffelbaserede. Dermed kan vi f.eks. erstatte gelatine i vingummi, eller mozzarella i en ost, som gør klimaaftryk og miljøaftryk bedre ved produktet

Kan du give nogle eksempler på, hvad er det, de bruger jeres produkter til?

Stivelse kan alt muligt, hvilket betyder, at det kan indgå i mange forskellige fødevarer, f.eks. dressinger, kagecreme, nudler, ost, vingummi, chips eller andre snacks. Listen er uendelig. På den måde er vi i rigtig mange ting, hvor man måske ikke lige ved det, og vi producerer nogle ingredienser, der indgår direkte i de fødevarer, vi alle sammen indtager hver dag – uden at man kender os.

Hvori består det bæredygtige?

I KMC går vi meget op i, at bæredygtighed er integreret i alt det, vi gør. Helt grundlæggende udnytter vi hele kartoflen til et eller andet. Kartoflen består af stivelse, men har også protein, i kan hive ud og sælge som proteinkilde til andre fødevarer og foder til dyr. Vi kan sende restproduktet til biogasproduktion. Og det, der hedder ”kartoffeljuice”, kan vi koncentrere og sende videre ud til gødning på marken. Dermed bliver hele kartoflen udnyttet til noget, og der er ikke noget spildprodukt ved selve kartoflen.

Men det jeg også synes er interessant ved det her, er at vi kan gå ind og erstatte animalsk baserede fødevareingredienser med kartoffelbaserede. Dermed kan vi f.eks. erstatte gelatine i vingummi, eller mozzarella i en ost, som derved gør klimaaftryk og miljøaftryk bedre. Samtidig kan man stadigvæk spise en vingummi, selvom man f.eks. ikke vil indtage gelatine.

Er der nok mark til alle de kartofler, der skal dyrkes?

Ja, det er ikke et problem, vi oplever. Tværtimod er kartoffeldyrkning en forholdsvis god forretning for vores avlere, og dermed også noget, vi oplever en efterspørgsel på.

Der er jo også flere typer af kartofler – vores er stivelseskartofler, og dermed ikke de kartofler, man kan gå ud at finde i supermarkedet. Med vores kartofler er det også sådan, at vi kun må dyrke hver tredje år på den samme mark. Så afgrøden rykker rundt, for at minimere risikoen for sygdomme osv. Mangel på plads er ikke en udfordring, vi har lige nu.

På den helt store samfundsklinge synes jeg det er interessant, at jeg kan bidrage til, at vi kan reducere brugen af animalske fødevareingredienser

Er jeres kartofler økologiske?

Nej, vi må erkende, at vi får det bedste udbytte, når det ikke er økologi. Også i forhold til kundernes efterspørgsel.

Hvis det blev efterspurgt, ville I så kunne lægge om?

Vi har produceret økologisk kartoffelstivelse, så det er ikke en umulig opgave. Men det var nærmere en umulig opgave at komme af med den økologiske kartoffelstivelse igen, fordi stivelsesprocenten i kartoflen var for lav, og prisen dermed steg.

Du er Head of Sustainability i KMC og har været det siden august sidste år. Hvordan kan du gennem dit job levere på bæredygtighed?

Det kan jeg heller ikke alene, og det er en af de gode ting ved det her job; Man lykkes kun, hvis vi gør det sammen. Hvis vi skal forbedre noget på marken, skal jeg have agro-afdelingen med, fordi de har kontakten til kartoffelavlerne og den nødvendige viden om kartoflen. Hvis vi skal forbedre noget med vores transport af produkterne, skal jeg også samarbejde med vores shippingafdeling.

På den helt store samfundsklinge synes jeg jo, at det er interessant, at jeg kan bidrage til, at vi kan reducere brugen af animalske fødevareingredienser. Det er godt for både klima og miljø, og samtidig er en del af mit arbejde også at finde nogle af de gevinster, som vi kan sælge ind til kunderne.

Mange af de store fødevareproducenter har sat Science Based Targets, og har nogle klimamål, de skal levere på. Hvordan spiller vi ind som en del af deres leverandører til det?

Vi kan gå ind at se på opskriftsniveau, f.eks. for en vingummi, at vi kan reducere klimaaftrykket ved at fjerne gelatinen og erstatte den med kartoffelstivelse. Så er det en af de positive gevinster, vi kan sælge ind til kunden i forhold til deres specifikke opskrift.

Det er ret interessant, synes jeg, at vi skal oversætte det og sætte os i kundernes sted. Landbruget får også en del opmærksomhed i disse år – også nationalt. Jeg synes også, at det er ret spændende, at vi er en del af det politiske spil, der også foregår nu i forhold til den grønne trepart og hvad der ellers er.

Bæredygtighed er en succes, når det bliver implementeret i forretningen.

Hvad er de største udfordringer ved dit job?

Det er et ret svært spørgsmål. Det er jo klassisk bæredygtighed og vi spiller på så mange parametre. Der er noget i forhold til prioriteringerne og samarbejdet med andre afdelinger, der ikke har bæredygtighed som deres primære opgave og det, de skal lykkes med som det primære.

Noget af det der er spændende er at finde balancen i de ressourcer, vi har til rådighed. KMC er ikke en kæmpe virksomhed, og derfor er vi heller ikke mange, der arbejder i en bæredygtighedsafdeling her. Det gør, at man har fingrene langt nede det meste, men også er tvunget til at lave en hårdere prioritering, fordi vi ikke kan det hele på en gang.

Jeg synes, det er spændende og en udfordring; fordi hvad er det, vi prioriterer først? Og med hvilken gevinst i sidste ende? Derudover er der hele kompleksiteten i at skulle navigere i rigtig mange forskellige interessentvaretagelser. Hvis vi ændrer noget på marken, påvirker det muligvis også vores indtjening.

Endelig synes jeg også, at der er en udfordring i, at vi ikke bare kan pege på en anden virksomhed og sige, ”vi skal bare gøre a dem”. Man bliver nødt til at finde sin egen vej.

Selvom vi kigger i fødevareretningen, er der ikke nogen, der har fundet løsningen. Også fordi der ikke er nogen, der ligner os. På den måde er det spændende, at man skal navigere i at tage det bedste fra alle verdener, og så finde sin egen vej, uden at vide, om det så er galt eller genialt.

Hvad har været de største sejre i din karriere?

Jeg har en relativt kort karriere i bagagen –  blev færdiguddannet i 2021 og har arbejdet med bæredygtighed i det voksenjob, jeg fik efterfølgende, hvilket var et job med fokus på energi. Derfor er det på baggrund af en kort karriere, at jeg har draget nogle erfaringer.

Men noget af det, jeg har oplevet, er at bæredygtighed er en succes, når det bliver implementeret i forretningen. Alle dem, der snakker om bæredygtighedsstrategier og kører bæredygtighed som et særskilt spor, er ikke dér, jeg har oplevet selv at få de bedste resultater.

Selvom man gerne vil skubbe sig selv og sit eget arbejde frem, synes jeg, at noget af det, der har fungeret rigtig godt, er at sætte nogle andre i projektørlyset, som den ansvarlige for et projekt, eller hvad det måtte være. Også at være der til at hjælpe med at vinkle projektørlyset, så det står rigtigt. På den måde bidrager det til noget af det, forretningen i forvejen skal gøre.

Og så synes jeg også vi skal acceptere, at Rom ikke blev bygget på en dag. Jeg er en person, der gerne vil have bevægelse hele tiden, og jeg kan godt blive lidt utålmodig, hvilket jeg tror mange, der kender mig, vil give mig ret i.

Vi er i bevægelse, når vi arbejder med bæredygtighed. Men temperatur, timing og tempo skal være rigtige, og det er svært at navigere i, men det er også noget af det, der både giver op- og nedture, samt en masse læring.

Har der været nedture i din korte karriere?

Ja, selvfølgelig har der været det. Jeg har heldigvis altid haft gode folk omkring mig til at give den konstruktive feedback, der gør, at du lærer af det frem for bare at grave dig længere ned i et sort hul.

Vi taler jo om nogle år, der er ekstremt tørre, eller nogle år, der er ekstremt våde. Og de der ekstreme udsving er noget, der påvirker kartoflen.

Hvad er de tre bedste ting med din branche i forhold til at sætte dit præg på en mere bæredygtig verden?

Jeg er landmandsdatter af baggrund og har altid haft interessen for landbruget og fødevareindustrien og det er sjovt, at være en del af det nu. Det kan godt være, at den almene forbruger ikke ved, hvor meget der egentlig er kartoffelstivelse i, men det bliver sjovere og sjovere, jo mere du ved, når du ser det i hverdagen, og det er tydeligt, hvad vi arbejder for.

Jeg kan også godt lide det politiske fokus. Én ting er at du altid har nogle ejere og nogle kunder, du skal tage højde for. Men der er også nogle samfundsinteresser, vi også bliver nødt til at tage højde for.

Det er både spændende, ret fedt og også ret svært, at vores løsninger er så relaterede til naturen.

Når vi dyrker noget på marken, er vi afhængige af vind og vejr, og løsningerne er relaterede til det økosystem, der i forvejen er.

Så hvordan får vi balanceret det bedst muligt, forretning versus natur? Er det overhovedet noget ”versus”? Kan vi gøre noget sammen? Det synes jeg også er spændende.

Vedrørende klimaforandringerne – taler I i KMC med jeres bønder om en fremtid, som ser anderledes ud, end den vi har nu?

Absolut, og det er noget, vi allerede ser. Vi har allerede år, der er ekstremt tørre, eller nogle år, der er ekstremt våde. Og de der ekstreme udsving er noget, der påvirker kartoflen. Stivelseskartoflerne har en længere vækstsæson end den almindelige spisekartoffel, f. eks. Så vi sætter den i jorden allerede her i foråret, og så høster vi den i efteråret omkring 1. september og derfor er vi ret afhængige af det danske sommervejr – og som alle danskere ved, skifter vejret. Der er nogle år, man er heldig, når man vælger at holde ferie hjemme, og så er der andre år, hvor man er knap så heldig.

Derfor kigger vi også på, hvordan vi får mere resistente sorter imod både sygdomme og mod mere vand, der kommer alle steder fra.

Vi skal flere år i forvejen bestemme, hvilke kartoffelsorter, vi lægger, og derfor kan vi ikke bare sadle om. Vores Agroafdeling kigger meget i krystalkuglen i forhold til, hvordan vi tror, det hele udvikler sig.

Du har været medlem af Sustainable Change Makers siden december 2021, så du er en af dem, der har været med længst. Hvad synes du, netværket har givet dig?

Jeg blev en del af Sustainable Change Makers da jeg sagde ja til min første voksenjob med bæredygtighed, og jeg rykkede fra København til Esbjerg. Jeg ville gerne ud at rykke ved bæredygtighed et sted, hvor bæredygtighed ikke er en selvfølge. Jeg synes, det var ret sjovt at komme fra København, hvor at have vegetardage er en selvfølge, hvor jeg rykkede til Vestjylland, hvor de ville ønske, at vegetardage var forbudt. Her maler jeg med en meget bred pensel.

Så jeg rykkede fra en yderlighed til en anden. Det synes jeg var spændende, men det var også rart at have Sustainable Change Makers som netværk – altså en slags backup, kan man sige. Man var ikke alene, der var altid en platform til sparring og gode råd, og det er jo også det, man får sådan personligt ud af det.

Mange af netværkets events  foregår i København, og I er en skøn gruppe af cirka 30 medlemmer i det jyske, som er ret langt væk fra København. Hvordan får I bedst noget ud af netværket, på trods af, at I befinder jer Vest for Storebælt?

Personligt synes jeg, at det er rigtig træls at være så langt væk fra hovedstadsområdet. Det er både på godt og ondt, at man så valgte at rykke teltpløkkerne op og rykke til det jyske igen. Jeg ville helt klart have deltaget i rigtig mange arrangementer, hvis jeg boede tæt på.

Men jeg synes man skal gøre noget andet, og det er, at når man er bosat væk fra hovedstadsområdet, og synes man er for langt væk i forhold til at deltage i de Københavnske events, så skal man acceptere, at man er med i netværket på en anden præmis. Der er bliver noget andet, du skal have ud af netværket, end at deltage i arrangementerne, og her bliver ”online sparring” vigtigere.

Interviewet med Irene Kjærskov Pedersen er tilrettelagt og produceret af Sekretariatschef i Sustainable Change Makers og podcastproducer hos Hallkom, Anette Hallstrøm. Det blev optaget i februar 2025.

Har du fået lyst til at blive en del af bæredygtighedsnetværket Sustainable Change Makers? Ansøg her!