Medinddragelse er en præmis for bæredygtig udvikling

26. Maj 2020

Dette er en serie af blog-posts fra netværket Sustainable Change Makers, som samler unge forandringsagenter på bæredygtighedsscenen i Danmark. Med bloggen og netværket ønsker vi at inspirere relevante personer i virksomheder og organisationer til bæredygtig handling. Bloggen går på skift mellem netværkets medlemmer som en stafet, så vi får forskellige handlingsorienterede perspektiver og løsningsforslag på den bæredygtige omstilling fra forskellige sektorer og positioner. I denne uge er det Mille Møller Nielsen, Specialkonsulent fra SEGES, der fører den bæredygtige pen.

Bæredygtighed er et af de mest omdiskuterede ord for tiden. Og ikke uden grund. For hvad er det nu lige, det betyder? Det afhænger vel nok mest af alt af, hvem man spørger. Der eksisterer i dag et utal af forklaringer på, hvad bæredygtighed er og kan. Ikke desto mindre kender vi alle Brundtlandrapportens velkendte definition: En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. Så det helt store spørgsmål er måske rettere: Hvordan bliver du og jeg en del af den bæredygtige transformation?

 

Mennesket i fokus

Jeg arbejder til daglig som specialkonsulent i forandringsprocesser ved SEGES. SEGES er en del af Landbrug & Fødevarer, og er landbrugets faglige videns- og innovationshus. Her arbejder vi bl.a. med at skabe løsninger til den bæredygtige transformation som erhvervet gennemgår lige nu. Med en baggrund i sociologi, arbejder jeg målrettet med at inddrage landmanden så meget som muligt, når vi udvikler nye løsninger og måder at gøre tingene på. Mit faglige fokus er på mennesket i forandringsprocesser, og hvordan vi ved hjælp af medinddragelse sikrer at løsninger og metoder for en bæredygtig udvikling kan implementeres i erhvervet.

Bæredygtighed kan ses som vores endemål. Det er, hvad vi sigter mod. Vejen dertil er dog en kompleks proces. Derfor vil jeg hellere, hvis vi taler om bæredygtig udvikling. Dette er knap så uoverskuelig, og lige meget hvor langt du er i processen, så har du taget de første skridt og er en del af bevægelsen. Det er, efter min mening, et af de vigtigste pointer bag bæredygtighed. Bæredygtighed vedkommer enhver, og det er nødvendigt, at vi løfter i flok.

Motivation som drivkraft 

Motivation er en af de vigtigste drivkræfter, når det kommer til adfærds- og vaneændringer hos mennesker. Der kan være nok så mange udefrakommende faktorer, rammer eller regler, som bestemmer, hvordan vi skal agere. Men vi rykker alle sammen både hurtigere og mere effektivt, når vi har os selv og vores mindset med. Medinddragelse af mennesker er derfor enormt vigtigt, når der skal udvikles nye løsninger og nye måder at gøre tingene på. Der eksisterer efterhånden en del teorier om medinddragelse, forandringsledelse og adfærd. Dog mener jeg, at Kierkegaard har en meget god måde at anskue medinddragelse på. Han siger:

”Når det i sandhed skal lykkes én at føre et menneske hen til et bestemt sted, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er, og begynde der

For i sandhed at kunne hjælpe en anden må jeg forstå mere, end han – men dog vel først og fremmest forstå det, han forstår. Hvis jeg ikke gør det, så hjælper min mereforståen slet ikke”. Søren Kierkegaard, “En Ligefrem Meddelelse”, 1859

Det første step i mit arbejdet med bæredygtighed har derfor været at stille det meget simple spørgsmål: Hvad forstår du ved ordet bæredygtighed? Dernæst: Hvad motiverer dig til at arbejde med bæredygtighed? Netop her møder vi landmanden, og medinddragelse er fra start med til at skabe et stærkt fundament for det videre arbejde, når der skal udvikles løsninger for en bæredygtig udvikling i landbruget.

En anden måde vi har inddraget landmændene i vores arbejde med bæredygtighed, er via aktionsforskningsgrupper og dialogmøder, hvor landmænd sammen har diskuteret bæredygtighed og selv sat ord på, hvordan de tre bundlinjer; den miljømæssige, den sociale og den økonomiske kan ses ud fra en andbrugsmæssig kontekst. Denne dialog viste sig at være vigtig, da den både giver afklaring og inspirerer samt giver anledning til uventede aha-oplevelser. Flere af landmændene fandt f.eks. ud af, at de faktisk allerede er i gang med den bæredygtige transformation qua de initiativer og handlinger de allerede har igangsat. Nogle landmænd fik dog også øjnene op for steder, hvor de kunne udvikle deres virksomhed. Jeg talte for nylig med en landmand om netop bæredygtighed, hvor han siger til mig: Hvis man roder i lorten, så lugter den. Hans meget konkrete udmelding illustrerer ganske præcist, at så snart vi tager hul på – den måske nok omfattende og umiddelbare uoverskuelige – bæredygtighedssnak, vil der dukke områder op, som vi unægtelig må, kan og skal arbejde på og udvikle os inden for.

 

Bæredygtig udvikling som en del af strategien

Som tidligere nævnt skal arbejdet med bæredygtighed ses som en proces, og der vil derfor altid være områder, man kan udvikle sig inden for. Jeg oplever i høj grad, at landmændene er motiverede for at arbejde med bæredygtig udvikling i deres virksomheder. Flere af de strategiprocesser vi er med til at udarbejde sammen med landbrugsvirksomheder har fokus på bæredygtighed, og i relation til dette udarbejdes der ofte indsatsområder og konkrete målsætninger inden for alle tre bundlinjer. Jeg har bl.a. arbejdet sammen med en landmand, der gerne vil have mere fokus på cirkulær økonomi i sin virksomhed. Landmanden selv var inddraget i hele processen, og det var derfor ikke blot interessant at udforske potentialerne i virksomheden, men også at se, hvordan hans forståelse af begrebet cirkulær økonomi i en landbrugskontekst ændrede sig i løbet af processen. Gennem medinddragelsen har han fået et større ejerskab til processen, og det efterfølgende arbejde i forhold til at agere anderledes og implementere de nye tiltag. Jeg har mange eksempler på landmænd, som aktivt går ind og forholder til bæredygtighedsdagsordenen og som mener, at det er en vigtig del af hele virksomhedens dna.

Summa summarum er, at nok kan vi mennesker meget alene. Men sammen er vi stærkere. Denne kliché har aldrig været mere relevant. Landbrugserhvervet er i den henseende unik. Vi er en stor branche, hvor landmænd måske nok er konkurrenter, men i højere grad kollegaer. Landbrugserhvervet har lang tradition for at arbejde sammen, og andelstanken har været med til at skabe en kultur, hvor udbyttet af en fælles indsats synliggøres. Jeg oplever ofte, at landmænd velvilligt indgår i projektsamarbejder med os, deltager i konferencer, arrangementer og advisory boards, hvor de ikke er blege for at dele viden og erfaring med hinanden og andre. Det er en kæmpe styrke, og et udtryk for et stærkt fællesskab. I kraft af dette fællesskab kan vi efter min overbevisning, være med til at give et ordentligt skub til bæredygtighedsdagsordenen.

Som medlem af netværket Sustainable Change Makers håber jeg på at kunne bidrage med en holistisk tankegang omkring bæredygtig udvikling, hvor vi især har fokus på medinddragelse af mennesket. Jeg er med i netværket, fordi jeg tror på, at vi hver især kan rykke os, hvis vi giver os selv lov til at blive udfordret og inspireret af andre perspektiver. Det tror jeg, at vi alle kan have godt af en gang imellem.

Læs videre

Sustainable Change Maker

Vi er Sustainable Change Makers, og vi forbinder unge bæredygtige forandringsagenters løsninger med visionære beslutningstagere for at skabe en bæredygtig fremtid for alle generationer. 

Nyhedsbrev