Maja Dalgaard Pøhlerer udviklingskonsulent og har været medlem af Sustainable Change Makers siden september 2020. Hun bor med tre børn og mand på Amager, er selv podcastvært og lever det bæredygtige liv. Maja arbejder med udvikling, læring, bæredygtighed og facilitering og mener at politikerne skal til at ”nosse sig sammen” og skabe den regulering, der skal til for at vi mennesker ændrer os. Hør meget mere i dette miniportræt af Maja.
Vil du hellere lytte?
Hvad er dit udbytte af bæredygtighedsnetværket Sustainable Change Makers?
Både professionelt og personligt har det givet nogle relationer til mennesker, som brænder for den samme sag. Og især tilbage i 2020, hvor jeg startede i netværket, var det meget værdifuldt. Jeg kan jo se, at der er sket meget sidenhen, og vi er blevet flere, og bæredygtighed er blevet både mere anerkendt i vores kultur og i måden vi taler sammen på, men jo også med hele agendaen omkring ESG og CSRD. Der er kommet meget formalia omkring bæredygtighed, som ikke var der dengang, hvor vi mere talte om verdensmål. Men det med at finde nogle mennesker, som også synes, det er vigtigt, og gerne vil stille spørgsmål, og trykke virksomhederne på maven har været sindssygt værdifuldt. Det har også været rart at finde et sted, hvor man også kunne læsse af, og være frustreret sammen over sine nogle gange lidt mere konservative kollegaer eller skeptiske kollegaer eller familiemedlemmer. Så det her med at finde det her fællesskab, hvor vi både professionelt og personligt brænder for det samme og er klar til at spille hinanden gode.
Det du ikke forstår, er nemmere at tage afstand fra
Synes du ikke, at verden har udviklet sig meget, siden dengang du startede i SCM?
Jo, det synes jeg. Men jeg er også lidt i en ”boble” på den måde, at mit LinkedIn-feed er fyldt med sustainability og trivsel, dvs. fokus på det menneskelige og det nære, og det er der kommet mere og mere af de sidste fire år. Der er også kommet et andet sprog og nye rapporteringsværktøjer, nye krav – så det er nok også meget naturligt, at man derfor også taler mere om bæredygtighed. Ikke mindst fordi man er nødt til at tage stilling til det, især i de større virksomheder. Jeg ved fra en podcast, jeg lige har indspillet, at majoriteten af den danske befolkning synes, det er vigtigt, at der bliver handlet. Der ikke er særlig mange skeptikere tilbage, og det er enormt positivt.
Det er det, men der er jo stadig en masse mennesker, som ikke køber ind på den her dagsorden endnu. Hvordan skal vi få fat på dem?
I kraft af min faglighed, synes jeg det handler om involvering. Og det er ud fra en teoretisk forståelse af, at det du ikke forstår, er nemmere at tage afstand fra. Derfor synes jeg, det er så vigtigt, når vi laver projekter med fokus på bæredygtighed, at vi involverer de mennesker, som har en eller anden aktie i det, for hvem det er vedkommende. Fordi når vi involverer folk og kan høre, hvor deres frustrationer eller afmagt eller manglende forståelse kommer fra, kan vi også bedre hjælpe dem. Der vil altid være nogle mennesker, vi aldrig når, men vi når langt ved at involvere folk. Og når vi så har set dem, lyttet til dem, og anerkendt, hvordan de har det, sker der jo også tit det magiske, at de selv bliver mere lydhøre. Og så bliver det måske nemmere at rykke dem også.
Nu må politikerne til at nosse sig sammen og træffe nogle upopulære beslutninger
Du arbejder med ”udvikling, læring, bæredygtighed og facilitering”. Kan du konkretisere, hvordan du arbejder med det?
Man kan sige, at bæredygtighed er en lidt nyere ting, der er kommet ind i min tilværelse. Da jeg startede min karriere, handlede det meget om læring og trivsel, og det handlede meget om at få målgruppen til at snakke sammen og tage stilling til, hvad der var vigtigt for dem, og hvordan vi kunne skabe et bedre arbejdsmiljø, hvordan vi kunne skabe et stærkere sammenhold, og på den måde udvikle noget, der kommer os til gavn, når jeg ikke var der mere. Det faciliterende element er det her med at stå og være den, der har skabt rammerne, for at folk kan snakke sammen i en travl hverdag. Den, der har formuleret nogle spørgsmål, de kan tage stilling til, og har skabt et trygt rum, som gør, at de er klar på at dele deres tanker om det. Så det er et stort sammensurium af det hele. Men bæredygtighed er jo så kommet ind her de senere år, efter især at have arbejdet i to ingeniørhuse, som målrettet arbejder med bæredygtighed i deres projekter. Det handler om at involvere borgere og interessenter, som klimatilpasningstiltag måske rammer, eller de medarbejdere, for hvem en ny strategi rammer. Så det handler om at få mennesker onboardet løbende i den forandring, der kommer til at ske og få skabt et så godt udgangspunkt som muligt, og en god oplevelse med temaet, frem for at sidde til et eller andet tørt møde, hvor man bare får noget data og en løftet pegefinger om, at nu skal der ske forandringer. Det er for mig vigtigt, at det er et inspirerende møde, at deltagerne kan se, hvorfor det er vigtigt, og at de forstår det, når vi har talt det sammen. De har måske taget stilling, de har spejlet sig i hinanden, og har måske også arbejdet sig frem til en eller anden enighed om, hvad vi gør fremadrettet. Sådan nogle møder kræver, at der er en, der har en faciliterende rolle, så folk kan få lov at være i det, og har ro i hovederne til at være i det. Det er de rammer, jeg skaber, når jeg faciliterer. I de senere år har jeg også været med til at arbejde med strategi internt i virksomheden, og hjælpe virksomhedens ambitioner med at blive forankret i hverdagen. Det handler om at involvere de mennesker, der er berørt af forandringerne for derpå at forstå, hvad deres reelle behov er. På den måde kan man få mennesker til at indse, at ”det kommer til at ske – så hvordan kan vi få gavn af det”? Selvom det kan føles irriterende for folk at skulle til at arbejde på en ny måde, eller at der skal være mindre kød i kantinen, eller at vi skal til at dele elbiler, for eksempel.
Er der ikke lidt lang vej endnu?
–Jeg tænker på de 100.000 danskere, som fløj på efterårsferie i 2024, samtidig med, at der er synlige klimakatastrofer rundt omkring i hele verden… Den dér store diskrepans… Hvordan får vi folk til at hoppe med på den bølge ved hjælp af de begreber, du arbejder med?
Jeg tror ikke, det kan rykke det alene. Det jeg gør i kraft og min faglighed kan inspirere, og det kan gøre det konkret, hvilket jeg tror de fleste af os godt kan se fidusen i. Men jeg synes også her på mine ældre dage, at jeg er også blevet meget mere tilhænger af, at der bliver også nødt til at ske en regulering, før folk ændrer adfærd. Så længe det er billigere og mere tidsbesparende at flyve, bliver det jo det, folk gør. Vi kan rigtig meget med nudging, men der bliver også nødt til at ske en regulering, der gør noget billigere og nemmere end noget andet. Der er jeg også begyndt at være mere sådan, ”nu må de der politikere til at nosse sig sammen og træffe nogle upopulære beslutninger, for ellers så bliver det svært at komme videre”. Vi kan ikke kun tale til folks moral og etik, fordi når det kommer til alt, så er penge jo tit det, der afgør folks handlinger og prioriteringer.
Er det udelukkende politikerne, der skal tage det ansvar og tage sig sammen?
Ja, det synes jeg. Store virksomheder også kan gøre meget med den volumen, de har, og vi har jo også store virksomheder i Danmark, som løfter og går forrest og prøver at vise det gode eksempel og alt det her. Men igen, så er det jo den måde, vi har reguleret vores samfund på, som ender med at skabe muligheder eller begrænsninger. Og så kommer det til at koste noget for nogen, og der kommer til at være nogen, som synes, det er rigtig træls, fordi nu har de i mange år skabt god forretning med de rammer, der har været. Men jeg synes ikke, at ”plejer” er et godt nok eksempel eller godt nok argument for at fortsætte tingene, som de er nu.
Du har mand og tre børn. Hvordan jonglerer I hverdagen i en bæredygtig retning?
Vi gør rigtig mange ting; vi spiser plantebaseret, altså vegansk. Vores børn er på vegetarordning i deres institution, vi har ingen bil men en ladcykel, vi transporterer os rundt i. VI tager metro og tog og af og til låner eller lejer vi en bil, når vi skal længere væk. Vi flyver ikke på ferie men har lejet bil og campingvogn tidligere, da vi skulle på en lidt større tur. Eller så tager vi sommerhus. Alt vores tøj er genbrug, og vi arver rigtig meget, især til børnene. Vi er også bevidste om vores forbrug generelt, selvom vi begge har fine job med god løn. Endelig investerer vi vores penge i bæredygtighed, så det forhåbentlig kan hjælpe til at gøre en forskel dér også. Forskning viser jo, at det der betyder noget, er relationer, tid med børnene, tid med venner og familie, at være sammen, og det trives vi rigtig godt i. Og så er der det med at have nogle job, hvor vi også forsøger at bidrage. Vi er begge to humanister, og det her med at prøve også at få den vinkel ind i noget, som tit er meget teknisk, og på den måde prøve at få budskaberne bredere ud. Så det fylder meget hjemme hos os.
Så ikke mere snak. Nu bare i gang!
Nogen vil måske sige, ”det lyder som en meget besværlig hverdag”?
Det er jo lidt som øjnene, der ser. Vores hjerne har jo tendens til at retfærdiggøre de valg, vi træffer. Så dengang vi leasede en bil i to år, efter vi fik barnet nummer to, der var argumenterne jo netop, ”så bliver det nemmere, og så er alt muligt”. Det var en elbil, og ”alt er godt”. Og så havde vi sådan et podcast-afsnit med en forsker i byplanlægning og trafik, hvor hun netop påpegede det her med, at vi har jo en tendens til at retfærdiggøre den transportform, vi vælger. Så hvis vi har anskaffet os en bil, så vil vi sige, ”det er bare fedt, og det er bare nemmere og alt muligt”. Hvis vi, som vi gør nu, kun tager det offentlige og har en ladcykel, så synes vi, at det er det fedeste. Det gør, at vi har en rigtig fin og nem tilværelse, og vi bor tæt på en metro, og vi synes faktisk ikke, at det er det store afsavn at have givet slip på bilen overhovedet. Og selvfølgelig, hvis man bor et eller andet sted langt ude på landet, kan jeg godt forstå, at det kan føles rigtig bøvlet ikke at have en bil. Meget af det her er jo også adfærd og vaner, som vi jo gør stille og stødt over tid. Jeg gik heller ikke fra den ene dag til den anden med at stoppe med at spise kød. Alt det her har jo også været en proces. Og det er det jo generelt med ny adfærd, at det tager tid. Og det er jo også vigtigt at læne sig ind i. Jeg synes også, en vigtig kamp eller et vigtigt perspektiv i hele den her bæredygtighedsdagsorden, det er det med at huske nuancerne. At huske, at der er mange måder at gøre tingene på. Der er mange ting, der kan lade sig gøre, men der er også nogle ting, der ikke kan lade sig gøre. Men det her med at have sådan en åbenhed og en nysgerrighed, er altid et rigtig godt udgangspunkt for ny adfærd og forandring.
Hvad er dit håb for en grønnere fremtid?
Det er virkelig, at vi alle sammen kommer ud af starthullerne. Altså, at jeg selvfølgelig, især at politikerne og dem, der har magt til faktisk at skabe nye strukturer for os alle sammen, især skal komme ud af starthullerne. Men at vi også indser, at vi alle sammen kan gøre lidt og finder inspiration til det, vi kan. Jeg har også en podcast med Jesper (Red: Dalgaard Pøhler, Majas mand), hvor vi prøver at inspirere og gøre det tydeligt, at det sagtens kan lade sig gøre. Man ser sin aktie i det for, om ikke for sin egen skyld, så for de næste mange generationer, der skal være her og leve med det. De konsekvenser, der de sidste mange år jo har været i gang med at folde sig ud for os alle sammen. Så ikke mere snak. Nu bare i gang!
Som den sidste afsluttende bemærkning, får du lige lov til at fortælle om jeres podcast.
Vi har en podcast, der hedder Bæredygtighed i virkeligheden, hvor vi inviterer eksperter til at forklare os, hvordan det hænger sammen med f.eks. vores tøj, eller vores fødevarer, adfærd, arbejde… Alle de ting, som fylder noget i vores hverdag. Vi fortæller hvordan det står til, hvorfor der er et problem, hvordan vi kan gøre noget ved det, hvis vi gerne vil en mere bæredygtig fremtid. Så man kan lytte til Bæredygtighed i virkeligheden, hvis man gerne vil have det her lidt ned i øjenhøjde og forstå, hvordan det hele hænger sammen og hvad man måske også selv kan gøre for at skubbe på en ny forandring, et nyt marked, en ny måde at gøre ting på.
Interviewet med Maja Dalgaard Pøhler er tilrettelagt og produceret af Sekretariatschef i Sustainable Change Makers og podcastproducer hos Hallkom, Anette Hallstrøm. Det blev optaget i december 2024.