– Jeg tror på, at bæredygtighed er vejen frem, og jeg er passioneret omkring at være en del af denne bevægelse for at skabe en mere bæredygtig og levedygtig fremtid for os alle, siger Alexandra Halberg Hüneburg-Møller.

Det arbejder hun for i Metroselskabet med ansvar for innovation og bæredygtighed og i bestyrelsen for Sustainable Change Makers, et netværk for forandringsagenter inden for bæredygtighed.

Begge steder forsøger hun at veksle sin viden om bæredygtighed og innovation til at løfte vidensniveauet og skabe mulighed for at skabe et massivt skift mod en mere bæredygtig mentalitet og adfærd i virksomheden og i netværket.

Jeg tror på, at vi alle har et ansvar for at bidrage til en mere bæredygtig fremtid

I Metroselskabet er innovation og bæredygtighed i højsædet, hvor hun arbejder med at drive innovationsprogrammet, som skal sikre, at virksomheden når deres forretningsmål, som blandt andet handler om at reducere klimapåvirkning og ressourceforbrug igennem innovative løsninger.

– Disse innovationsprojekter bidrager til at skabe fremtidens metro med størst mulig samfundsværdi og mindst muligt klimaaftryk, uddyber hun.

Et af de konkrete mål er at skulle halvere CO2-aftrykket med 50 procent på alle nye metrolinjer, der bliver bygget i forhold til de nuværende. Men i Metroselskabet ser de holistisk på bæredygtighed, og arbejder også med den sociale bæredygtighed og den økonomiske.  

Ingen vej uden om

Alexandra Halberg Hüneburg-Møller er uddannet diplom- og civilingeniør fra DTU og Aalborg Universitet, hvor hun er specialiseret i bæredygtigt design. Det er blevet den røde tråd i karrieren.

– Først og fremmest ønsker jeg at gøre en reel forskel i verden. At indtænke bæredygtighed er en nødvendighed for at bevare vores planet og dens ressourcer til fremtidige generationer. Jeg tror på, at vi alle har et ansvar for at bidrage til en mere bæredygtig fremtid, og jeg ønsker at være en del af den positive forandring, fortæller hun.

– Som ingeniør har jeg en faglig baggrund, der giver mig mulighed for at indarbejde innovative og bæredygtige løsninger i mit arbejde. Jeg ser det som en naturlig progression at anvende min tekniske viden og ekspertise til at udvikle innovative løsninger, der reducerer vores klimaaftryk og bidrager til en mere bæredygtig verden.

Det har hun gjort som projektkonsulent i Dansk Retursystem, og som Innovation product manager i BMI Group Danmark, hvor hun har været med til at drive bæredygtighed og udvikle innovations strategier.

Sejre sikrer cirkulation

Et af de mest betydningsfulde resultater, hun har opnået på det bæredygtige område, er at udarbejde en strategi for Dansk Retursystem.

Den strategi og udrulning hos medarbejdere og samarbejdspartnere blev designet med fokus på at fremme genanvendelse og reducere ressourcer ved at skabe en effektiv og bæredygtig proces for håndtering af materialer. Det skal sikre, at materialer forbliver i cirkulation og minimerer spild, forklarer hun.

Også i Metroselskabet kigger de på ressourceforbrug og udforsker, hvordan det kan optimeres mest muligt samt at de sikre den bedste genanvendelse af materialerne i systemet.

– I Metroselskabet stræber vi efter at gå forrest og være et positivt eksempel i branchen ved at udfordre business as usual og komme med initiativer og løsninger i tråd med den bæredygtige agenda, fortæller hun og uddyber:

– Jeg forsøger at arbejde med vidensopbygning i organisationen omkring innovation og bæredygtighed for at skabe en adfærdsændring i, hvordan alle kan indtænke bæredygtige praksisser i deres arbejde. Så man husker at indtænke bæredygtighed i alt fra procurement processen (indkøbsprocessen red.) til end-of-life for vores metrotoge. Så vi sammen kan arbejde mod at implementere positive ændringer i vores arbejdsprocesser.

Alle kan indtænke bæredygtige praksisser i deres arbejde

En vejviser

Med fokus på den konstante opbygning af viden om bæredygtighed, forsøger hun også at skabe fællesskab og ansvar om den grønne bølge på anden vis.

– Som en del af bestyrelsen i Sustainable Change Makers har jeg været med til at skabe et rum for idéudveksling, samarbejde og handling blandt fremtidige ledere og specialister inden for dette område, fortæller hun.

Vidensdeling og inspiration er i hendes optik i det hele taget en del af at arbejde med bæredygtighed.

– Jeg forsøger at inspirere andre på flere niveauer, både på min arbejdsplads i Metroselskabet, i mit netværk og i min fritid. Og som oplægsholder til arrangementer som “Girls Day in Science” ønsker jeg at motivere unge piger til at forfølge deres interesse inden for videnskab og teknologi med et bæredygtigt omdrejningspunkt, siger hun.

– Ved at dele min egen karrierevej og mine erfaringer håber jeg at demonstrere, at der er plads til kvinder i disse felter, og at deres bidrag er værdsat og vigtige, fortæller hun.

Der er særligt fire kvinder hvis arbejde med bæredygtighed, der giver hende blod på tanden:

Katherine Richardson, professor i biologisk oceanografi, leder af Sustainability Science Centre, Københavns Universitet. Førende ekspert indenfor jordens planetære grænser.
Naima Yasin, sekretariatsleder for SAGA, Danmarks partineutrale ungdomsbevægelse, og er derudover podcastvært på podcasten “A Seat At The Table”. Hun arbejder særligt for social bæredygtighed med stor fokus på ligestilling og minoriteter.
Camilla Haustrup, vice administrerende direktør og medejer af Business Development, Plus Pack, formand for Dansk Design Center og DI Produktion. Hun er ekspert i strategi og bæredygtigt lederskab og arbejder særligt med cirkulært design i emballage i Plus Pack.
Matilde Mostrup, Afdelingsleder, Sustainable Governance og PMO i Sund og Bælt Holding – tidligere teamleder for bæredygtighed i Metroselskabet.

Vil du være en del af bæredygtighedsnetværket Sustainable Change Makers? Tjek vores FAQ her og send din ansøgning i dag.

Sofies Mora Kristensens karriere inden for bæredygtighed startede ikke i traditionel forstand. Hun fandt sin vej ind i bæredygtighed gennem grønt iværksætteri indenfor it-branchen. Her var hun med til at udvikle et værktøj til automatisering af CSR-rapportering, som det hed dengang.

Som sidegesjæft etablerede hun sammen med familie og venner en virksomhed, der skulle etablere ny skov og sælge CO2-certifikater fra projektet. Virksomheden lukkede, men Sofie brugte sin viden om bæredygtig skovdrift til at søge ind i virksomheden Superwood, som sustainability manager. ”De søgte en trænørd i stillingsopslaget – det var som skabt til mig” fortæller Sofie.

I Superwood har hun de sidste tre år haft ansvar for at drive virksomheden i en mere bæredygtig retning. Et af de resultater hun er særlig stolt er, at frasorteret træ, der tidligere var en uudnyttet ressource, i dag bliver solgt og skaber værdi for et nyt segment af klima -og prisbevidste kunder. I Superwood kalder de det ‘Verdens Næstbedste Bræt’, men den tekniske term er New Waste, fordi der ikke er tale om decideret genbrug, men upcycling af ‘produktionsaffald’. Bæredygtighed for Superwood er derned ikke bare en omkostning, men en mulighed for at skabe ny forretning.

Hvordan startede arbejdet med bæredygtighed hos Superwood?

Superwood blev etableret som et miljøvenligt alternativ til trykimprægneret træ, og hvis jeg skal være ærlig var bæredygtighed i starten måske vigtigere for ledelsen end for kunderne. Allerede i 2017 igangsatte Superwood et samarbejde med en konsulent, der skulle identificere, hvordan vi kunne gøre vores processer og produkter endnu mere bæredygtige, med udgangspunkt i cirkulær økonomi. Flere af de initiativer, er med til at gøre os til en langt mere bæredygtig forretning i dag.

Et eksempel er, at vi installerede en slags støvsuger på alle vores høvle og save i vores produktionshal. Den suger spåner fra afhøvling og profilering op, og sikrer at al biomassen bliver genanvendt i det biobrændselsanlæg, der generer energi til produktionen.

I de senere år har bæredygtighed og klima også fyldt mere hos kunderne. Helt lavpraktisk, kan man se det på vores salgsmateriale såsom brochurer – for 3 år siden fyldte bæredygtighed 2 linjer– i dag fylder det 2 sider.

Samtidig er der en øget efterspørgsel på mere bæredygtige produkter. Vi oplever øget interesse for vores frasorterede træ, Verdens Næstbedste Bræt. I dag er mange kunder villige til at acceptere små ’fejl’ i træet, enten fordi de ønsker at undgå affald og spild, fordi de ønsker et lidt billigere produkt eller fordi en bygherre ønsker en mere bæredygtig profil, fx ifm. DGNB eller BREEAM Certificering. Det er virkelig fedt fordi det på en og samme tid betyder, at vi både kan undgå affald og henvende os til en ny mere prisbevidst kundegruppe.

“Jeg er fan af de nye rapporteringskrav, fordi lige om lidt bliver det et vilkår, at vi skal rapportere på alle de gode ting, vi gør. Det gør det til tider lettere at trumfe ting igennem”

Hvad fylder i din hverdag lige nu?

Vi har meget fokus på at få styr på hele vores værdikæde, og vigtigst af alt dem, der leverer træ til os. Vi er i den forbindelse godt hjulpet af certificeringsordninger som PEFC og Cradle to Cradle. Men fra i år begynder vi også at systematisere arbejdet med vores leverandører, så vi kan lave risikovurderinger baseret på hvor de er placeret henne rent geografisk, og holde øje med om træet f.eks. kommer fra områder, hvor vi skal være særlig opmærksomme på sårbar natur og biodiversitet.

Det er bl.a. derfor vi primært anvender skandinaviske leverandører. Det gør det lettere for os at sikre, at vores leverandører lever op til lovgivningen, både ift. miljø og sociale hensyn. I forhold til træet, har vi fundet ud af, at gran fra det norske granbælte har et homogent udtryk og høj kvalitet. Samtidig er det en ”lokal ressource” med tanke på at transportere alternativet.

Hvordan får du organisationen med?

Det er klart at vi skal have tænkt bæredygtighed ind i hele organisationens processer, hvilket er et fokus her i 2024 og rent lavpraktisk kommunikerer vi tiltag omkring bæredygtighed, fx vores arbejde med Verdensmålene, i vores månedlige nyhedsbrev. Det giver også noget pondus, at jeg er ansat direkte under direktøren og er en del af ledergruppen.

Og så er jeg fan af de nye rapporteringskrav, fordi lige om lidt bliver det et vilkår, at vi skal rapportere på alle de gode ting, vi gør. Det gør det til tider lettere at trumfe ting igennem.

Hvad skal der til for at få succes i en stilling som din?

Man kan komme ind i det her med mange forskellige uddannelsesbaggrunde. Men man skal være meget læringsparat, for der kommer hele tiden nye udfordringer. Fra årsskiftet har jeg f.eks. også fået ansvar for bæredygtighed hos hos Welcon, der med 1000 medarbejdere, er en væsentlig underleverandør til havvindmølleindustrien. Det skyldes at Welcon og Superwood deler ejer.   

I min stilling er det også vigtigt altid at være super kildekritisk og have sin dokumentation 100% i orden. Det er ikke længere nok at sige, at noget bare er sund fornuft, som det heldigvis også er stadfæstet i den nye marketingslovgivning.

Hvor finder du inspiration?

Jeg har meget stor glæde af mit netværk. Jeg har fra starten af min karriere været med i bæredygtighedsnetværket Sustainable Change Makers, der er en netværksgruppe for unge klimatosser som mig selv. De holder nogle gode faglige events og virksomhedsbesøg, men det er mest af alt en virkelig god platform til spørgsmål – og dem er der mange af, specielt når man er helt ny på arbejdsmarkedet. I Sustainable Change Makers sidder der folk i alle mulige brancher som selv er super ambitiøse – og hvis de ikke selv kender svaret på dit spørgsmål, så er de gode til at pege en videre.

Vi er også medlem af DI, og de laver en masse gode webinarer. Særligt i forhold til CSRD får jeg god inspiration til, hvordan vi kommer videre og får knækket den nød også.

Tak til Sofie Mora Kristensen og til The 0-Mission for at vi må gengive interviewet her hos os i Sustainable Change Makers.

Overgangen fra komplekst ungdomsliv til bæredygtigt arbejdsliv kan være svær

I en tid med stigende mistrivsel blandt unge og øget stress på arbejdspladser landet over, er det nødvendigt at stille skarpt på, hvad der skal til for at flere kommer godt fra ‘det komplekse ungdomsliv og ind i ‘det bæredygtige arbejdsliv’. 

Derfor har vi i Sustainable Change Makers med støtte fra Tuborgfondet samlet unge fagprofessionelle på tværs af sektorer til en samskabelsesproces over fire rundbordsmøder. Deltagerne er dels blevet klogere på sig selv gennem sparring (erfaren til uerfaren) og dels har de sammen skabt det vidensprodukt, som vi i dag kan offentliggøre.

Invitationen til rundbordsmøderne har særligt været rettet mod at tiltrække unge bæredygtighedsentusiaster og -professionelle, der arbejder med social bæredygtighed, med aldersgruppen 25-30+ år på tværs af de 17 verdensmål. Dét har vi gjort for at supplere netværkets grønne profil, som mange i Sustainable Change Makers er stærke repræsentanter af. Dette er lykkedes i tilstrækkelig grad, hvorfor vi mener, at vidensproduktet, vi har udarbejdet på baggrund af input fra eventdeltagerne, afspejler et udsnit af målgruppens holdninger og handlinger. 

I udgivelsen finder du:

1. 10 bud fra unge til unge, der enten allerede er en del af arbejdsmarkedet eller er på vej ind i det, hvor unge kan støtte og understøtte hinanden.

2. 10 bud fra unge til virksomheder, hvor de unge opfordrer virksomhederne til i endnu højere grad at skabe tiltag for det bæredygtige arbejdsliv.

3. 10 bud fra unge til myndigheder, som danner rammen om virksomhederne og borgernes muligheder for at skabe bæredygtige arbejdsliv.

Vi vil gerne sige tak til Tuborgfondet for støtten til projektet, og en endnu større tak til alle dem, der er mødt op til de fire arrangementer og har bidraget til at samtale, skabe retning og danne grobund for forandring. Når alt kommer til alt, er den ultimative ambition for fællesskabet at understøtte unge i at leve et bæredygtigt arbejdsliv, så de kan gøre den positive forskel, de drømmer om.

Har du fået lyst til at blive en del af et bæredygtighedsnetværk? Så ansøg her!