Mød en fan af ESRS-standarderne

Vil du hellere lytte? 

Frederik Hauberg Pedersen er Global Compliance and Sustainability Reporting Specialist i Blue Water Shipping og arbejder fra hovedkontoret i Esbjerg. BWS udfører logistikløsninger for andre virksomheder og sørger for at gods kommer fra A til B, hvad enten det er på vejen, på søen, via tog eller i luften.

Det er meget forskellige ting der transporteres; noget kan stå på en palle og komme ind i en lastbil, mens det andre gange er et kæmpe vindmølletårn, som skal flyttes fra f.eks. Esbjerg Havn og ud i verden.

BWS ejer ikke selv transporten men planlægningen af det, der skal flyttes. Derfor arbejder de med leverandører, der kan flytte tingene for dem.

Vi skal opføre os ordentligt i en verden, som på nogle punkter er lidt kaotisk

Hvad dækker din titel over?

Mange områder, men hvis vi kigger på selve ordet rapportering i min titel, handler det om rapportering inden for compliance og sustainability. Der er f.eks. i forhold til at følge CSRD og følge kundekrav.

Hvordan arbejder BWS med ESG?

Bæredygtighed er for os er lig med ansvarlighed. Det er inden for miljø men handler lige så meget om mennesker og forretningsetik. Vi skal opføre os ordentligt i en verden, som på nogle punkter er lidt kaotisk, og vi skal gøre de rigtige ting på de rigtige tidspunkter.

Vi prøver at få ESG ind i vores organisation, vores struktur og ind i vores DNA. Egentlig har vi altid haft det i vores DNA – vi har bare ikke haft et ord for det. Men nu hedder det ESG, og det arbejder vi på at ”massere” ind i vores organisation, både helt oppe i det øverste lag, og så ned til den enkelte speditør, der sidder på et kontor i f.eks. Singapore.

Vi tænker over, hvad ESG betyder for dem, hvilke spørgsmål de møder fra kunderne, hvilke spørgsmål, vi kan stille til vores leverandører, og hvad de hører rundt omkring i verden inden for dette felt.

Vi ved godt at det tager tid. Og for et par år siden lavede vi en køreplan og besluttede os for at få talent, ressourcer og penge ind i organisationen for at arbejde med ESG.

Hvordan går det med det?

Det går egentlig rigtig godt. Vi er begyndt at få topmandat på det, vores bestyrelse og direktioner er begyndt at snakke om det, og de forstår begreberne. De får træning i ESG og CSRD, så de forstår det. Når de taler med deres netværk og med kunderne, kan de faktisk tale med på et rigtig højt niveau.

Hvis ikke vi kunne flytte noget fra A til B, hvordan ville vi så flytte vindmøllevinger? Flytte solceller i Australien?

Kan du blive lidt mere konkret om, hvad det specifikt er, I gør for jeres leverandører rundt omkring i verden?

S’et i ESG er blevet en stor del af vores DNA. For eksempel skal vores leverandører have en arbejdsskadeforsikring eller en ulykkesforsikring, hvis der sker noget med dem. Det duer ikke, at en vognmand kommer til skade, og der ikke er økonomiske midler eller en form for erstatning, som familien kan få eller personen selv kan få, hvis der sker noget. Her fokuserer vi på ”menneskedelen”, og at vores leverandører skal have det godt.

Så vi taler om ”S’et”…

Ja, det er S. Vi har en tendens til rigtig meget at snakke om klimadelen – E – fordi vi ved, det er noget møg. Jorden er presset, og den er udfordret, som den aldrig har været før. Men i BWS skal vi fokusere lige så meget på S og G, fordi de er også rigtig vigtige for os.

Men jeg vil alligevel godt lidt mere ind på E’et i ESG. Hvordan harmonerer transport af ting med E (Environmental)?

Det er et rigtig godt spørgsmål. Vi er jo en del af en branche, som udleder rigtig meget CO₂ i hele verden, hvilket vi også har erkendt, at vi er en del af. Derfor vil vi gerne fokusere på, at gør meget for at finde løsninger, der udleder mindre CO_2.

Desuden synes jeg, at transportdelen egentlig hænger meget godt sammen med en verden, der er i udvikling og i vækst. For hvis ikke vi kunne flytte noget fra A til B, hvordan ville vi så flytte vindmøllevinger? Flytte solceller i Australien?

Det kan godt være, at vi flytter en masse ikke-bæredygtige ting, men vi flytter også en masse, der er med til at skabe ny og bedre energi. Det er også med til at give nogle mennesker bedre vilkår. Så at flytte ting fra A til B, synes jeg jo også er bæredygtigt, fordi der er behov for det.

Har I arbejdet med elektrificering af jeres biler?

Både ja og nej. Vi ejer ingen lastbiler, skibe eller fly selv, så vi skal altid have fat i vognmænd eller i et rederi eller et luftfartsselskab, som kan styre det. Når vi ikke ejer det, har vi også sværere ved at påvirke det.

Men vi går i dialog med vores leverandører for at finde ud af, hvilke muligheder, der er på markedet og hvad vi kan gøre. Udfordringen ved at have el-lastbiler i Danmark er dog, at der ikke er ladestandere nok til at kunne oplade dem.

Men vi gør andre ting. For eksempel har vi ejerskab over trailerne, og vi er begyndt at se på, om vi kan elektrificere nogle af de såkaldte køletrailere, som ellers bruger diesel til at køle. Her findes der nogle muligheder i form af enten hybridløsninger eller en ren el-løsning.

Vi er derfor allerede begyndt at skifte nogle diesel-trailere ud, som nu kører på ren el.

Derudover ejer vi en del større løfteudstyrsmaskiner, det vi kalder reach stackers og trucks på nogle havne i Danmark. Her kigger vi også ind i andre løsninger.

En el-løsning er her ikke optimal, fordi vi kører på ukurante tidspunkter og flere timer i døgnet, hvilket betyder, at der ikke har været tid til at kunne lade batterier op.

Derfor har vi set på andre alternativer, og på Esbjerg Havn, Odense Havn (tidl. Lindø Havn) og Aarhus Havn har vi i juli 2025 skiftet brændstoffet fra diesel til HVO på en stor mængde dieselmaskiner – faktisk alle de maskiner, der har mulighed for det.

Så der er et stort push i gang for at skubbe til, at der bliver mere elektrificering, end der har været før?

Ja, der et push, og det kommer både fra os, men også fra vores kunder.

Den 1. januar i år etablerede vi en CO₂-reduktionsgruppe, som er en fond, der har fået nogle midler til rådighed, som vi kan bruge på bedre løsninger. Til at starte med kigger vi på Scope 1 og 2. Senere kigger vi på Scope 3.

Det lyder som om, at I er på vej i den rigtige retning…

Jeg synes, vi er på vej i den rigtige retning. Folk har f.eks. fået en bedre forståelse for, hvordan det hele hænger sammen. Men flere og flere kan også se en forretningsmulighed i, at tingene bliver gjort på en bedre måde.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at der ligger rigtig mange penge i at gå i en bæredygtig retning. Som det er nu, efterspørger størstedelen af kunderne det ikke, men vi kan godt se, at der er flere og flere de senere par år, der begynder at sige, ”okay, vi skal måske gøre et eller andet”.

Men vi ved alle sammen også godt, at vi gerne vil have, at transportdelen af vores varer er så lav som muligt.

Altså nu siger jeg noget, som nok ikke høres ret mange andre steder, men jeg er helt vild fan af ESRS-standarderne

For nylig foreslog Europa Kommissionen at reducere og forenkle de administrative byrder for europæiske virksomheder i den såkaldte Omnibus-pakke. Hvordan har det påvirket jer?

Omnibus betyder egentlig ikke alverden for os, for vi rapporterer ikke bare for at rapportere. Faktisk ser vi både CSRD og ESRS som et rigtigt godt værktøj til både at forstå og udvikle vores virksomhed. DMA-arbejdet, altså det her Double Materiality-arbejde, har været med til at belyse nogle områder og gøre nogle ting vigtigere.

Vi kan faktisk også se en finansiel mulighed i det, og ikke blot hvor væsentligt det er i forhold til bæredygtighed. At arbejde med DMA har været et strategisk værktøj for os og har givet os en retning for, hvilken vej, vi skal gå.

Derudover vil jeg gerne pointere, at man ikke er bæredygtig, bare fordi man rapporterer. Det er et værktøj til at belyse nogle emner, og det har rapporteringsarbejdet været med til.

Det er en rapport, der er mere transparent og viser, hvad det er for en virksomhed vi er – og ikke kun med hensyn til kroner og ører.

Endelig vil jeg sige: Jeg har hørt af omveje, at når de store finansselskaber skal låne penge ud til virksomheder, er de begyndt at sige: ”Vi låner kun penge til ansvarlige, bæredygtige virksomheder”, hvilket er endnu et argument for at rapportere.

Derfor har Omnibus for os ikke været en stopklods, og vi har ikke sat bremsen i. Nu er det så blevet udsat, så der er to år til vi skal være CSRD- compliant.  Men to år går hurtigt.

Vi ser det som træning, træning og træning, og vi ser det som et strategisk værktøj, samtidig med, at det er et kundekrav. Kunderne kræver, at vi viser f.eks. vores CO₂-udledning, og det kan vi lige så godt gøre i en rapport.

Hvordan får du viden og inspiration, når du og dine kolleger skal lave sådan en rapport?

Altså nu siger jeg noget, som nok ikke høres ret mange andre steder, men jeg er helt vild fan af ESRS-standarderne. Der er simpelthen nogen, der har valgt at lave en masse punkter, hvor der står, hvad man skal gøre.

Så kan det godt være, det er praktisk svært at beregne, eller at man ikke lige har en politik på området. Men der står 1200 datapunkter, som viser hvad det er, man skal. Så jeg er kæmpe fan af ESRS-standarderne, for det er et virkelig godt værktøj.

Og jeg håber, at folk ikke kun ser ”1200 trælse datapunkter”, men faktisk kan se fordelen i at bruge standarderne.

Vi er nødt til at se muligheder i stedet for problemer i den verden, vi er i. Forandring er en stor del af vores liv, og der sker alt muligt, som påvirker os hele tiden. Og så nytter det ikke noget, at vi er sure og skælder ud. I stedet skal vi se mulighederne i det.

Du er med i den efterhånden ret store gruppe af medlemmer i Sustainable Change Makers, som bor vest for Storebælt. Hvad betyder det for dig at være med i det her bæredygtighedsnetværk?

Det betyder noget for mig at være med i det her, fordi vi er flere folk, der lige pludselig synes, at det her er megaspændende. Og vi har en fælles mission om at gøre verden til et bedre sted.

Det lyder også meget fancy at skulle sige, også for vestjyde som mig. Men det er egentlig bare nørder, som synes det er vildt spændende. Det at man kan få lov til at sparre med folk, at høre om deres hverdagsproblemer. Og at man kan se, at de problemer, vi selv sidder med, er der også andre, der sidder med.

Man er ikke ene om at synes, det er svært, eller synes, det er kompliceret, eller mangler ressourcer til det.

Nu sidder vi lige pludselig en del mennesker vest fra Storebælt, som måske synes, at det her er lidt kompliceret, og som nogle gange har brug for at få et spark, eller et peg i den rigtige retning, hvilket er lige det, et netværk kan være med til at gøre.

Hvad er dine forventninger til netværket fremover?

Fremover håber jeg, at vi kan fortsætte det, der blevet startet vest for Storebælt for to år siden, hvor en styregruppe satte nogle rammer for, hvornår vi skal mødes, hvordan vi mødes og hvad skal vi snakke om.

Så jeg håber, at det fortsætter. Og så håber jeg også, at vi ser flere deltagere. Fordi jo flere deltagere vi er, jo mere kan vi sparre med hinanden, jo mere kan du finde den rette person, der bøvler med lige præcis den samme udfordring, som du selv bøvler med.

Så det håber jeg helt klart, der kommer mere og mere af.

Hermed en opfordring til dem, der måske lytter med fra Fyn eller Jylland et sted, om at melde sig ind i Sustainable Change Makers, hvilket du kan gøre her.

Interviewet med Frederik Hauberg Pedersen er tilrettelagt og produceret af Sekretariatschef i Sustainable Change Makers og podcastproducer hos Hallkom, Anette Hallstrøm. Det blev optaget i maj 2025.

Har du fået lyst til at blive en del af bæredygtighedsnetværket Sustainable Change Makers? Ansøg her!