Vil du hellere lytte? 

Først spurgte vi Karen, hvordan hun fik øje på bæredygtighedsnetværket Sustainable Change Makers?

Jeg fik øje på SCM gennem netværk. På Mini-MBA’en mødte jeg en masse spændende mennesker, bl.a. et af medlemmerne af Sustainable Change Makers. Jeg er optaget af at skabe forbindelser og synergier, og kan lide idéen om et stærkt fællesskab, hvor man deler viden og erfaringer generøst og både kan tale om udfordringerne, men også hvordan vi konkret handler på dem. Derfor tiltalte det mig rigtig meget at søge optagelse i netværket.

Vi beskæftiger os med et felt, som stadigvæk er i udvikling, så sparring og erfaringsudveksling er enormt værdifuldt. Og selvom jeg ikke har været med så længe, har jeg allerede fået rigtig god inspiration til udvikling af min egen praksis og har faktisk også fået nogle nye samarbejdsmuligheder i Nordjylland.

Sustainable Change Makers virker som et rigtig godt netværk, hvor man løfter hinanden og accelererer udviklingen på tværs af både virksomheder, og sektorer og interesseområder.

Vi sidder ofte med brikker til hinandens løsninger, uden at vide det

Tror du, at bæredygtighedsnetværket Sustainable Change Makers er vigtigt for bæredygtighed generelt?

Ja, det er vigtigt, at vi deler erfaringer, og at vi sparrer med hinanden – især mennesker, der arbejder med det vi gør.

Hvis det er os, der skal drive bæredygtighed frem, og vi sidder alene rundt omkring, så går det bare langsomt, hvis vi skal opfinde den dybe tallerken hver for sig. Så det er meget, meget vigtigt med netværk inden for det her felt.

Hvad har du selv lyst til og mulighed for at bidrage med i netværket?

Vi er delt op i Vest og Øst for Storebælt, og der deltager jeg så vidt muligt i de arrangementer, der er, også fordi der er mulighed for at deltage online.

Og så er der en masse interessante tråde i Slack-forummet, (Red: Sustainable Change Makers’ interne kommunikationsplatform hvor alle medlemmerne sparrer med hinanden) hvor vi taler om emnespecifikke ting. Jeg ser potentiale for, at jeg kan bringe min viden og erfaring med implementering, forandringsledelse og organisatorisk læring i spil dér.

Der er også undersøgelser, der peger på, at der er nogle rigtig store barrierer for bæredygtighed når det gælder teknologi og økonomi f.eks. Men ofte handler det også om mindset, adfærd og virksomhedskultur. Jeg synes det er rigtig interessant at gøre strategiske ambitioner operationelle, at hjælpe virksomheder med at omsætte gode intentioner til handling og også med at spotte samarbejdsmuligheder.

Vi sidder ofte med løsninger eller brikker til hinandens løsninger uden at vide det. Jeg håber, at jeg kan være med til at facilitere nogle forbindelser og styrke vores fælles arbejde.

De spændende er ikke nødvendigvis dem, der allerede har løsningerne, men dem, som er villige til at stille de svære spørgsmål og gå på udkig efter løsningerne

Hvad betyder bæredygtighed for dig professionelt?

Bæredygtighed er for mig et spørgsmål om strategisk arbejde med forretnings- og organisationsudvikling – ikke et add-on eller en PR-øvelse.

Den grønne omstilling er den største innovationsmulighed i vores tid, hvis vi tør gribe den. Det er ikke bare en holdning, men understøttes af flere eksperter, undersøgelser og rapporter fra bl.a. McKinsey Industriens Fond, OECD, IEA og mange flere.

Og uanset regulering handler bæredygtighed stadig om ressourceoptimering, effektivisering, risikostyring, konkurrencekraft, og om evnen til at rekruttere og tilknytte kvalificerede medarbejdere i en tid, hvor talent bliver en knap ressource. Her kan strategisk tilgang til employer branding, utraditionelt samarbejde eller andre ansættelsesformer gøre en kæmpe forskel. Jeg har målrettet min faglige profil mod at understøtte, facilitere og kvalificere udviklings- og samarbejdsprocesser i en mere bæredygtig retning.

Det er meget vigtigt for mig at kunne bidrage til bæredygtig udvikling. Der er meget få virksomheder, som bliver født grønne og bæredygtige – de er typisk opstået med en god idé, et godt netværk og måske også en stærk forretningsmodel. For mig handler det ikke om grønne produkter, men mere om viljen til forandring.

Jeg ser det som en spændende og meget meningsfuld opgave, at være med til at drive processen mod en mere ansvarlig forretningsmodel. Det spændende er ikke nødvendigvis dem, der allerede har løsningerne, men dem, som er villige til at stille de svære spørgsmål og gå på udkig efter løsningerne.

Hvordan har du indtil videre gjort en forskel via dit arbejde med bæredygtighed og change management?

Nogle af de ting, jeg konkret har beskæftiget mig med, via mit arbejde med bæredygtighed og Change Management er at planlægge ESG-relaterede workshops og arrangementer, sparret med virksomheder og hjulpet dem med at identificere deres vigtigste indsatsområder, og prioritere de mest effektive handlinger for dem som virksomhed – for eksempel udarbejdelse af klimaregnskaber. I hele dette arbejde har jeg haft stort fokus på deltagernes forudsætninger, for bedst muligt at kunne understøtte og fremme udviklingen af bæredygtige handlekompetencer.

Det er min erfaring, at mange virksomheder har ambitionerne, men mangler den struktur og det overblik, der kan gøre dem i stand til faktisk at tage handling. Og her har jeg kunnet gøre den største forskel – simpelthen fordi den mest bæredygtige løsning er den, der rent faktisk sker og bliver implementeret – altså noget der ikke kun er på tegnebrættet.

Hvad betyder bæredygtighed for dig personligt?

Det handler om at tage ansvar! Og ikke kun som forbruger, men også som søster, moster, kollega, samarbejdspartner og rådgiver. Om at træffe informerede valg og finde en balance, som giver mening.

Vi kan alle sammen gøre en forskel i vores private valg. Men den store effekt sker, når vi er bevidste om vores indflydelse i de netværk og systemer, vi indgår i.

Har det haft betydning for den måde, du lever på?

Helt bestemt. Jeg forsøger at træffe nogle valg, som både tilfredsstiller idealisten i mig, men som også er realistiske og balancerer bæredygtighed med praktiske hensyn. Jeg tænker over mit forbrug og prioriterer kvalitet frem for kvantitet, jeg reducerer plastik, engangsprodukter og transport af vand.

For eksempel bruger jeg nogle genopfyldelige sæbepulverposer fra LastObject, skærer ned på forbrug af sodavand og har skiftet fra éndagslinser til månedslinser. Der er mange lavthængende frugter at plukke.

Det der har haft størst betydning i mit private CO₂-regnskab, er nok, at jeg tænker meget over mine transportvalg. Min familie er spredt over både Danmark, men også i England og Spanien. Derfor er flytransport i nogle tilfælde er en praktisk nødvendighed, når min moster og onkel vil besøge deres mor i Aalborg.

Men jeg har truffet en beslutning om, at når jeg skal rejse og besøge familie, så sker det med tog, og det er både i Danmark og i udlandet. Så i år skal jeg for første gang prøve at rejse med Interrail og det glæder jeg mig meget til.

Vi har flere Change Makers, der som dig siger ”jeg flyver ikke mere”. Men synes du, det er nemt at transportere sig på en mere bæredygtig måde?

I perioder. Jeg har taget det sådan lidt skridt for skridt. Først brugte jeg Climaider-appen for at se, hvor mit aftryk var rundt regnet. Og på baggrund af resultaterne, skiftede jeg blandt andet telefonselskab til GreenSpeak. Havde jeg haft wifi, havde jeg også fået et forslag til en anden udbyder der.

Det handler også om, hvorvidt man er konsulent og kører meget. Her i Nordjylland er der ikke de store muligheder for offentlig transport endnu – helt herude, hvor kragerne vender i hvert fald.

Men jeg synes, at jo mere man taler med andre om de ting, man gerne vil, det er både familiemedlemmer eller kollegaer, eller dem, man lige møder på sin vej i netværk, så er der virkelig meget inspiration at hente. Og det er egentlig der, hvor jeg har fået mest lyst til at gribe nye udfordringer an.

Interviewet med Karen Klitsgaard Müller er tilrettelagt og produceret af Sekretariatschef i Sustainable Change Makers og podcastproducer hos Hallkom, Anette Hallstrøm. Det blev optaget i marts 2025.

Har du fået lyst til at blive en del af bæredygtighedsnetværket Sustainable Change Makers? Ansøg her!

De fleste ved, at det er klimabelastende at køre bil, mens færre måske tænker over, at vejen også er klimabelastende at anlægge. Maria Møller Lauridsen kæmper for at flytte etableringen af den infrastruktur, vi alle benytter, i en grønnere retning. 

Det har ført hende til posten som bæredygtighedsleder i Rambøll.

Med en baggrund som konstruktionsingeniør påtager hun sig ansvaret som bæredygtighedsleder på anlægs- og infrastrukturprojekter. Her er hendes rolle at identificere mulighederne for at øge bæredygtigheden af Rambølls projekter og, i samarbejde med kolleger, at udvikle og udbyde mere bæredygtige designs og løsninger.

– Vi har fokus på alle dele af bæredygtighed, dvs. både at reducere CO₂e-aftryk og ressourceforbrug, øge biodiversiteten og sikre, at de sociale elementer af projekterne også får fokus. På den måde kan jeg have en ret stor påvirkning på eksempelvis biodiversitets- og CO₂e-dagsordenen, fordi jeg påvirker store projekter, fortæller hun. 

Foruden rollen som bæredygtighedsleder i Rambøll er Maria Møller Lauridsen også gæsteunderviser på VIA University College i Horsens og Aarhus Universitet, og hun underviser kolleger fra Rambøll i hele verden i bæredygtighedsledelse. Derudover henter hun inspiration og motivation i bæredygtighedsnetværket Sustainable Change Makers – hvor andre også kan lade sig inspirere af hende. 

Foto af Maria Møller Lauridsen: MT Højgaard

Tager ansvar, når branchen går i stå

Maria Møller Lauridsen arbejder med bæredygtighed i en branche, hvor der er en tendens til at gøre som man plejer. Hun peger på, at en stor del af bygherrerne i anlægsbranchen omfatter offentlige og halvoffentlige virksomheder og selskaber, der ikke nødvendigvis rammes af bæredygtigheds-lovgivning på nationalt eller europæisk niveau.

– Der er ingen bæredygtighedskrav til at bygge veje i dag. Det kan man gøre, som man gjorde for 30 år siden, påpeger hun.

Forandring er svært, og det er en supertanker, der skal ændre kurs

Hos Rambøll har man taget sagen i egen hånd ved at indføre globale minimumskrav til bæredygtighed på alle projekter med honorar over en halv mio. kr.. Minimumskravene omfatter, at der skal være en bæredygtighedsleder på projektet, at der skal arbejdes med CO2e-beregninger, og at der skal arbejdes med konkrete mål for biodiversitet.

– Konkret står vi overfor en implementering i Danmark, hvor vi skal have styr på værktøjer, vejledninger og kompetencer, så vi er i stand til at leve op til disse krav, fortæller Maria Møller Lauridsen og fortsætter:

– Mange af vores kollegaer har de nødvendige kompetencer, så opgaven er at tviste deres mindset, så vi styrker bevidstheden om, hvordan de kan bidrage med deres eksisterende kompetencer i en bæredygtighedskontekst, forklarer hun.

Supertanker skal ændre kursen

Det er Maria Møller Lauridsen, som er ansvarlig for bæredygtighedsledelsesdelen. Det er altså hende, der skal sikre, at kollegerne i Rambøll føler sig klædt på til at varetage rollen som bæredygtighedsleder. For hende er det vigtigt, at bæredygtighed bliver en integreret del af alle projekter.

– Det sker ved at aktivere og inspirere vores faglige eksperter, ingeniørerne, så netop deres viden kommer i spil i udvikling af mere bæredygtige løsninger, forklarer hun.

Selvom der lige nu er fart på bæredygtighedsområdet, tager det tid at rykke ved en traditionsbunden branche. Det mærker Maria Møller Lauridsen særligt, når hun får afslag på bæredygtighedsopgaver hos kunderne. Hendes opfattelse er, at der er tre overordnede årsager til afslagene.

– Forandring er svært, og det er en supertanker, der skal ændre kurs, hvilket tager tid. Mange føler, at vi ikke flytter meget i vores branche, da en stor del af udledningen kommer fra selve transporten. Og så har vores kunder som regel ikke mulighed for at bruge budgetter på bæredygtighed, fordi de bliver målt på tid og økonomi, og ikke areal af bevaret natur eller reduceret CO2e-aftryk, opremser hun.

Derfor er det des mere vigtigt at arbejde med bæredygtighedsledelse og forandringsledelse.

Fra tunnel til dyreliv

Et af de projekter Maria Møller Lauridsen er stolt af at have bidraget til, er Nordhavnstunnellen, som er under udførelse nu. De geotekniske forundersøgelser til projektet identificerede store mængder større sten, som skulle graves op for at gøre plads til tunnelen. I samarbejde med Rambøll, besluttede Vejdirektoratet at donere stenene til foreningen Køge Bugt Stenrev.

– Lige nu ligger stenene til oplag, inden de skibes ud og placeres på havbunden, hvor de skal bruges til at skabe (nye) levesteder for dyrelivet i Køge Bugt. Det giver mening, fastslår Maria Møller Lauridsen.

Stenene er oprindeligt fisket i Øresund og brugt til molekonstruktioner i Svanemøllehavnen.

– Nu bliver de gravet fri og kan igen gøre gavn i havmiljøet, forklarer hun.

Det er et eksempel på, hvordan man i anlægsbranchen kan arbejde for at forbedre biodiversiteten.

– Nogle af vores største nationale kunder, Vejdirektoratet og Banedanmark, ejer tilsammen næsten 10.000 hektar areal, der potentielt kan udnyttes til lokal biodiversitet, påpeger hun.

Hvordan kan det f.eks. være, at byggeri har lovgivning på maksimalt CO2e per kvadratmeter, når vejbygning, ikke har?

Branchen er en cirkulær guldåre

Generelt mener hun, at der i anlægsbranchen er et stort potentiale for at reducere råstofforbruget og arbejde mere cirkulært.

– Anlægsbranchen står for 70 procent af forbruget af sand, grus og sten i Danmark. Vi forbruger faktisk 1,3 kg. Sand og grus pr. dansker pr. time. Forbruget er enormt – og det samme er potentialet, understreger hun.

Det kræver naturligvis både øget fokus og handling.

– At arbejde med bæredygtighed i anlægsbranchen kræver, som i alle andre brancher, at man anskuer det som en opgave i forandringsledelse, og det kan være svært at få alle med på vognen, konstaterer Maria Møller Lauridsen.

– Derfor er det rart at være i et firma, der prioriterer det så højt. Og det er inspirerende, når jeg har projekter sammen med ildsjæle hos kunder og samarbejdspartnere, for det er der, det for alvor bliver meningsfyldt at arbejde med bæredygtighed, fordi vi tilsammen har stor påvirkning og indflydelse, fortæller hun.

Selvom Maria Møller Lauridsen sætter pris på Rambølls engagement i bæredygtighedsarbejdet, efterspørger hun reel lovgivning på området.

– Det kunne være hensigtsmæssigt med flere nationale krav til anlægsbranchen, så vi alle kan løfte i flok i stedet for, at det bliver spredte og lokale indsatser, vurderer hun.

– Hvordan kan det f.eks. være, at byggeri har lovgivning på maksimalt CO2e per kvadratmeter, når vejbygning, ikke har? afslutter hun.

Har du fået lyst til at blive en del af  bæredygtighedsnetværket Sustainable Change Makers? Ansøg her!

Vil du hellere lytte? 

Arte Events og Julie-Charlotte har siden 2022 designet, produceret og udlejet festpynt, skabt af genbrugsmaterialer, som ofte kommer fra virksomheders rester eller affald. For Julie-Charlotte er det nemlig vigtigt at skabe cirkulation i festpynt.

”Når vi har holdt vores fest, hvad skal vi så med pynten og med blomsterne? Det er en branche, der virkelig er præget af brug-og-smid-væk kulturen, og det vil jeg gerne ændre på med Arte Events”, fortæller Julie-Charlotte Plovst, som har formidlet bæredygtighed i 15 år.

Hvad kan det her materiale? Hvad kan jeg skabe af det?

Design er enormt vigtigt i udviklingen af fremtidens cirkulære produkter, og de skal designes til at være langtidsholdbare og kunne repareres. Derfor er hele produktets livscyklus – ”Design for assembly og design for circularity”- indtænkt i alle produkterne. ’

”Vi skal værne og honorere de ressourcer, vi allerede har. Hele udgangspunktet for Arte Events er at kigge på, hvad der allerede findes, og tænke og hvad jeg så kan gøre med det? Det kræver både en enorm kreativ og strategisk proces”, fortæller Julie-Charlotte, som mener, det bliver fremtiden at leje sit festpynt i stedet for at købe og smide væk efter festen. Og hun ser det som sin fornemmeste opgave, at gøre det let og indbydende for alle at leje pynt.

Udover materialer, så betyder mennesker og deres værdi også rigtig meget for Julie-Charlotte.

”Mennesker har jo en stor værdi, hvis vi sætter dem ind i nogle nye systemer. For eksempel er der i dag mange, som måske ikke kan indgå på en traditionel arbejdsplads, men faktisk har nogle kompetencer og godt vil kunne sidde og klippe eller sy i et par timer om dagen. Jeg tror på, at vi alle har brug for at have mening med vores liv og bidrage til samfundet”, siger hun.

Julie-Charlottes vej mod Arte Events

Arte Events er en kulmination af alt det, Julie-Charlotte har arbejdet med og interesseret sig for siden hun var 16 år gammel. Hun har tidligere arbejdet med formidling inden for det grønne område, og hun har læst en kandidat på IT-universitetet i digital design og kommunikation. I den proces skulle de i faget ”digital innovation” udvikle en løsning til at skabe bedre networking og lave såkaldte Ice breakers til events.

”I vores observationsstudier kunne jeg se, at der især var én ting, der fik snakken i gang, når vi er samlet og ikke kender andre mennesker og skal forsøge at få kontakt med hinanden. Enten snakker vi om vejret, eller også taler vi om det, man kan se i rummet”, fortæller Julie-Charlotte.

Udfordringen i netop den opgave var, at hun skulle udvikle en digital løsning, men hun indså hurtigt, at det var den fysiske løsning, der var den bedste. Det spiller i øvrigt også ret godt ind i hele den digitale omstilling af vores samfund, hvor flere indser, at vi har brug for hinanden og for det fysiske produkt.

Endeløse gange med engangspynt i et amerikansk supermarked

Idéen til upcyclet festpynt opstod, da Julie-Charlotte Plovst var på udveksling i USA og blev lidt rystet over at se på de endeløse gange fyldt med engangsprodukter til fester.

”Min hjerne kunne ikke lade være med at gange det op, og jeg tænkte, okay, det her er bare ét supermarked, hvordan ser det ud verden over? Og har vi virkelig brug for alt det her?”, spurgte hun sig selv.

Men hun kom hurtigt til den konklusion, at fester og dermed festpynt er en nødvendighed, fordi vi kan ikke undvære fester, siger Julie-Charlotte og læser et citat op fra bogen ”Fest”:

Mennesket har festet så langt tilbage i historien øjet rækker. Overalt i verden er festen omdrejningspunktet for familien, landsbyen, arbejdspladsen eller folket. Faktisk i alle de sociale sammenhænge, der gør os til mennesker. For festerne binder os sammen. Fester bryder hverdagsrytmen, og rituelle, højtidelige eller muntre handlinger erstatter dagligdagen.

Citatet kommer fra bogen ”Fest”, der er skrevet af arkæologer, antropologer, etnologer og historikere, som har belyst, hvad festen betyder for menneskers liv. Og Julie-Charlotte er så enig med dem.

”Festerne kan noget helt særligt, og lige meget hvor få ressourcer vi har, lige meget hvad der ellers sker i vores samfund, så har vi mennesker brug for at samles og mødes. Vi har brug for at styrke vores fællesskab. Og det vil jeg gerne bidrage til. For mig er det mit kærlighedssprog, og jeg vil gerne bidrage til at skabe stemning til fester, uden at man får klimatømmermænd efterfølgende”, fortæller Julie-Charlotte begejstret.

Fra affalds- og restprodukter til smuk pynt

Rigtig mange virksomheder har en forretningsmodel der gør, at de har affaldsprodukter og restmaterialer, som Julie-Charlotte gerne vil lave festpynt af. Og fordi hun gerne vil bruge det vi allerede har i verden, har hun såkaldte ”upcyclingpartnere” i sit lokalområde. Faktisk har hun været ude at banke på og ikke været bange for at spørge virksomhederne, om de havde materialer, hun måtte bruge, og på den måde har hun givet dem en mulighed for at komme af med deres rester, og gøre tingene på en anden måde.

Men udfordringen er helt klart, at der er meget opsøgende arbejde. Det skal hentes, det skal transformeres, og alle materialerne er ikke éns, så Julie-Charlotte skal også tænke kreativt.

”Det handler om at tænke okay, hvad kan det her materiale? Hvad kan jeg skabe af det”, fortæller hun og understreger, at når hun er ude, opstår de kreative ideer.

Et eksempel er på Loop Forum hvor Julie-Charlotte pyntede en scene med aflagte og ukurante mursten fra en bygning, der var revet ned. Et andet eksempel var for Clever,, som sælger ladeløsninger til elbiler og hvor Julie-Charlotte skabte til- og fra-kort til jul af deres aflagte plakater.

Udover materialer fra virksomheder, finder hun også ting i genbrugsbutikker og loppemarkeder.

Arte Events skal være første valg, når folk skal holde fest. De skal leje pynt frem for at købe importeret engangspynt

Medvind – men også udfordringer

”Rigtig mange mennesker synes, at mit koncept er interessant, for alle har en relation til fester. Kunderne er glade for, at de kan leje pynt og ikke selv skal opbevare det efterfølgende. Folk vil gerne bidrage til mit projekt med Arte Events”, fortæller Julie-Charlotte.

Men som med alle nye virksomheder, der gerne vil gøre tingene på en anden og bedre måde, har hun også udfordringer:

”Udfordringen i min virksomhed er todelt: Dels at opbygge en cirkulær forretning med tre bundlinjer og dels at få privatpersoner og virksomheder til at ændre adfærd. Når vi snakker bæredygtighed og cirkularitet, er det nemlig ret nemt på papiret, men Arte Events skal ikke bare være en skrivebordsøvelse. Jeg vil gerne skabe adfærdsændringer, og skabe et attraktivt produkt, der har fremtiden for øje, fortsætter Julie-Charlotte og tilføjer, at det er langt lettere at sidde bag skrivebordet end rent praktisk at designe og opbygge en ny virksomhed, der stadig er på kanten til fremtiden.

Men der er også mange glæder og store sejre i Arte Events.

”Jeg føler nærmest, at jeg har haft sådan en universel medvind. Der er virkelig mange, der har hjulpet i processen og mange døre, der har åbnet sig. Men jeg har også trukket på min Cand.IT-baggrund, lavet en god hjemmeside med sublim søgemaskineoptimering, hvilket gjorde, at jeg lige pludselig fik en stor kunde i røret, som ville have upcyclet festpynt”, fortæller Julie-Charlotte begejstret.

Fremtidsønske? At alle lejer pynt til deres fester

Det er hendes største mål, at Arte Events skal være førstevalget, når folk skal holde fest og at de lejer pynt frem for at købe importeret engangspynt.

”Jeg vil gerne skabe et billigt alternativ til importeret engangspynt. Og derfor arbejder jeg lige nu meget aktivt med, hvordan kan jeg designe tingene, så det både kan skabe værdi og blive billigt for kunderne.

Jeg tænker, at Arte Events, det bliver den måde, vi får festpynt på i fremtiden. Intet mindre, slutter Julie-Charlotte Plovst.

Vil du leje festpynt hos Julie-Charlotte og Arte Events? Her er www til virksomheder og her er www til privatpersoner.

Interviewet med Julie-Charlotte Plovst er tilrettelagt og produceret af Sekretariatschef i Sustainable Change Makers og podcastproducer hos Hallkom, Anette Hallstrøm. Det blev optaget i maj 2024. 

Har du fået lyst til at blive en del af  bæredygtighedsnetværket Sustainable Change Makers? Ansøg her!

Sofies Mora Kristensens karriere inden for bæredygtighed startede ikke i traditionel forstand. Hun fandt sin vej ind i bæredygtighed gennem grønt iværksætteri indenfor it-branchen. Her var hun med til at udvikle et værktøj til automatisering af CSR-rapportering, som det hed dengang.

Som sidegesjæft etablerede hun sammen med familie og venner en virksomhed, der skulle etablere ny skov og sælge CO2-certifikater fra projektet. Virksomheden lukkede, men Sofie brugte sin viden om bæredygtig skovdrift til at søge ind i virksomheden Superwood, som sustainability manager. ”De søgte en trænørd i stillingsopslaget – det var som skabt til mig” fortæller Sofie.

I Superwood har hun de sidste tre år haft ansvar for at drive virksomheden i en mere bæredygtig retning. Et af de resultater hun er særlig stolt er, at frasorteret træ, der tidligere var en uudnyttet ressource, i dag bliver solgt og skaber værdi for et nyt segment af klima -og prisbevidste kunder. I Superwood kalder de det ‘Verdens Næstbedste Bræt’, men den tekniske term er New Waste, fordi der ikke er tale om decideret genbrug, men upcycling af ‘produktionsaffald’. Bæredygtighed for Superwood er derned ikke bare en omkostning, men en mulighed for at skabe ny forretning.

Hvordan startede arbejdet med bæredygtighed hos Superwood?

Superwood blev etableret som et miljøvenligt alternativ til trykimprægneret træ, og hvis jeg skal være ærlig var bæredygtighed i starten måske vigtigere for ledelsen end for kunderne. Allerede i 2017 igangsatte Superwood et samarbejde med en konsulent, der skulle identificere, hvordan vi kunne gøre vores processer og produkter endnu mere bæredygtige, med udgangspunkt i cirkulær økonomi. Flere af de initiativer, er med til at gøre os til en langt mere bæredygtig forretning i dag.

Et eksempel er, at vi installerede en slags støvsuger på alle vores høvle og save i vores produktionshal. Den suger spåner fra afhøvling og profilering op, og sikrer at al biomassen bliver genanvendt i det biobrændselsanlæg, der generer energi til produktionen.

I de senere år har bæredygtighed og klima også fyldt mere hos kunderne. Helt lavpraktisk, kan man se det på vores salgsmateriale såsom brochurer – for 3 år siden fyldte bæredygtighed 2 linjer– i dag fylder det 2 sider.

Samtidig er der en øget efterspørgsel på mere bæredygtige produkter. Vi oplever øget interesse for vores frasorterede træ, Verdens Næstbedste Bræt. I dag er mange kunder villige til at acceptere små ’fejl’ i træet, enten fordi de ønsker at undgå affald og spild, fordi de ønsker et lidt billigere produkt eller fordi en bygherre ønsker en mere bæredygtig profil, fx ifm. DGNB eller BREEAM Certificering. Det er virkelig fedt fordi det på en og samme tid betyder, at vi både kan undgå affald og henvende os til en ny mere prisbevidst kundegruppe.

“Jeg er fan af de nye rapporteringskrav, fordi lige om lidt bliver det et vilkår, at vi skal rapportere på alle de gode ting, vi gør. Det gør det til tider lettere at trumfe ting igennem”

Hvad fylder i din hverdag lige nu?

Vi har meget fokus på at få styr på hele vores værdikæde, og vigtigst af alt dem, der leverer træ til os. Vi er i den forbindelse godt hjulpet af certificeringsordninger som PEFC og Cradle to Cradle. Men fra i år begynder vi også at systematisere arbejdet med vores leverandører, så vi kan lave risikovurderinger baseret på hvor de er placeret henne rent geografisk, og holde øje med om træet f.eks. kommer fra områder, hvor vi skal være særlig opmærksomme på sårbar natur og biodiversitet.

Det er bl.a. derfor vi primært anvender skandinaviske leverandører. Det gør det lettere for os at sikre, at vores leverandører lever op til lovgivningen, både ift. miljø og sociale hensyn. I forhold til træet, har vi fundet ud af, at gran fra det norske granbælte har et homogent udtryk og høj kvalitet. Samtidig er det en ”lokal ressource” med tanke på at transportere alternativet.

Hvordan får du organisationen med?

Det er klart at vi skal have tænkt bæredygtighed ind i hele organisationens processer, hvilket er et fokus her i 2024 og rent lavpraktisk kommunikerer vi tiltag omkring bæredygtighed, fx vores arbejde med Verdensmålene, i vores månedlige nyhedsbrev. Det giver også noget pondus, at jeg er ansat direkte under direktøren og er en del af ledergruppen.

Og så er jeg fan af de nye rapporteringskrav, fordi lige om lidt bliver det et vilkår, at vi skal rapportere på alle de gode ting, vi gør. Det gør det til tider lettere at trumfe ting igennem.

Hvad skal der til for at få succes i en stilling som din?

Man kan komme ind i det her med mange forskellige uddannelsesbaggrunde. Men man skal være meget læringsparat, for der kommer hele tiden nye udfordringer. Fra årsskiftet har jeg f.eks. også fået ansvar for bæredygtighed hos hos Welcon, der med 1000 medarbejdere, er en væsentlig underleverandør til havvindmølleindustrien. Det skyldes at Welcon og Superwood deler ejer.   

I min stilling er det også vigtigt altid at være super kildekritisk og have sin dokumentation 100% i orden. Det er ikke længere nok at sige, at noget bare er sund fornuft, som det heldigvis også er stadfæstet i den nye marketingslovgivning.

Hvor finder du inspiration?

Jeg har meget stor glæde af mit netværk. Jeg har fra starten af min karriere været med i bæredygtighedsnetværket Sustainable Change Makers, der er en netværksgruppe for unge klimatosser som mig selv. De holder nogle gode faglige events og virksomhedsbesøg, men det er mest af alt en virkelig god platform til spørgsmål – og dem er der mange af, specielt når man er helt ny på arbejdsmarkedet. I Sustainable Change Makers sidder der folk i alle mulige brancher som selv er super ambitiøse – og hvis de ikke selv kender svaret på dit spørgsmål, så er de gode til at pege en videre.

Vi er også medlem af DI, og de laver en masse gode webinarer. Særligt i forhold til CSRD får jeg god inspiration til, hvordan vi kommer videre og får knækket den nød også.

Tak til Sofie Mora Kristensen og til The 0-Mission for at vi må gengive interviewet her hos os i Sustainable Change Makers.