2030-målet om 70 procent CO2-reduktion er vigtig – men vejen derhen er vigtigere

Danmark bør efter min opfattelse udarbejde en reduktionsti, der viser vejen for en 60 procent reduktion i 2030 (sammenlignet med 1990), med et ambitiøst delmål i 2025 på 54 procent. 60 procent er den reduktion, som Klimarådet finder det sandsynligt, at vi som land kan reducere med ved hjælp af kendte omstillingselementer. De sidste 10 procentpoint skal findes gennem nye teknologier. Klimarådet har tilmed peget på, hvordan vi kan finde de 60 procent. Det eneste der stopper os fra at implementere den reduktionsti, som Klimarådet har lagt frem, er politiske prioriteringer. Selvom vi har en klimalov, der forpligter os til at reducere CO2e-udledningerne med 70 procent, er det ikke ensbetydende med, at det faktisk sker. Det er således en politisk beslutning, om vi når de 70 procent – for det er muligt. Det er ligeledes en politisk beslutning, om 70-procent reduktionen er Paris-kompatibel eller ej. Skal vi være helt sikre på det, kræver det at vi får et ambitiøst 2025-delmål.

Hvis vi for alvor skal rykke på CO2e-reduktionerne gennem det næste årti, er det også vigtigt, at vi ændrer hele den måde, vi træffer offentlige beslutninger på. Klima- og miljøeffekten skal indgå som en vigtig parameter ved større anlægsbeslutninger. Der bliver nødt til at være gennemsigtighed med, hvad specifikke politiske beslutninger har af konsekvenser for at nå 70 procent målsætningen. F.eks. vil en ny motorvej øge CO2e-udledningerne, hvilket er vigtigt at medtage i overvejelserne, når sådanne beslutninger træffes. Derfor er det også glædeligt, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet d. 13. oktober 2020 offentliggjorde, at ny politik fremover skal vurderes ud fra klima-, miljø- og naturhensyn, præcis ligesom vi altid har vurderet de økonomiske konsekvenser af ny politik. Jeg vil gå så vidt som at sige, at en sådan ændring er startskuddet til et paradigmeskifte i den måde, der tages beslutninger på i det offentlige. Det at vi begynder at vurdere ny politik ud fra et mere holistisk bæredygtighedsperspektiv er altafgørende for at nå i mål med 70 procent målsætningen. Hvis en ny politik øger vores CO2e-udledning, mener jeg det i den forbindelse bør være et krav, at der udarbejdes en plan for, hvordan andre dele af samfundet vil skulle kompensere for denne udledningsstigning, for at det samlede klimamål opfyldes. For det er lige præcis dét, der er realiteten, nemlig at hver gang der træffes beslutninger som vil øge udledningerne, vil andre dele af samfundet skulle kompensere for dette. Det skal vi have skabt en høj gennemsigtighed omkring, og vi skal vide præcis, hvem der skal kompensere, og hvordan der skal kompenseres, hver gang en politisk beslutning forårsager nye CO2e-udledninger.

En udfordring opstår imidlertid i forbindelse med beregningen af de samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med klimaeffekten af offentlige beslutninger. Her spiller Finansministeriets regnemetoder en vigtig rolle. Finansministeriet fastsætter CO2-priser på baggrund af vores EU-forpligtelser. Men da EU-målsætningen på 39 procent reduktion er mindre ambitiøs end den danske, giver det en CO2-pris, der er mere end fire gange lavere end den pris, som Klimarådet anbefaler. Man kan derfor diskutere, om det er hensigtsmæssigt, at Finansministeriets regnemetoder læner sig op af EU-målsætningerne. Finansminister Nikolai Wammen redegjorde i et samråd om beregning af CO2-priser d. 9. oktober 2020 for, at Finansministeriet på baggrund af kritikken fremadrettet vil beregne de samfundsøkonomiske omkostninger af forskellige tiltag ud fra både EU-målsætningen på de 39 procent, som giver en CO2-pris på DKK 350 og ud fra den nationale målsætning på de 70 procent, som giver en CO2-pris på DKK 1.500. Det er et vigtigt skridt i den rigtige retning, fordi Finansministeriets beregninger ligger til grund for mange af de beslutninger, som træffes i Folketinget. Jeg tror vi alle kan blive enige om, at det er logisk, at beregninger der tager højde for klimalovens ambitionsniveau snarere end et EU-gennemsnit vil skabe en bedre forudsætning for at efterleve loven.

I Danmark er vi ambitiøse, og det skal vi blive ved med at være. Men målsætningen om 70 procent reduktion i 2030 må ikke stå alene – den skal følges op med handlinger, der sikrer, at vi følger Klimarådets anbefaling om at reducere med 54 procent i 2025. Som et rigt foregangsland kan og skal vi leve op til Parisaftalen – men uden et ambitiøst 2025-delmål er der en reel risiko for, at vi ikke lever op til vores internationale forpligtelser om at bidrage til opfyldelse af Parisaftalen, stik imod ønsker fra et bredt udsnit af befolkningen ved klimavalget i 2019. Det handler altså ikke blot om at nå de 70 procent, det handler om vejen derhen.