Inspiration til handling

Sustainable Change Makers har med økonomisk støtte af Tuborgfondet fået mulighed for at arrangere en række gratis eksterne events, hvor nysgerrige ildsjæle og fagpersoner, som ikke har stiftet bekendtskab med netværket før, kan komme og få en smagsprøve på fællesskabet. Ambitionen er at give alle, der møder op, en klar idé om, hvordan en bæredygtig netværksplatform kan resultere i relationer, inspiration og kompetencer for den enkelte gennem karrieren. Undervejs har vi samskabt tre gange 10 bud på et bæredygtigt arbejdsliv.

Diversitet skaber ikke kun økonomisk værdi. Det styrker den langsigtede strategi, og det løfter bæredygtigheden. Det er der allerede skrevet rapporter, bøger og artikler om, så det er ikke fokus her. I stedet vil vi give et indspark til diskussionen, som er konkret og handlingsanvisende. Vi har brugt 2021-2022 på at afholde debatter og rundbordssamtaler med fokus på diversitet i bestyrelser, fordi vi tror på, at de levede erfaringer og de pointer, der opstår i samtale med hinanden, er det, der for alvor kan rykke noget.

En individuel bæredygtig handling kan virke som en dråbe i havet, men i denne tid, er det særligt vigtigt at handle og kigge i nye retninger efter greb, som baner vejen for en mere modstandsdygtig verden.

Det skal ikke nødvendigvis handle om innovation – en del af løsningen er her allerede… en sandhed med modifikationer, men sætter min pointe på spidsen.

En bestyrelsespost er ikke en livstidspost, for spillet ændrer sig hele tiden, og det gælder om at sætte det rette hold, lyder det fra Mikael Trolle og fem andre bestyrelsesprofiler, der diskuterer diversitet og værdiskabende bestyrelsesarbejde.

Change Maker Nanna My Pharsen argumenterer for, at vi skal væk fra synet om, at succesfulde virksomheder kun er succesfulde grundet vækst. Den nye verdensøkonomi er cirkulær – hvordan, og hvorfor dette paradigmeskifte er essentielt for den bæredygtige agenda, vil hun ridse op i dette blogindlæg.

Debatten om øremærket barsel til far har været godt i gang, siden forslaget om 11 uger til hver forælder blev lanceret. Argumenterne imod rammer dog lige så skævt som dengang, vi diskuterede, om det overhovedet skulle indføres eller ej.

Åbent brev om klimahandling fra Sustainable Change Makers, Den Grønne Studenterbevægelse, Ungeklimarådet, Klimabevægelsen i Danmark, Læger For Klimaet, Student and Innovation House, Ungdom NOAH, Climate Action, by DTU students, Klimaambassaden & Anders Morgenthaler.

Tænk i purpose og involvér medarbejderne på tværs af generationer, skriver Tania Ellis og Lasse Alfastsen i dette debatindlæg.

Jeg husker tydeligt den dag i 2014, hvor vi sidder i vores køkken i Rødovre med Karla på 1 år og spiser frokost. Jeg har lige læst IPCC’s seneste rapport, og jeg var rystet! Rapporten fortæller om en verden, som vil komme til at se helt anderledes ud, hvis vi ikke ændrer kurs. Jeg er far, og mine børn er min største prioritet, men her sad jeg og følte at min datters fremtid var ude af mine hænder.

Postulater om at ”så og så meget CO2 er sparet”, må aldrig stå uden produktets reelle omkostninger. Det øjeblik, vi tegner et billede af konsekvensløst forbrug med nyt grønt fortegn, har vi ikke forstået opgaven.

Behovet for grøn innovation i stor skala er enormt – og omstillingen skal ske hurtigt. Vi har ikke råd til at vente. Der er god fart på grøn innovation i Californien, som danske interessenter forhåbentlig kan drage endnu mere nytte af i fremtiden via flere samarbejder på tværs af Atlanten.

Den lovfæstede målsætning om at nå 70 procent reduktion af CO2e-udledninger i 2030 sammenlignet med 1990, efterlader en masse spørgsmål. Mange tror fejlagtigt, at 70 procent-målsætningen i sig selv er en garanti for, at vi overholder Parisaftalen. Det er desværre ikke tilfældet.

På samme måde skal vi vælge uddannelse ud fra hvad der interesserer os og hvordan vi bedst muligt kan bidrage til samfundet. Der er ikke en samfundsbestemt rigtig måde at leve sit liv på, og det må aldrig være den historie vores unge mennesker skal basere sit uddannelsesvalg på.

Vi skal turde stille krav til hinanden – det behøver ikke være personligt ment, vores feedback er alligevel typisk rettet mod en proces eller handling og ikke en person. Det er dog noget vi glemmer, og fordi vi tænker, at det har negative personlige konsekvenser at stille krav til hinanden, så ender vi med at sige ingenting.

Målene lægger op til, at vi i 2030 blandt andet gør op med global hungersnød, sikrer ligestilling mellem kønnene og får bugt med de klimaforandringer, som truer menneskehedens fremtid. Der er med andre ord slået et stort brød op med 2030-agendaen. Om vi når alle målene til tiden, er egentlig underordnet – det ved de fleste, at vi ikke gør. Men med 10 år tilbage, skal vi sørge for, at alle er med på, hvor vi skal hen, og at det skal gå hurtigt.

Social impact company. Tre ord, der ikke blot beskriver, at den virksomhed, jeg arbejder for, har en særlig vision for fremtiden. De forklarer også det menneskelige valg om at arbejde for en virksomhed, der bruger tiden, evnerne og en del af overskuddet til at skabe positive sociale forandringer.

Motivation er en af de vigtigste drivkræfter, når det kommer til adfærds- og vaneændringer hos mennesker. Der kan være nok så mange udefrakommende faktorer, rammer eller regler, som bestemmer, hvordan vi skal agere. Men vi rykker alle sammen både hurtigere og mere effektivt, når vi har os selv og vores mindset med.

Det ved vi, fordi forskerne har sagt, at vi skal gøre noget radikalt anderledes med vores industrier, forbrugsmønstre og livsstil siden Bundtland-rapporten i 1987, og vi har stadigvæk ikke lavet de nødvendige fremskridt. Jovist, vi er i gang med at mobilisere omstillingen, og det tager tid at ændre alt (for det er jo det vi skal), men vi er langt fra i mål.

En rapport fra Deloitte (2019) viser, at størstedelen af de adspurgte danskere ikke opfatter valget af pensionsselskab som noget, hvor de rent faktisk kan have indflydelse på bæredygtighed. Men dette er et helt overset potentiale – nemlig det, der ligger i at investere de knap 4.500 mia. kr. bæredygtigt og dermed få danskernes pensionsformue til at arbejde for mennesker og planeten.

Okay. Da jeg blev bedt om at skrive den her post – i start marts – så verden meget, meget anderledes ud! Der var fuld gang i opsvinget, børnenes MGP blev vundet med en klima-sang, og vi diskuterede den nye rapport fra klimarådet. De ca. 11 millioner indbyggere fra Wuhan, som var i isolation, virkede som en fjern eksotisk bagatel uden nogen forbindelse til Danmark og slet ikke vores økonomi. En lille måned efter kigger jeg ind i min generations anden kæmpe finanskrise.

Jeg har flere gange måtte afbryde mit løb og vende tilbage til starten for, at genvinde en vis følelse for kontrol. Og det forsinker. På tærsklen til Folketingsvalget og Europa Parlamentsvalget sidste år, stillede jeg mig selv det samme spørgsmål igen. Her blev det dog et spørgsmål rettet til et kollektiv: Hvorfor løber vi så stærkt?

Alle snakker om bæredygtige tekstiler, bæredygtig mode, bæredygtige fibre – men verden er nødt til at forstå, at der ikke findes bæredygtigt tøj. Vi er nødt til at stoppe med, at italesætte det som om det findes, da det sender et meget forkert signal til forbrugeren.

Vi kan i disse uger drypvis se eksempler på, at en tsunamibølge af naturkatastrofer er på vej, hvor vi i Danmark, takket være vores velstand og geografi, ikke kommer til at mærke alvoren indtil det er for sent. Januar slog alle temperaturrekorder, og i sidste uge så vi 27° i Sydfrankrig, og en uhørt 18° ved Antarktis.

Når vi skal ændre noget i vores liv eller lære noget nyt, motiveres kun få af pisken. I sammenhænge lige fra kostomlægning, rygning, uddannelse og børneopdragelse. Så hvorfor skulle det være anderledes på vejen mod en bæredygtig hverdag og livsstil? Lad os lære af det i det næste årti.

En ung kvinde, blandt mange hundrede unge gymnasieelever på Rysensteens Gymnasium, rækker hånden op. Mikrofonen når ned til hende, og foran en fyldt sal rejser hun sig op og spørger panelet: ”Vi har hørt nok om, hvis skyld bæredygtighedskrisen er, og hvem der har ansvaret for at løse den. Kan I ikke i stedet pege på, hvordan vi kan være med til at løse den”?

Der skal være plads til ideerne, der ikke skaber økonomisk afkast her og nu, fordi der kan være så mange andre potentialer ved dem. Dermed ikke sagt, at du hovedkulds skal kaste dig ud i alle ideer, men overvej andre potentialer end blot kortsigtet økonomisk afkast.

Herhjemme viser en ny måling, at 62% af danskerne har hørt om Verdensmålene, og man kan nærmest tale om et reelt ’Verdensmåls-momentum’ med et stort fokus blandt både civilsamfund, erhvervsliv og politikere. Til nytår træder vi imidlertid ind i 2020, og dermed har vi også kun 10 år tilbage til at nå Verdensmålene. Det bliver et afgørende årti, og jeg tror, at to ting er centrale, hvis vi skal lykkedes med implementeringen af Verdensmålene: Håb og handling.

Når Gallup beretter om, at 85% af den globale arbejdsstyrke ikke er engagerede i deres jobs, så undrer jeg mig. Dels over, at så mange mennesker går på arbejde uden at være engagerede i, det de laver. Men også, at så mange ledere og virksomheder uambitiøst accepterer, at de skaber arbejdsvilkår, som medarbejdere ikke gider engagere sig i.

Trods en forestilling om, at Danmark er en såkaldt førende klimanation, er vi som danskere blandt dem i verden, der udleder mest CO2 per person. Ifølge CONCITO udleder vi danskere i gennemsnit 17 tons CO2/år. Hvis vi skal undgå en global temperaturændring på mere end 1,5 grader i forhold til niveauet i 1970, skal vi på verdensplan reducere vores CO2-udledning til 1 ton om året per person. En så drastisk reduktion kræver, at vi alle tager øko-tyren ved hornene og ændrer vores adfærd – både som individer, politikere og medarbejdere i virksomheder.