Inspiration til handling

Vi formidler viden, holdninger og cases, der viser, hvordan organisationer og individer kan og bør handle bæredygtigt. Læs med og bliv klogere på den bæredygtige omstilling.

Vores medlemmer skriver hver måned en løsnings- og handlingsorienteret blog om bæredygtighed set fra deres sektor og position. Bloggen går på skift mellem netværkets medlemmer som en stafet, så vi kommer hele vejen rundt og får forskellige perspektiver på, hvordan vi handler på den bæredygtige omstilling.

 

Målene lægger op til, at vi i 2030 blandt andet gør op med global hungersnød, sikrer ligestilling mellem kønnene og får bugt med de klimaforandringer, som truer menneskehedens fremtid. Der er med andre ord slået et stort brød op med 2030-agendaen. Om vi når alle målene til tiden, er egentlig underordnet – det ved de fleste, at vi ikke gør. Men med 10 år tilbage, skal vi sørge for, at alle er med på, hvor vi skal hen, og at det skal gå hurtigt.
Social impact company. Tre ord, der ikke blot beskriver, at den virksomhed, jeg arbejder for, har en særlig vision for fremtiden. De forklarer også det menneskelige valg om at arbejde for en virksomhed, der bruger tiden, evnerne og en del af overskuddet til at skabe positive sociale forandringer.
Motivation er en af de vigtigste drivkræfter, når det kommer til adfærds- og vaneændringer hos mennesker. Der kan være nok så mange udefrakommende faktorer, rammer eller regler, som bestemmer, hvordan vi skal agere. Men vi rykker alle sammen både hurtigere og mere effektivt, når vi har os selv og vores mindset med.
Det ved vi, fordi forskerne har sagt, at vi skal gøre noget radikalt anderledes med vores industrier, forbrugsmønstre og livsstil siden Bundtland-rapporten i 1987, og vi har stadigvæk ikke lavet de nødvendige fremskridt. Jovist, vi er i gang med at mobilisere omstillingen, og det tager tid at ændre alt (for det er jo det vi skal), men vi er langt fra i mål.
En rapport fra Deloitte (2019) viser, at størstedelen af de adspurgte danskere ikke opfatter valget af pensionsselskab som noget, hvor de rent faktisk kan have indflydelse på bæredygtighed. Men dette er et helt overset potentiale – nemlig det, der ligger i at investere de knap 4.500 mia. kr. bæredygtigt og dermed få danskernes pensionsformue til at arbejde for mennesker og planeten.

Mit Coronaforsæt

Okay. Da jeg blev bedt om at skrive den her post – i start marts – så verden meget, meget anderledes ud! Der var fuld gang i opsvinget, børnenes MGP blev vundet med en klima-sang, og vi diskuterede den nye rapport fra klimarådet. De ca. 11 millioner indbyggere fra Wuhan, som var i isolation, virkede som en fjern eksotisk bagatel uden nogen forbindelse til Danmark og slet ikke vores økonomi. En lille måned efter kigger jeg ind i min generations anden kæmpe finanskrise.

Ræs mod bunden

Jeg har flere gange måtte afbryde mit løb og vende tilbage til starten for, at genvinde en vis følelse for kontrol. Og det forsinker. På tærsklen til Folketingsvalget og Europa Parlamentsvalget sidste år, stillede jeg mig selv det samme spørgsmål igen. Her blev det dog et spørgsmål rettet til et kollektiv: Hvorfor løber vi så stærkt?
Alle snakker om bæredygtige tekstiler, bæredygtig mode, bæredygtige fibre – men verden er nødt til at forstå, at der ikke findes bæredygtigt tøj. Vi er nødt til at stoppe med, at italesætte det som om det findes, da det sender et meget forkert signal til forbrugeren.
Vi kan i disse uger drypvis se eksempler på, at en tsunamibølge af naturkatastrofer er på vej, hvor vi i Danmark, takket være vores velstand og geografi, ikke kommer til at mærke alvoren indtil det er for sent. Januar slog alle temperaturrekorder, og i sidste uge så vi 27° i Sydfrankrig, og en uhørt 18° ved Antarktis.

Bæredygtig Ledelse

Hvis vi skal nå verdensmålene, kræver det, at vi løfter sammen som mennesker. Og fælles menneskelige præstationer kræver ledelse. Det er én af grundene til, at jeg ser bæredygtig ledelse som en målestok for god ledelse.
Når vi skal ændre noget i vores liv eller lære noget nyt, motiveres kun få af pisken. I sammenhænge lige fra kostomlægning, rygning, uddannelse og børneopdragelse. Så hvorfor skulle det være anderledes på vejen mod en bæredygtig hverdag og livsstil? Lad os lære af det i det næste årti.
En ung kvinde, blandt mange hundrede unge gymnasieelever på Rysensteens Gymnasium, rækker hånden op. Mikrofonen når ned til hende, og foran en fyldt sal rejser hun sig op og spørger panelet: ”Vi har hørt nok om, hvis skyld bæredygtighedskrisen er, og hvem der har ansvaret for at løse den. Kan I ikke i stedet pege på, hvordan vi kan være med til at løse den”?
Der skal være plads til ideerne, der ikke skaber økonomisk afkast her og nu, fordi der kan være så mange andre potentialer ved dem. Dermed ikke sagt, at du hovedkulds skal kaste dig ud i alle ideer, men overvej andre potentialer end blot kortsigtet økonomisk afkast.
Herhjemme viser en ny måling, at 62% af danskerne har hørt om Verdensmålene, og man kan nærmest tale om et reelt ’Verdensmåls-momentum’ med et stort fokus blandt både civilsamfund, erhvervsliv og politikere. Til nytår træder vi imidlertid ind i 2020, og dermed har vi også kun 10 år tilbage til at nå Verdensmålene. Det bliver et afgørende årti, og jeg tror, at to ting er centrale, hvis vi skal lykkedes med implementeringen af Verdensmålene: Håb og handling.
Når Gallup beretter om, at 85% af den globale arbejdsstyrke ikke er engagerede i deres jobs, så undrer jeg mig. Dels over, at så mange mennesker går på arbejde uden at være engagerede i, det de laver. Men også, at så mange ledere og virksomheder uambitiøst accepterer, at de skaber arbejdsvilkår, som medarbejdere ikke gider engagere sig i.
Trods en forestilling om, at Danmark er en såkaldt førende klimanation, er vi som danskere blandt dem i verden, der udleder mest CO2 per person. Ifølge CONCITO udleder vi danskere i gennemsnit 17 tons CO2/år. Hvis vi skal undgå en global temperaturændring på mere end 1,5 grader i forhold til niveauet i 1970, skal vi på verdensplan reducere vores CO2-udledning til 1 ton om året per person. En så drastisk reduktion kræver, at vi alle tager øko-tyren ved hornene og ændrer vores adfærd – både som individer, politikere og medarbejdere i virksomheder.


Har du et løsnings- og handlingsorienteret budskab, du ønsker at formidle?

Så kontakt os i dag for mulighed for at "gæsteblogge".

Del løbende de vigtige budskaber og lad os sammen sikre en bæredygtig fremtid for alle generationer.

Sustainable Change Makers

Vi er Sustainable Change Makers, og vi forbinder unge bæredygtige forandringsagenters løsninger med visionære beslutningstagere for at skabe en bæredygtig fremtid for alle generationer. 

Nyhedsbrev