Diversitet i SMV-bestyrelser

Sustainable Change Makers og FCG Global Goals er gået sammen om at afdække den nuværende sammensætning af danske SMV-bestyrelser og give et bud på, hvordan der kan opstå større diversitet, og hvordan arbejdet i højere grad end i dag kan være med til at fremme bæredygtighedFølg undersøgelsen og dens resultater her på siden.

Kan de danske SMV-bestyrelser nå verdensmålene?

Verdensmål og bæredygtighed har ikke bare overlevet corona, men har indtaget en endnu mere central plads i den verden, virksomhederne skal agere i. FN’s nye og alarmerende rapport om klimaets tilstand har yderligere understreget behovet for en mere bæredygtig verden, og nye love og afgifter vil påvirke virksomheders mulighed for også fremover at tjene penge.

Derfor spørger vi sammen med FCG Global Goals, om de danske SMV-bestyrelser er rustet til den verden, de skal agere i fremover? Har de tilstrækkelig diversitet med hensyn til køn, alder, etnicitet og faglighed til at kunne tackle de nye krav og udnytte de nye muligheder?

Eller er bestyrelserne fortsat præget af en mere traditionel sammensætning og et traditionsbundet – og naturligvis nødvendigt – fokus på indtjening, salg, økonomistyring og lignende?

Med udgangspunkt i det stereotype bestyrelsesmedlem spørger vi os selv: 

"Den erfarne..."

Hvordan får også unge en stemme i bestyrelseslokalerne? Vi påstår, at stemmen ikke kan undværes.

"... gråhårede..."

Hvordan bliver bestyrelserne mere diverse, og hvordan tager man det først skridt, så bestyrelserne ikke kun fyldes af the usual suspects?

"... jura og økonomiuddannede..."

Hvordan giver vi også plads til dem, der ikke har jura og økonomi i den faglige rygsæk? Der er brug for mennesker med forskellige ophav og livsveje – både uddannede og uuddannede.

"... mand."

Hvordan giver vi lige adgang for kønnene (mere end to), når bestyrelser sammensættes? Der er behov for mere end én vinkel.

Samarbejdet med FCG Global Goals

Undersøgelsen skal sætte fokus på diversitet i SMV-bestyrelser. Og for at undersøge netop dét er vi hos Sustainable Change Makers gået sammen med FCG Global Goals og deres CEO, Steen M. Andersen, som også er ambassadør i Sustianable Change Makers.

Som mangeårigt professionelt bestyrelsesmedlem har Steen M. Andersen en særlig indsigt i emnet, og hos Sustainable Change Makers er vi en samling af unge fra og med diverse baggrunde, som gerne vil bidrage til en bedre verden – bl.a. gennem bestyrelsesarbejde. Derfor er der et interesse-, værdi- og kompetencematch, der gør, at vi kan lave netop denne undersøgelse bedre sammen end hver for sig.

Undersøgelsens forløb

Undersøgelsen blev skudt i gang i 2021 med to debatter: En debat hos Altinget under verdensmålsugen, der fokuserede på unge i bestyrelser samt en debat hos Talent Garden Rainmaking, der fokuserede bredere på diversitet.

Selve undersøgelsen udgøres af fire rundbordssamtaler, der løber over første halvår af 2022. Undersøgelsen udgøres altså primært af opsamling på kvalitative samtaler med eksperter og organisationer fra bestyrelsesfeltet, men vil blive suppleret med kvantitative metoder. Resultaterne og en række konkrete anbefalinger vil blive præsenteret omkring verdensmålenes fødselsdag 25. september 2022.

De fire rundbordssamtaler afholdes på følgende tidspunkter:

Samtalen fokuserer på selve bestyrelsesarbejdet: Bliver møderne brugt til at skabe værdi eller blot til afrapportering? Arbejder bestyrelsen med mere end blot at leve op til lovgivningen? Er der konsensus om, hvad bestyrelsen skal bidrage med? Hvordan arbejder den ideelle bestyrelse, og hvilken værdi skaber den – for virksomheden og for omverdenen?

Samtalen afholdes den 3. marts 2022 kl. 16.00–18.00.

Samtalen fokuserer på vejen ind i bestyrelseslokalet: Hvordan spotter bestyrelserne, hvilke kompetencer de mangler? Hvordan og hvor ofte rekrutterer de? Sikrer rekrutteringen den rette grad af diversitet? Ruster uddannelserne de kommende bestyrelsesmedlemmer til at arbejde med bæredygtighed?

Samtalen afholden den 6. april 2022 kl. 16.00–18.00.

Samtalen fokuserer på samarbejdet mellem bestyrelsen og topledelsen: Hvordan etableres det gode samarbejde, og hvad består det i? Og hvordan sætter ejerlederen en bestyrelse, der udfordrer og skaber værdi for hende/ham og virksomheden? Hvordan sikres det, at de arbejder med samme formål – og at de arbejder aktivt med verdensmålene? Hjælper bestyrelsen ledelsen til at gøre mere af det gode, eller kritiserer den? Hvordan skal bestyrelsen varetage sin kontrolfunktion på en givtig måde for ledelsen og virksomheden?

Samtalen afholdes den 4. maj 2022 kl. 16.00–18.00.

Samtalen fokuserer på de gode eksempler: Hvem kan præsentere gode sociale, økonomiske, miljømæssige og klimamæssige resultater? Hvem har etableret en værdiskabende bestyrelse, der arbejder godt sammen med topledelsen eller ejerlederen? Hvem har knækket gode til det gode bestyrelsesmøde? Vi deler og lærer af de gode erfaringer, og vi oversætter dem til konkrete værktøjer og anbefalinger til best practice.

Samtalen afholdes den 1. juni 2022 kl. 16.00–18.00.

Giv din mening til kende

Vi har brug for dit input i forbindelse med denne undersøgelse. Derfor håber vi, at du har lyst til at investere et øjeblik af din tid til at besvare dette spørgeskema. Spørgeskemaet har til formål at understøtte undersøgelsens andre elementer.

Gense debatten hos Altinget

Bliv inspireret af

Sustainable Change Makers Maja Dalgaard Pøhler

Maja Dalgaard Pøhler

Læringskonsultent & facilitator

Sustainable Change Makers Jesper Dalgaard Pøhler

Jesper Dalgaard Pøhler

Podcaster, Bæredygtighed i Virkeligheden

Steen M. Andersen

CEO, FCG Global Goals

Sustainable Change Makers Lasse Alfastsen

Lasse Alfastsen

Medstifter af Sustainable Change Makers

Sustainable Change Makers Diversitet i Bestyrelser Christina Lundsgaard Ottsen

Christina Lundsgaard Ottsen

Diversitetsstrategisk ledelseskonsulent, Mannaz og stifter, Cohera

Sustainable Change Makers Diversitet i bestyrelser Martin Molt Ipsen

Martin Molt Ipsen

Digital Advisor & ung bestyrelsesaspirant

Sustainable Change Makers Diversitet i bestyrelser Randi Ib

Randi Ib

CEO & ejer, BOARD GOVERNANCE A/S

Sustainable Change Makers Diversitet i bestyrelser Michael Staal

Michael Staal

Bestyrelsesmedlem og Strategisk rådgiver

Sustainable Change Makers Diversitet i bestyrelser Nette Kirkegaard

Nette Kirkegaard

Bestyrelsesmedlem, adm. direktør og ejer af RETHINK Sustainability Consultancy

Lars Sander Matjeka

Bestyrelsesmedlem og rådgiver i SanderMatejka

Sustainable Change Maker

Sustainable Change Makers er et netværk, der forbinder nyskabende professionelle, som driver bæredygtig forandring.

Nyhedsbrev