Den grønne karriere- og jobmesse var en kæmpe succes

29. november 2023

Københavns første, grønne karriere og jobmesse i november 2023 blev udsolgt på rekordtid!

Læs dette re-cap af dagen, som Sustainable Change Makers planlagde i samarbejde med Københavns Kommune,  Partnerskabshuset Krydsfelt og ti andre toneangivende aktører 

Sustainable Change Makers Den Grønne Messe logoer

Massiv forhåndsstøtte til Den Grønne Messe

Allerede i planlægningsfasen kunne vi se, at Københavns første, grønne karriere og jobmesse, eller populært blot kaldet “Den Grønne Messe” ville få stor opbakning.

En stærk aktørkreds på beskæftigelsesområdet i København stod bag: DJØF, IDA, Københavns Universitet, Dansk Industri, KEA – Københavns Erhvervsakademi, AAU København, Erhvervshus Hovedstaden, DM, Københavns Erhvervshus, Sustainable Change Makers og Københavns Kommune.

Herudover tilbød 20 virksomheder konkrete job på dagen, for eksempel Hofor, Sweco, European Energy og  Metroselskabet.

Sustainable Change Makers den grønne karriere og jobmesse 2023 resultater

Succes over hele linjen siger både deltagere, aktører og arrangører

Tallene på grafikken til højre taler næsten for sig selv. Der blev både tilbudt og landet grønne job. Dem som ikke kom hjem med et job i tasken, fik nye invitationer til jobsamtaler hos aktørerne der deltog.

Nøgletal:

  • 95% af deltagerne havde en god eller en meget god oplevelse
  • 420 deltagere
  • 53 organisationer var repræsenteret
  • 10 toneangivende aktører stod bag messen sammen med Sustainable Change Makers og Partnerskabshuset Krydsfelt
  • 87 konkrete jobmuligheder hvoraf 18 blev besat på messen

Udvalgte citater fra aktørkredsen

Sustainable Change Makers Thomas Kantsø Københavns Første Grønne Karriere- og Jobmesse

At gøre en forskel, at skabe en forandring og tage et ansvar er noget der driver mange i deres arbejde. Vi skal forstå den grønne omstilling. Mange ønsker et bæredygtigt arbejdsliv, et grønt job eller at gøre sit nuværende job mere grønt. Vi gør det ikke alene, vi gør det sammen med andre og DET skaber mening og nødvendige grønne resultater

Thomas Kantsø, Klima- og bæredygtighedschef i Djøf

Sustainable Change Makers Den Grønne Messe Camilla Gregersen

Der er brug for mange forskellige kompetencer til at løse den grønne omstilling. Der er forskellige hensyn, og det kalder på flere fagligheder både blandt medarbejderne og blandt de aktører, der skal være med til at finde bæredygtige løsninger. Derfor er det afgørende, at vi sammen bruger hinandens viden og kunnen

Camilla Gregersen, Forperson DM

Se eller gense videoen fra Den Grønne Messe

Idé og program

Den grønne karriere og jobmesse blev til efter mange måneders planlægning fra Bestyrelsesmedlem i SCM og Strategisk Direktør i Partnerskabshuset Krydsfelt Lasse Alfastsen, der i samarbejde med Administrerende Direktør Jesper Mørk Hovgaard og bestyrelsen i Sustainable Change Makers stod for at forberede og eksekvere det omfattende program.

Sustainable Change Makers program for Den Grønne Messe Nov 2023

Sustainable Change Makers får tingene til at ske

Der er al god grund til at blive medlem af Sustainable Change Makers, fordi du og din organisation som medlem får mulighed for at være en del af initiativer såsom Den Grønne Messe. På den måde vil du/I få eksponering for de største og mest toneangivende aktører på tværs af bæredygtighedsfeltet. 

Læs i øvrigt debatindlægget  som Bestyrelsesmedlem Lasse Alfastsen, skrev som optakt til Den Grønne Messe her

Vil du være en del af bæredygtighedsnetværket Sustainable Change Makers?
Tjek vores FAQ her og send din ansøgning i dag.
 

Sustainable Change Makers

Sustainable Change Makers er et bæredygtighedsnetværk, der forbinder forandringsagenter på rejsen mod det bæredygtige arbejdsliv.

Nyhedsbrev