Du kan gøre verden grønnere ved at stille krav til din arbejdsgiver!

En ung kvinde, blandt mange hundrede unge gymnasieelever på Rysensteens Gymnasium, rækker hånden op. Mikrofonen når ned til hende, og foran en fyldt sal rejser hun sig op og spørger panelet: ”Vi har hørt nok om, hvis skyld bæredygtighedskrisen er, og hvem der har ansvaret for at løse den. Kan I ikke i stedet pege på, hvordan vi kan være med til at løse den”? Jeg er af Clement Kjærsgaard inviteret med i panelet for at debattere, hvordan unge kan være med til at skabe bæredygtige forandringer.

Jeg er inviteret med, da jeg er medstifter af tænketanken Frej. I Frej arbejder vi på, at skabe et mere bæredygtigt fødevaresystem i Danmark gennem samarbejde og dialog mellem fødevareproducenter og forbrugere – mellem land og by – mellem linsedeller og frikadeller. Frejs mere end 60 unge frivillige tror ikke på, at nogle er skurke og andre er helte. Vi insisterer på sammen at blive klogere gennem vidensformidling, events og dialog, så vi kan motivere hinanden til at finde de bæredygtige løsninger. Derfor har vi også mere end 35 partnere fra mindre, innovative virksomheder som ILoveGlobalGoals og Beyond Coffee til giganter som DLG og Danish Crown. De er med, fordi de ønsker motivation til forandring. Det er også derfor, jeg er med i netværket for Sustainable Change Makers. Det er nemlig et netværk af andre aktører, der ændrer brancher og forretningsmodeller, og ikke kun står på sidelinjen og råber. Det tiltaler mig. Vi unge må vise, at vi kan være med til at pege på løsningerne og ikke kun problemerne.

Netop derfor rammer spørgsmålet fra gymnasieeleven fra Rysensteens Gymnasium hovedet på sømmet. Der har været nok snak om skyld og ansvar. Der har været nok af den løftede pegefinger. Der har været nok snak. Vi bør i stedet finde løsninger.

Men hvad kan man egentlig stille op som ung gymnasieelev? Kan man overhovedet gøre en forskel? Som en anden elev iblandt publikum pointerede, så er det for eksempel helt umuligt at tage et bæredygtigt valg i supermarkedet. Lige meget hvilket valg man tager, så har det altid nogle negative konsekvenser. 

Hun har ret.  

Mit svar til gymnasieeleverne er derfor ikke alene at se på egne forbrugsvaner. De har også en kæmpe indflydelse som unge. En kæmpe magt. Et momentum i livet, hvor folk lytter. 

Det blev jeg selv opmærksom på, da jeg stiftede Tænketanken Frej, imens jeg stadig studerede Statskundskab. I starten troede jeg, at min unge alder var min største svaghed. Men jeg fandt ud af, at virksomheder og politikere ikke lyttede til mig på trods af min unge alder, men på grund af min unge alder. Jeg fandt ud af, at jeg kunne blive en aktiv stemme i landbruget, hvor den gennemsnitlige landmand er 65 år og mand. 

Ung, kvinde og med visioner. Det var ikke en hæmsko – det var en styrke. 

Jeg har brugt den stemme til at motivere og inspirere landmænd og fødevarevirksomheder til at se den bæredygtig forandring som en styrke, de kan tage lederskab på, frem for at se det som en trussel, de skal bekæmpe. Og det har virket. Landbruget og fødevarebranchen er i fuld gang med at transformere sig – men det tager tid. Vi må derfor blive ved med at presse på, for at den forandring kommer til at ske hurtigst muligt. 

Vil vi ændre verden, nytter det ikke kun at stå og demonstrere og kritisere de store virksomheder. Vi bliver nødt til at vise dem, hvorfor de får mest ud af, at deres mange milliarder investeres i grønne løsninger frem for i business as usual. Det går hurtigere inde fra direktionsgangen end ude foran bygningen i kulden. 

Derfor var mit svar til den unge kvinde på Rysensteens Gymnasium, at der hvor hun og hvor hendes skolekammerater kan gøre den største forskel er ved at stille krav til, at de virksomheder de skal ansættes i, har en kerneforretning der er med til at skabe en bedre og grønnere verden. Lad jer motivere af mere og andet end høj løn og firmabil. Virksomhederne er nemlig dybt afhængige af kvikke, unge hoveder. 

Heldigvis viser en undersøgelse lavet af Deloitte, at 70 % af de adspurgte millennials ønsker, at deres arbejdsgiver fokuserer på løsninger af samfundsmæssige problemer. 

Når jeg har været landet rundt fra Sønderjylland til Fredensborg for at tale til fødevareproducenter om bæredygtighed, så er netop dét budskab, det som motiverer fødevareproducenterne mest. Uden ny, ung arbejdskraft, overlever erhvervet ikke. 

Mit andet svar til gymnasieeleven var, at stille krav til sig selv om at bruge de evner man har, til at finde løsninger, der bidrager til en grønnere verden. Hvis vi alle sammen gør det, samtidig med at vi ændre vores forbrugsvaner og efterspørger varer, der har et lavt fodaftryk, så kan vi hver især gøre en kæmpe forskel.  

Løsningen ligger i hver og en af os. Der skal så mange forandringer til, at man ikke kan pege på én teknologi eller én aktør. Vi skal alle sammen drive forandringen ved at bruge vores tid, hjerne og kapacitet på lige netop dét. 

Jeg stiftede Frej, fordi jeg kunne se, at al den grønne lovgivning, der kom fra Christiansborg, ikke blev implementeret som ønsket ude i landbruget. Jeg så et problem, som manglede en løsning. I dette tilfælde var løsningen, at landbruget blev motiveret af den grønne forandring, frem for at se det som en trussel.

I den branche du arbejder i, har du sikkert også øje på en udfordring, som du måske har en idé til at løse. Har du evnerne og kompetencerne, har du også pligten til at søge at løse det. 

Tilbage i den fyldte sal på Rysensteens Gymnasium emmer det af unge, der ønsker at gøre en forskel. Jeg håber, at de bruger deres energi på mere end at pege fingre ad virksomheder og politikere, men også ser sig selv som en del af løsningen – vi er hver og en forandringsskaber. 

Undersøgelsen fra Deloitte, er taget fra “Morten Albæk: ét liv, én tid, ét menneske”