Change Maker: Få dine penge til at arbejde for bæredygtig forandring
13. september 2024
Sara Rønning-Bæk har været Change Maker siden 2019, og i starten af august 2024 landede hun noget af et drømmejob som presse- og kommunikationschef i Merkur Andelskasse. Vi har interviewet Sara om hendes nye job, hendes syn på bæredygtighed, om kinesiske webshops, hvorvidt kød er en menneskeret og hvad hun har fået ud af at være med i Sustainable Change Makers.
Vil du hellere lytte?
Merkur Andelskasse har været på manges læber i adskillige år og er kendt som et sted, hvor man bør være kunde, hvis man vil have sine penge til at arbejde for en grønnere verden. Vi lagde ud med at spørge Sara, om jobbet hos Merkur var en drømmestilling for hende på en skala fra 1 til 10?
Det er en klar 10’er. Kæmpe high-five til mig selv. Jeg står op hver morgen og er topmotiveret og glad for at gå på arbejde. Det blev mig og Merkur Andelskasse på meget klassisk vis – de var på udkig efter en, som havde en bred vifte af erfaring inden for kommunikation og markedsføring, og så hjælper det jo også gevaldigt, at jeg ved en masse om bæredygtighed. Så jeg tror helt sikkert, at det har bidraget til, at matchet var rigtig godt.
Hvad betyder det for dig så at arbejde i en bank, der netop har prioriteret ESG og bæredygtighed så højt, som Merkur har?
Jeg tror ikke, jeg ville kunne arbejde for nogen anden bank, lad mig sige det sådan. Det betyder faktisk ekstremt meget for mig, at Merkur som andelskasse har demokratiske rødder og tager afsæt i bæredygtige værdier. De kigger ikke bare på den økonomiske bundlinje men også den indre bundlinje, og jeg kan jo se, at det også gælder medarbejderne. Vi kommer fra mange forskellige livsfaser, vi har det godt, og vi trives.
Merkur er et eksempel på, hvordan man sagtens kan få bæredygtighed samt god og sund, professionel forretning til at gå hånd i hånd. Det synes jeg er ekstremt stærkt, og derfor er jeg allerede er ret stolt af at arbejde her. Jeg synes, det er en vild historik, Merkur Andelskasse har med sig – altså at have arbejdet så intenst med bæredygtighed, inden det blev noget, vi andre snakkede om. Det ligger fuldstændig i DNA’et på den måde.
Skal man være grøn og bæredygtig for at blive kunde i Merkur andelskasse?
Hvis man skal være kunde i Merkur Andelskasse, bliver man, ud over de sædvanlige krav om fx kreditvurdering, stillet over for nogle minimumskriterier, der handler om, at man skal være på vej (red: i en grøn retning), og at en stor del af ens kerneforretning også skal bakke op om bæredygtige principper. Det er fordi vi i høj grad også gerne vil hjælpe vores kunder til at omstille deres kerneforretning.
Det er et kæmpe privilegie at kunne være med på den rejse for kunderne og hjælpe dem i den rigtige retning. Og jeg tror i virkeligheden, at mange kunder, især med al den nye lovgivning, der vælter ned over hovedet på dem, har brug for en bankpartner, som ved, hvad der er op og ned i lige præcis det felt.
Hvad bliver din vigtigste opgave i Merkur Andelskasse?
Det bliver helt grundlæggende at sørge for, at flere danskere lærer Merkur at kende. Vi vil rigtig gerne være mere for flere, og jeg tror på, at både private kunder og erhvervskunder er klar til at se ind i, at også deres bankforretning er et sted, hvor man kan skabe forandring. Jeg håber også på, at jeg kan bruge meget af min tid på at vise nogle af alle de seje kunder, vi har.
Og for dem, der måske ikke skulle kende Merkur Andelskasse, hvad er det, I gør, som er så anderledes?
Minimumskriterierne er jo én ting, og de er markant anderledes end hos resten af vores kolleger. Og så er vi jo stiftet som en andelskasse, og det betyder, at alle kan bruge deres stemme til at definere den retning, andelskassen skal gå i. Det er ret unikt og er med til at skabe forandring i verden.
Det betyder også noget for os at vise, hvilke kunder vi har, hvad arbejder de med, og hvordan er de er med til at gå forrest. Det gør mange af vores erhvervskunder, hvilket vi er ekstremt stolte af.
Vi snakker om al den her forandring, vi venter på. Alle de politiske aftaler, vi venter på, og alle de virksomheder, som vi venter på. Men mens vi venter, så kan du skifte bank til Merkur. Fordi der er ret stor forskel på, hvad dine penge er udlånt til, og hvilken forandring, de er med til at skabe
Hvis vi kigger sådan helt generelt på bankmarkedet, hvordan tror du, bankerne kommer til at stille sig, når det handler om at låne penge til ikke bæredygtige virksomheder?
Det er vigtigt at pointere, at jeg ikke er bankrådgiver, så det er begrænset, hvor meget af det jeg vil kloge mig på. Men hvis man kigger på det at være virksomhed i verden mere generelt set, vil jeg tro, at man ikke kan komme udenom at omstille sin kerneforretning.
Allerede da verdensmålene så dagens lys, blev det rimelig tydeligt, i hvert fald for de af os, der arbejdede i branchen, at de kommer til at være definerende. At der kommer helt nye dogmer for at drive virksomhed, at vi nu er færdige med at behandle planeten dårligt, vi er færdige med at behandle mennesker dårligt, og vi er færdige med at skubbe ting ind under gulvtæppet.
Nogle af de tendenser, som dog kan bekymre mig, er sådan noget som Temu og Shein (Red: kinesiske webshops) som stadigvæk vinder ekstremt frem. Når de er den tredje mest brugte webshop i Danmark, finder jeg det hovedrystende i forhold til, hvordan Temu og Shein driver virksomhed på; den måde, de behandler mennesker på i deres produktion, den måde, de producerer med lynets hast, den måde, de markedsfører sig ekstremt aggressivt på. Det kan godt gøre mig frustreret at se, hvordan man som virksomhed stadigvæk er i stand til at underbyde al den fantastiske forandring, vi ser derude.
Det synes jeg, vi har en form for kollektivt ansvar for, og vi bør finde ud af, hvad er det er et symptom på, og det er virkelig et spørgsmål, der fylder meget for mig. Vi taler om store forandringer, der er på spil, og vi prøver at skubbe på det politiske system – og så alligevel, er der sådan nogle webshops, som slår kløerne i os. Jeg synes, det er helt vildt, at det kan lade sig gøre.
Så som svar på dit spørgsmål har jeg lyst til at sige, at jeg ikke tror, man fremadrettet overlever som virksomhed, hvis man ikke kan være bæredygtig, og jeg tror heller ikke man ikke kan låne penge, hvis man ikke er det.
Men samtidig kan jeg også bare se, at virkeligheden er en anden. Og jeg kan blive i tvivl om, hvorvidt mit blik på virkeligheden er det rigtige. Der tror jeg faktisk, at vi skal huske i Sustainable Change Makers – og i øvrigt alle, der arbejder med bæredygtighed og er formålsbaserede, at vi skal tage et ”reality check” en gang imellem.
Jeg tror nogle gange, at kødet er blevet et symbol på en modstand mod forandring. Mange af os oplever modstand på forandring, fordi det er egentlig nemmere, hvis vi gør de ting, vi plejer
Hvad betyder bæredygtighed for dig personligt?
I professionel sammenhæng betyder det, at jeg kan gå på arbejde og have et højere formål. Og det er sådan noget, der driver mig ekstremt meget. Jeg elsker at arbejde for noget, der giver mig ild i øjnene, og det gør det sådan set at efterlade planeten et bedre sted, end den er nu. Det er noget af en stor dagsorden at påtage sig, og det er heller ikke fordi jeg tror, jeg kan gøre det hele. Jeg synes ikke, at vi som enkeltmennesker skal stå til ansvar for planeten hver især, men det betyder noget for mig, at vi alle gør os umage.
Jeg tror også, jeg er ret pragmatisk i min tilgang til bæredygtighed og i forhold til, at vi alle sammen skal have vores liv til at fungere. Og der er nogle ting, man af og til er nødt til at gøre. Noget af det, der kan være allersværest ved bæredygtighed, er når det bliver alt for kompromisløst, så vi ikke har fokus på at skabe meningsfulde liv.
Jeg synes, det er helt på sin plads at have en samtale om, hvorvidt kød er en menneskeret, for jeg er ikke sikker på, at adgangen til kød skaber det meningsfulde liv. Jeg tror, det går op for de fleste, at man kan spise andre ting, man også bliver glad af.
Hvordan tager du så en diskussion med dem, der siger, ”jeg skal have kød, det er min menneskeret at spise kød”?
Jeg synes, det handler rigtig meget om at prøve at forstå og sætte sig ind i, ”hvad betyder det der kød for dig? Altså, maden er vigtig, men hvad er det lige med det kød”?
Jeg tror nogle gange, at kødet er blevet et symbol på en modstand mod forandring. Mange af os oplever modstand på forandring, fordi det er egentlig nemmere, hvis vi gør de ting, vi plejer.
Og det har været et gennemgående tema, både i mit privatliv men også i mit arbejdsliv at sige, hvordan kan vi komme ind og prikke til de ting, vi plejer at gøre? Det er også noget af det, jeg rigtig gerne vil bruge tid på i Merkur Andelskasse. At forstå hvordan vi kan prikke til, at folk ikke ser deres bankforretning som et sted, hvor de kan forandre noget.
Det jeg også gerne vil ud over rampen med, er budskabet om, at vi snakker om al den her forandring, vi venter på. Alle de politiske aftaler, vi venter på, og alle de virksomheder, som vi venter på. Men mens vi venter, så kan du skifte bank til Merkur. Fordi der er ret stor forskel på, hvad dine penge er udlånt til, og hvilken forandring, de er med til at skabe.
Du har været med i bæredygtighedsnetværket Sustainable Change Makers siden 2019. Hvad har du fået ud af at være med?
Jeg synes, jeg har fået meget ud af det. Det er ekstremt interessant at være med i et interessefællesskab, hvor der sidder mennesker, med en grundlæggende lyst til at arbejde værdibaseret og som har mange forskellige fagligheder. Netværket bliver ved med at skabe ekstremt interessante samtaler og giver mulighed for samarbejde på kryds og på tværs.
Jeg tror, noget af det, jeg oplever netværket har været rigtig gode til, er at nedbryde barriererne for at finde samarbejdspartnere eller blive opmærksom på nye eksempler af innovation, der løser problemer, eller at kunne koble andre man kender sammen. På den måde synes jeg virkelig, at netværket formår at leve op til sit navn. At være et netværk ikke bare af navn, men også af gavn.
Nu har jeg også været med i mange år, så jeg har også set udviklingen af netværket, hvordan det har vokset sig større og stærkere, og nu er åbnet (Red: for forandringsagenter i alle aldre).
Jeg glæder mig faktisk til at se, over de næste par år, hvordan Sustainable Change Makers bliver endnu mere professionelt, og så håber jeg meget, at den dér ”nerve” fortsætter med at være gennemgående. Det har virkelig været ret givtigt, synes jeg.
Hvis nogen læser dette og overvejer at søge ind, hvad vil du så sige til dem?
Så vil jeg sige, at de skal gøre det. Og så vil jeg sige, at når de så har skrevet alle de der ting i deres kalender og trykket ja, og dagen kommer, og de har travlt, så vil jeg sige: ”Mød op alligevel. Du kommer ikke til at fortryde det. Det skal nok blive hyggeligt. Ud ad døren med dig”.
Der er mange der tror, at de kommer ind i et netværk, og så bliver alt serveret. Skal man ikke selv være aktiv og lægge energi i et netværk?
Jeg synes, det kommer lidt i faser. Nu har jeg selv i løbet af de sidste par år taget et par barsler, har skullet få et familieliv til at fungere, har fået en ny dagligdag, har haft jobskifte her og jobskifte der.
Jeg har oplevet ekstremt stor fleksibilitet i forhold til, hvad jeg selv bidrager med, og der er en forståelse af, at når man sidder med en lille nyfødt på skødet, kan man ikke nødvendigvis bidrage med så meget. Jeg oplever, at man gerne må komme med og læne sig lidt tilbage, fordi der også er nogle andre, der løfter. Omvendt når man selv har overskud, er der også mulighed for at bidrage. Både i Change Maker Grupperne (Red: undergrupper), hvor der arbejdes med nogle specifikke temaer og i de grupper, hvor man ”bare” udveksler erfaringer.
Måske er der perioder, hvor man er med i et netværk, men ikke bruger det så meget og kan tænke ”skal jeg så egentlig være med”?
Her synes jeg, at Sustainable Change Makers er et netværk, hvor jeg stadigvæk vælger at være med, fordi jeg ved, det går lidt i bølger og fordi der ikke er nogen, der kigger skævt til en, fordi man ikke kan prioritere det i nogle måneder.
Interviewet med Sara Rønning-Bæk er tilrettelagt og produceret af Sekretariatschef i Sustainable Change Makers og podcastproducer hos Hallkom, Anette Hallstrøm. Det blev optaget i august 2024.