Vil du hellere lytte? 

Vil du hellere lytte? 

Fra idé til initiativ – født af lyst, behov og high fives

Da Lasse sammen med to andre stiftere satte gang i Sustainable Change Makers, var det ikke med et snoreklippet manifest. Det var med en fornemmelse. En klar følelse af, at noget manglede – og at flere og flere unge ønskede at være en del af den bæredygtige omstilling.
“Vi blev ved med at møde hinanden på konferencer, på tværs af sektorer og fagligheder. Vi gav hinanden high fives og krammere – og så stod vi der igen, på en eller anden scene, og skulle repræsentere fremtiden. På et tidspunkt tænkte jeg: hvorfor skal vi egentlig kun mødes, når andre kalder? Kunne vi ikke selv skabe en platform – et fællesskab, der tog ejerskab over samtalen?”
Og sådan blev idéen født: En platform for unge professionelle og ildsjæle, der ville noget med bæredygtighed – ikke bare tale om det, men handle. En platform, der samler. Et sted, man selv ville have ønsket fandtes.

Foto: Lasse Alfastsen

Ambitionen: En stemme og et fællesskab

Det skulle ikke bare være et hyggeprojekt for de indviede. Der var fra start et klart mål om at skabe volumen, rækkevidde og indflydelse.
“Vi drømte om at være mere end bare et netværk. Vi ville være en stemme og et fællesskab for mennesker med mod og handling. En fællesskabsbåret platform med potentiale til at påvirke dagsordener, skabe partnerskaber og inspirere til handling – på tværs af sektorer og brancher.”
En målsætning var at nå over 100 medlemmer – en anden var at samle 500 mennesker til et stort bæredygtighedsarrangement. Og at få 15.000 følgere på LinkedIn. Alle tre mål er i dag opnået. Og måske vigtigst: det hele skulle kunne leve videre uden stifterne.
“Vi ville fra starten gøre os selv overflødige. Det var vigtigt, at Sustainable Change Makers ikke skulle være afhængig af os. Vi ønskede at bygge noget, der kunne stå på egne ben – med professionel ledelse og klare strukturer.”

Foto: LOOP Forum

Det forskellige omkring det fælles

Noget af det, Lasse fremhæver som mest unikt – og noget af dét, han er mest stolt af – er den kultur og energi, der opstod helt fra begyndelsen, og som stadig lever og driver netværket i dag.
“Jeg husker det første møde i 2019. 20-25 unge bæredygtighedsforkæmpere, der kom med hver deres baggrund, men med samme lyst til at skabe forandring. Den energi, vi havde i rummet den dag, den bærer stadig netværket.”
Det, der binder medlemmerne sammen, er ikke nødvendigvis kun en fælles karrierevej eller faglighed – det er en fælles drivkraft.
“Folk melder sig ind på grund af den bæredygtige dagsorden – men de bliver hængende på grund af fællesskabet. Fordi det er ægte. Fordi det er mennesker, der hjælper hinanden. Og fordi man kan mærke, at her vil folk faktisk hinanden det godt.”

Foto: Altinget

Frivillighed med ambitioner – og tusindvis af timer

At skabe noget, der både har hjerte og holdbarhed, kræver sin indsats – og det har ikke været uden bump på vejen.
“Det største benspænd har nok været at skabe en professionel organisation på frivillige kræfter og begrænsede ressourcer. Det kræver, at man virkelig læner sig ind – også når det regner.”
Lasse anslår, at han har lagt tusindvis af timer i netværket, ved siden af sit arbejde som stifter og strategisk direktør i Partnerskabshuset Krydsfelt, der rådgiver organisationer om partnerskaber i den bæredygtige omstilling.
“Tiden jeg har investeret i at etablere og udvikle netværket, har også givet mig enormt meget igen. Sustainable Change Makers er ikke bare noget, jeg har været med til at bygge – det har også været med til at bygge mig.”

Foto: OPERATE

At give slip – og give plads

Efter seks år har Lasse valgt at træde ud af bestyrelsen og overlade udviklingen til nye kræfter. En beslutning, han beskriver som både mærkelig og meningsfuld.
“Det føles selvfølgelig underligt, for det har været en stor del af mit liv. Men det giver også rigtig god mening. For hele ambitionen har netop været, at netværket skal kunne stå på egne ben.”
Selvom han nu træder et skridt tilbage fra den strategiske styring, slipper han ikke helt.
“Jeg forsvinder ikke. Jeg er stadig medlem og nok også netværkets største ambassadør. Jeg hepper fra sidelinjen.”

Foto: Lasse Alfastsen

Blikket fremad: Mere impact, mere fællesskab

Lasse håber, at netværket i de kommende år bygger videre på den platform, der er skabt – og løfter sig yderligere.
“Mit håb er, at Sustainable Change Makers kommer endnu højere op ad impact-rangstigen. At vi skaber endnu mere værdi, for endnu flere – og at netværket bliver et endnu tydeligere samlingspunkt for bæredygtig handling og samarbejde.”
Og for dem, der står og overvejer, om de skal engagere sig i netværket, er hans budskab klart:
“Der er mere end nogensinde brug for fællesskaber som dette. For vi står midt i en omstilling, som kræver mennesker, der tør drømme – og tør handle. Og det gør man her.”

Et kaffemøde med impact – starten på det hele

Foto: LOOP Forum

Afslutningsvis sender Lasse et kærligt shoutout til medstifter Mie Skjødt Bruhn – og det første møde mellem de to, som satte det hele i gang.
“Mie og jeg kendte ikke hinanden – vi havde kun haft meget lidt kontakt på LinkedIn. Vi aftalte at mødes til en kop kaffe på en café i København. Jeg fortalte hende om idéen til netværket – og 30 minutter senere var vi i gang med at udvikle. Det er ret vildt at tænke på, hvor meget der er sket siden da, og hvor meget vi har oplevet som resultat af dét ene kaffemøde.”
Og måske er det netop det, der bedst indkapsler essensen i hele projektet:
“Hvis man er nysgerrig, proaktiv og tør handle på sine ambitioner og drømme, så kan man faktisk få ting til at ske. Ting, der gør en positiv forskel for både mennesker og verden.”

Interviewet med Lasse Alfastsen er tilrettelagt og produceret af Sekretariatschef i Sustainable Change Makers og podcastproducer hos Hallkom, Anette Hallstrøm. Det blev optaget i juni 2025.

Vil du også være en del af rejsen? Så giv dig selv den gave at være nysgerrig og ræk ud til Anette i sekretariatet i dag.

Vil du hellere lytte? 

Frederik Hauberg Pedersen er Global Compliance and Sustainability Reporting Specialist i Blue Water Shipping og arbejder fra hovedkontoret i Esbjerg. BWS udfører logistikløsninger for andre virksomheder og sørger for at gods kommer fra A til B, hvad enten det er på vejen, på søen, via tog eller i luften.

Det er meget forskellige ting der transporteres; noget kan stå på en palle og komme ind i en lastbil, mens det andre gange er et kæmpe vindmølletårn, som skal flyttes fra f.eks. Esbjerg Havn og ud i verden.

BWS ejer ikke selv transporten men planlægningen af det, der skal flyttes. Derfor arbejder de med leverandører, der kan flytte tingene for dem.

Vi skal opføre os ordentligt i en verden, som på nogle punkter er lidt kaotisk

Hvad dækker din titel over?

Mange områder, men hvis vi kigger på selve ordet rapportering i min titel, handler det om rapportering inden for compliance og sustainability. Der er f.eks. i forhold til at følge CSRD og følge kundekrav.

Hvordan arbejder BWS med ESG?

Bæredygtighed er for os er lig med ansvarlighed. Det er inden for miljø men handler lige så meget om mennesker og forretningsetik. Vi skal opføre os ordentligt i en verden, som på nogle punkter er lidt kaotisk, og vi skal gøre de rigtige ting på de rigtige tidspunkter.

Vi prøver at få ESG ind i vores organisation, vores struktur og ind i vores DNA. Egentlig har vi altid haft det i vores DNA – vi har bare ikke haft et ord for det. Men nu hedder det ESG, og det arbejder vi på at ”massere” ind i vores organisation, både helt oppe i det øverste lag, og så ned til den enkelte speditør, der sidder på et kontor i f.eks. Singapore.

Vi tænker over, hvad ESG betyder for dem, hvilke spørgsmål de møder fra kunderne, hvilke spørgsmål, vi kan stille til vores leverandører, og hvad de hører rundt omkring i verden inden for dette felt.

Vi ved godt at det tager tid. Og for et par år siden lavede vi en køreplan og besluttede os for at få talent, ressourcer og penge ind i organisationen for at arbejde med ESG.

Hvordan går det med det?

Det går egentlig rigtig godt. Vi er begyndt at få topmandat på det, vores bestyrelse og direktioner er begyndt at snakke om det, og de forstår begreberne. De får træning i ESG og CSRD, så de forstår det. Når de taler med deres netværk og med kunderne, kan de faktisk tale med på et rigtig højt niveau.

Hvis ikke vi kunne flytte noget fra A til B, hvordan ville vi så flytte vindmøllevinger? Flytte solceller i Australien?

Kan du blive lidt mere konkret om, hvad det specifikt er, I gør for jeres leverandører rundt omkring i verden?

S’et i ESG er blevet en stor del af vores DNA. For eksempel skal vores leverandører have en arbejdsskadeforsikring eller en ulykkesforsikring, hvis der sker noget med dem. Det duer ikke, at en vognmand kommer til skade, og der ikke er økonomiske midler eller en form for erstatning, som familien kan få eller personen selv kan få, hvis der sker noget. Her fokuserer vi på ”menneskedelen”, og at vores leverandører skal have det godt.

Så vi taler om ”S’et”…

Ja, det er S. Vi har en tendens til rigtig meget at snakke om klimadelen – E – fordi vi ved, det er noget møg. Jorden er presset, og den er udfordret, som den aldrig har været før. Men i BWS skal vi fokusere lige så meget på S og G, fordi de er også rigtig vigtige for os.

Men jeg vil alligevel godt lidt mere ind på E’et i ESG. Hvordan harmonerer transport af ting med E (Environmental)?

Det er et rigtig godt spørgsmål. Vi er jo en del af en branche, som udleder rigtig meget CO₂ i hele verden, hvilket vi også har erkendt, at vi er en del af. Derfor vil vi gerne fokusere på, at gør meget for at finde løsninger, der udleder mindre CO_2.

Desuden synes jeg, at transportdelen egentlig hænger meget godt sammen med en verden, der er i udvikling og i vækst. For hvis ikke vi kunne flytte noget fra A til B, hvordan ville vi så flytte vindmøllevinger? Flytte solceller i Australien?

Det kan godt være, at vi flytter en masse ikke-bæredygtige ting, men vi flytter også en masse, der er med til at skabe ny og bedre energi. Det er også med til at give nogle mennesker bedre vilkår. Så at flytte ting fra A til B, synes jeg jo også er bæredygtigt, fordi der er behov for det.

Har I arbejdet med elektrificering af jeres biler?

Både ja og nej. Vi ejer ingen lastbiler, skibe eller fly selv, så vi skal altid have fat i vognmænd eller i et rederi eller et luftfartsselskab, som kan styre det. Når vi ikke ejer det, har vi også sværere ved at påvirke det.

Men vi går i dialog med vores leverandører for at finde ud af, hvilke muligheder, der er på markedet og hvad vi kan gøre. Udfordringen ved at have el-lastbiler i Danmark er dog, at der ikke er ladestandere nok til at kunne oplade dem.

Men vi gør andre ting. For eksempel har vi ejerskab over trailerne, og vi er begyndt at se på, om vi kan elektrificere nogle af de såkaldte køletrailere, som ellers bruger diesel til at køle. Her findes der nogle muligheder i form af enten hybridløsninger eller en ren el-løsning.

Vi er derfor allerede begyndt at skifte nogle diesel-trailere ud, som nu kører på ren el.

Derudover ejer vi en del større løfteudstyrsmaskiner, det vi kalder reach stackers og trucks på nogle havne i Danmark. Her kigger vi også ind i andre løsninger.

En el-løsning er her ikke optimal, fordi vi kører på ukurante tidspunkter og flere timer i døgnet, hvilket betyder, at der ikke har været tid til at kunne lade batterier op.

Derfor har vi set på andre alternativer, og på Esbjerg Havn, Odense Havn (tidl. Lindø Havn) og Aarhus Havn har vi i juli 2025 skiftet brændstoffet fra diesel til HVO på en stor mængde dieselmaskiner – faktisk alle de maskiner, der har mulighed for det.

Så der er et stort push i gang for at skubbe til, at der bliver mere elektrificering, end der har været før?

Ja, der et push, og det kommer både fra os, men også fra vores kunder.

Den 1. januar i år etablerede vi en CO₂-reduktionsgruppe, som er en fond, der har fået nogle midler til rådighed, som vi kan bruge på bedre løsninger. Til at starte med kigger vi på Scope 1 og 2. Senere kigger vi på Scope 3.

Det lyder som om, at I er på vej i den rigtige retning…

Jeg synes, vi er på vej i den rigtige retning. Folk har f.eks. fået en bedre forståelse for, hvordan det hele hænger sammen. Men flere og flere kan også se en forretningsmulighed i, at tingene bliver gjort på en bedre måde.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at der ligger rigtig mange penge i at gå i en bæredygtig retning. Som det er nu, efterspørger størstedelen af kunderne det ikke, men vi kan godt se, at der er flere og flere de senere par år, der begynder at sige, ”okay, vi skal måske gøre et eller andet”.

Men vi ved alle sammen også godt, at vi gerne vil have, at transportdelen af vores varer er så lav som muligt.

Altså nu siger jeg noget, som nok ikke høres ret mange andre steder, men jeg er helt vild fan af ESRS-standarderne

For nylig foreslog Europa Kommissionen at reducere og forenkle de administrative byrder for europæiske virksomheder i den såkaldte Omnibus-pakke. Hvordan har det påvirket jer?

Omnibus betyder egentlig ikke alverden for os, for vi rapporterer ikke bare for at rapportere. Faktisk ser vi både CSRD og ESRS som et rigtigt godt værktøj til både at forstå og udvikle vores virksomhed. DMA-arbejdet, altså det her Double Materiality-arbejde, har været med til at belyse nogle områder og gøre nogle ting vigtigere.

Vi kan faktisk også se en finansiel mulighed i det, og ikke blot hvor væsentligt det er i forhold til bæredygtighed. At arbejde med DMA har været et strategisk værktøj for os og har givet os en retning for, hvilken vej, vi skal gå.

Derudover vil jeg gerne pointere, at man ikke er bæredygtig, bare fordi man rapporterer. Det er et værktøj til at belyse nogle emner, og det har rapporteringsarbejdet været med til.

Det er en rapport, der er mere transparent og viser, hvad det er for en virksomhed vi er – og ikke kun med hensyn til kroner og ører.

Endelig vil jeg sige: Jeg har hørt af omveje, at når de store finansselskaber skal låne penge ud til virksomheder, er de begyndt at sige: ”Vi låner kun penge til ansvarlige, bæredygtige virksomheder”, hvilket er endnu et argument for at rapportere.

Derfor har Omnibus for os ikke været en stopklods, og vi har ikke sat bremsen i. Nu er det så blevet udsat, så der er to år til vi skal være CSRD- compliant.  Men to år går hurtigt.

Vi ser det som træning, træning og træning, og vi ser det som et strategisk værktøj, samtidig med, at det er et kundekrav. Kunderne kræver, at vi viser f.eks. vores CO₂-udledning, og det kan vi lige så godt gøre i en rapport.

Hvordan får du viden og inspiration, når du og dine kolleger skal lave sådan en rapport?

Altså nu siger jeg noget, som nok ikke høres ret mange andre steder, men jeg er helt vild fan af ESRS-standarderne. Der er simpelthen nogen, der har valgt at lave en masse punkter, hvor der står, hvad man skal gøre.

Så kan det godt være, det er praktisk svært at beregne, eller at man ikke lige har en politik på området. Men der står 1200 datapunkter, som viser hvad det er, man skal. Så jeg er kæmpe fan af ESRS-standarderne, for det er et virkelig godt værktøj.

Og jeg håber, at folk ikke kun ser ”1200 trælse datapunkter”, men faktisk kan se fordelen i at bruge standarderne.

Vi er nødt til at se muligheder i stedet for problemer i den verden, vi er i. Forandring er en stor del af vores liv, og der sker alt muligt, som påvirker os hele tiden. Og så nytter det ikke noget, at vi er sure og skælder ud. I stedet skal vi se mulighederne i det.

Du er med i den efterhånden ret store gruppe af medlemmer i Sustainable Change Makers, som bor vest for Storebælt. Hvad betyder det for dig at være med i det her bæredygtighedsnetværk?

Det betyder noget for mig at være med i det her, fordi vi er flere folk, der lige pludselig synes, at det her er megaspændende. Og vi har en fælles mission om at gøre verden til et bedre sted.

Det lyder også meget fancy at skulle sige, også for vestjyde som mig. Men det er egentlig bare nørder, som synes det er vildt spændende. Det at man kan få lov til at sparre med folk, at høre om deres hverdagsproblemer. Og at man kan se, at de problemer, vi selv sidder med, er der også andre, der sidder med.

Man er ikke ene om at synes, det er svært, eller synes, det er kompliceret, eller mangler ressourcer til det.

Nu sidder vi lige pludselig en del mennesker vest fra Storebælt, som måske synes, at det her er lidt kompliceret, og som nogle gange har brug for at få et spark, eller et peg i den rigtige retning, hvilket er lige det, et netværk kan være med til at gøre.

Hvad er dine forventninger til netværket fremover?

Fremover håber jeg, at vi kan fortsætte det, der blevet startet vest for Storebælt for to år siden, hvor en styregruppe satte nogle rammer for, hvornår vi skal mødes, hvordan vi mødes og hvad skal vi snakke om.

Så jeg håber, at det fortsætter. Og så håber jeg også, at vi ser flere deltagere. Fordi jo flere deltagere vi er, jo mere kan vi sparre med hinanden, jo mere kan du finde den rette person, der bøvler med lige præcis den samme udfordring, som du selv bøvler med.

Så det håber jeg helt klart, der kommer mere og mere af.

Hermed en opfordring til dem, der måske lytter med fra Fyn eller Jylland et sted, om at melde sig ind i Sustainable Change Makers, hvilket du kan gøre her.

Interviewet med Frederik Hauberg Pedersen er tilrettelagt og produceret af Sekretariatschef i Sustainable Change Makers og podcastproducer hos Hallkom, Anette Hallstrøm. Det blev optaget i maj 2025.

Har du fået lyst til at blive en del af bæredygtighedsnetværket Sustainable Change Makers? Ansøg her!

Vil du hellere lytte? 

Først spurgte vi Karen, hvordan hun fik øje på bæredygtighedsnetværket Sustainable Change Makers?

Jeg fik øje på SCM gennem netværk. På Mini-MBA’en mødte jeg en masse spændende mennesker, bl.a. et af medlemmerne af Sustainable Change Makers. Jeg er optaget af at skabe forbindelser og synergier, og kan lide idéen om et stærkt fællesskab, hvor man deler viden og erfaringer generøst og både kan tale om udfordringerne, men også hvordan vi konkret handler på dem. Derfor tiltalte det mig rigtig meget at søge optagelse i netværket.

Vi beskæftiger os med et felt, som stadigvæk er i udvikling, så sparring og erfaringsudveksling er enormt værdifuldt. Og selvom jeg ikke har været med så længe, har jeg allerede fået rigtig god inspiration til udvikling af min egen praksis og har faktisk også fået nogle nye samarbejdsmuligheder i Nordjylland.

Sustainable Change Makers virker som et rigtig godt netværk, hvor man løfter hinanden og accelererer udviklingen på tværs af både virksomheder, og sektorer og interesseområder.

Vi sidder ofte med brikker til hinandens løsninger, uden at vide det

Tror du, at bæredygtighedsnetværket Sustainable Change Makers er vigtigt for bæredygtighed generelt?

Ja, det er vigtigt, at vi deler erfaringer, og at vi sparrer med hinanden – især mennesker, der arbejder med det vi gør.

Hvis det er os, der skal drive bæredygtighed frem, og vi sidder alene rundt omkring, så går det bare langsomt, hvis vi skal opfinde den dybe tallerken hver for sig. Så det er meget, meget vigtigt med netværk inden for det her felt.

Hvad har du selv lyst til og mulighed for at bidrage med i netværket?

Vi er delt op i Vest og Øst for Storebælt, og der deltager jeg så vidt muligt i de arrangementer, der er, også fordi der er mulighed for at deltage online.

Og så er der en masse interessante tråde i Slack-forummet, (Red: Sustainable Change Makers’ interne kommunikationsplatform hvor alle medlemmerne sparrer med hinanden) hvor vi taler om emnespecifikke ting. Jeg ser potentiale for, at jeg kan bringe min viden og erfaring med implementering, forandringsledelse og organisatorisk læring i spil dér.

Der er også undersøgelser, der peger på, at der er nogle rigtig store barrierer for bæredygtighed når det gælder teknologi og økonomi f.eks. Men ofte handler det også om mindset, adfærd og virksomhedskultur. Jeg synes det er rigtig interessant at gøre strategiske ambitioner operationelle, at hjælpe virksomheder med at omsætte gode intentioner til handling og også med at spotte samarbejdsmuligheder.

Vi sidder ofte med løsninger eller brikker til hinandens løsninger uden at vide det. Jeg håber, at jeg kan være med til at facilitere nogle forbindelser og styrke vores fælles arbejde.

De spændende er ikke nødvendigvis dem, der allerede har løsningerne, men dem, som er villige til at stille de svære spørgsmål og gå på udkig efter løsningerne

Hvad betyder bæredygtighed for dig professionelt?

Bæredygtighed er for mig et spørgsmål om strategisk arbejde med forretnings- og organisationsudvikling – ikke et add-on eller en PR-øvelse.

Den grønne omstilling er den største innovationsmulighed i vores tid, hvis vi tør gribe den. Det er ikke bare en holdning, men understøttes af flere eksperter, undersøgelser og rapporter fra bl.a. McKinsey Industriens Fond, OECD, IEA og mange flere.

Og uanset regulering handler bæredygtighed stadig om ressourceoptimering, effektivisering, risikostyring, konkurrencekraft, og om evnen til at rekruttere og tilknytte kvalificerede medarbejdere i en tid, hvor talent bliver en knap ressource. Her kan strategisk tilgang til employer branding, utraditionelt samarbejde eller andre ansættelsesformer gøre en kæmpe forskel. Jeg har målrettet min faglige profil mod at understøtte, facilitere og kvalificere udviklings- og samarbejdsprocesser i en mere bæredygtig retning.

Det er meget vigtigt for mig at kunne bidrage til bæredygtig udvikling. Der er meget få virksomheder, som bliver født grønne og bæredygtige – de er typisk opstået med en god idé, et godt netværk og måske også en stærk forretningsmodel. For mig handler det ikke om grønne produkter, men mere om viljen til forandring.

Jeg ser det som en spændende og meget meningsfuld opgave, at være med til at drive processen mod en mere ansvarlig forretningsmodel. Det spændende er ikke nødvendigvis dem, der allerede har løsningerne, men dem, som er villige til at stille de svære spørgsmål og gå på udkig efter løsningerne.

Hvordan har du indtil videre gjort en forskel via dit arbejde med bæredygtighed og change management?

Nogle af de ting, jeg konkret har beskæftiget mig med, via mit arbejde med bæredygtighed og Change Management er at planlægge ESG-relaterede workshops og arrangementer, sparret med virksomheder og hjulpet dem med at identificere deres vigtigste indsatsområder, og prioritere de mest effektive handlinger for dem som virksomhed – for eksempel udarbejdelse af klimaregnskaber. I hele dette arbejde har jeg haft stort fokus på deltagernes forudsætninger, for bedst muligt at kunne understøtte og fremme udviklingen af bæredygtige handlekompetencer.

Det er min erfaring, at mange virksomheder har ambitionerne, men mangler den struktur og det overblik, der kan gøre dem i stand til faktisk at tage handling. Og her har jeg kunnet gøre den største forskel – simpelthen fordi den mest bæredygtige løsning er den, der rent faktisk sker og bliver implementeret – altså noget der ikke kun er på tegnebrættet.

Hvad betyder bæredygtighed for dig personligt?

Det handler om at tage ansvar! Og ikke kun som forbruger, men også som søster, moster, kollega, samarbejdspartner og rådgiver. Om at træffe informerede valg og finde en balance, som giver mening.

Vi kan alle sammen gøre en forskel i vores private valg. Men den store effekt sker, når vi er bevidste om vores indflydelse i de netværk og systemer, vi indgår i.

Har det haft betydning for den måde, du lever på?

Helt bestemt. Jeg forsøger at træffe nogle valg, som både tilfredsstiller idealisten i mig, men som også er realistiske og balancerer bæredygtighed med praktiske hensyn. Jeg tænker over mit forbrug og prioriterer kvalitet frem for kvantitet, jeg reducerer plastik, engangsprodukter og transport af vand.

For eksempel bruger jeg nogle genopfyldelige sæbepulverposer fra LastObject, skærer ned på forbrug af sodavand og har skiftet fra éndagslinser til månedslinser. Der er mange lavthængende frugter at plukke.

Det der har haft størst betydning i mit private CO₂-regnskab, er nok, at jeg tænker meget over mine transportvalg. Min familie er spredt over både Danmark, men også i England og Spanien. Derfor er flytransport i nogle tilfælde er en praktisk nødvendighed, når min moster og onkel vil besøge deres mor i Aalborg.

Men jeg har truffet en beslutning om, at når jeg skal rejse og besøge familie, så sker det med tog, og det er både i Danmark og i udlandet. Så i år skal jeg for første gang prøve at rejse med Interrail og det glæder jeg mig meget til.

Vi har flere Change Makers, der som dig siger ”jeg flyver ikke mere”. Men synes du, det er nemt at transportere sig på en mere bæredygtig måde?

I perioder. Jeg har taget det sådan lidt skridt for skridt. Først brugte jeg Climaider-appen for at se, hvor mit aftryk var rundt regnet. Og på baggrund af resultaterne, skiftede jeg blandt andet telefonselskab til GreenSpeak. Havde jeg haft wifi, havde jeg også fået et forslag til en anden udbyder der.

Det handler også om, hvorvidt man er konsulent og kører meget. Her i Nordjylland er der ikke de store muligheder for offentlig transport endnu – helt herude, hvor kragerne vender i hvert fald.

Men jeg synes, at jo mere man taler med andre om de ting, man gerne vil, det er både familiemedlemmer eller kollegaer, eller dem, man lige møder på sin vej i netværk, så er der virkelig meget inspiration at hente. Og det er egentlig der, hvor jeg har fået mest lyst til at gribe nye udfordringer an.

Interviewet med Karen Klitsgaard Müller er tilrettelagt og produceret af Sekretariatschef i Sustainable Change Makers og podcastproducer hos Hallkom, Anette Hallstrøm. Det blev optaget i marts 2025.

Har du fået lyst til at blive en del af bæredygtighedsnetværket Sustainable Change Makers? Ansøg her!

Vil du hellere lytte? 

Teglproducenten egernsund wienerberger i Danmark sælger bl.a. mursten, formsten, belægningstegl, tegloverliggere og bjælker. Med andre ord kan man sige, at egernsund wienerberger er en virksomhed i den temmelig udskældte byggebranche, når det kommer til klimaaftrykket. Derfor inviterede vi ham til en snak om byggebranchens CO₂-udledning, fremtid, nye produkter og nye muligheder.

Vi startede interviewet med at læse nogle lidet flatterende overskrifter om byggebranchen op for Kristian:

• ”Byggeindustrien er en gigantisk byrde for klimaet” – dk, 11. oktober 2019
• ”Byggeriets massive klimaaftryk skal ned hurtigt og effektivt” – Concito juni 2023
• “Mere samarbejde skal nedbringe byggebran­chens markante CO₂-aftryk” – Børsen, 24. august 2024

Med overskrifter som disse og en viden om, at byggeriet generelt udleder for meget, hvordan er det så for dig at være bæredygtighedschef i en virksomhed i byggebranchen?

Det er jo mildest talt enormt spændende, fordi der sker så meget, og fordi der er det her store tryk. Vi skal omstille os, og det skal gå relativt hurtigt. Vi skal være ansvarlige, og samtidig skal vi rykke os så hurtigt, vi overhovedet kan, uden at ødelægge vores branche undervejs. Så det er en stilling i en virksomhed, som er enormt central for, at vi fortsat kan arbejde med og bygge i tegl, som jeg er med til at repræsentere, og som virkelig både har været på en rejse, er på en rejse, og skal videre på den her bæredygtighedsrejse for fortsat at være et relevant materiale i byggebranchen i forhold til bæredygtighed.

Så du bliver ikke modløs af at se sådan nogle overskrifter i medierne om byggebranchen?

Nej, jeg synes, det er et supergodt fokus, vi har fået nu, for vi er virkelig blevet skarpe på bæredygtighed. Det er jo noget, vi har set helt tilbage fra Brundtlandrapporten og op gennem 70erne, 80erne og 90erne, at nu skal der til at ske noget. Og det er jo som om, at den her bæredygtighedsrevolution nærmest først er kickstartet her i 10erne.

Så det er jo noget, vi har vidst et stykke tid, og det er fedt, at vi i branchen gør så meget for det nu, og at der er stillinger som min, og mange andre steder i byggebranchen, hvor der er centrale roller, der arbejder målrettet og dedikeret med det og tager det seriøst. Så det er en stor opgave, men det er også en virkelig spændende opgave at være en del af.

Og hvordan arbejder du og egernsund wienerberger på at mindske CO₂-aftrykket med jeres produkter?

Det gør vi jo igennem optimeringen af vores teglværker og ved at kigge på både optimering og radikal innovation. Det vil sige, hvordan vi ser på nye markeder, og hvordan vi bliver ved med at levere enormt stærke klimaskærme til byggeriet, som jo er vores kerneforretning. (Red: En klimaskærm, også kendt som en bygningskappe, er den ydre skal af en bygning, der adskiller det indvendige miljø fra det eksterne miljø. Læs evt. mere her.)

Vi har vores egne fabrikker og producerer selv, så vi er i gang med optimering af egne teglværker, hvor vi kigger på, hvad der bliver gjort andre steder i Europa. Der er vi så desværre så ”uheldige”, at vi har en af de mest energieffektive teglfabrikker i verden og i Danmark, hvilket gør det lidt svært for os at foretage radikale optimeringer. Fordi der er ikke længere en masse lavthængende frugter, som vi bare kan tage. Derfor skal vi også ud at kigge på, hvad der bliver tilgængeligt af nye teknologier, og hvornår de er modne til, at vi kan implementere dem.

Hvis man kigger ud i fremtiden, så er varmepumper noget, vi begynder at kigge meget på, fordi det er meget modent. Carbon Capture ligger stadig lidt ud i fremtiden for os, fordi vi har relativt små punktudledninger i forhold til nogle af de andre store cement- og olieproducenter i Danmark. Så vi kigger mere på de optimeringer, der er inden for vores rækkevidde nu og her.

Hvad er din fornemmeste opgave som bæredygtighedschef i egernsund wienerberger?

Det er at drive vores udvikling fremad. Vi fokuserer både på, at vores produktion skal være CO₂-neutral senest i 2050, at vi skal minimere vores forbrug af jomfruelige ressourcer, og at vi skal varetage biodiversitet. Og så skal vi kunne dokumentere det, kunne stå inde for vores data og selvfølgelig ikke greenwashe. Så man kan sige, at det er den ”tre en halv”-deling, som jeg agerer i: Altså CO₂, ressourcer, biodiversitet, og så at vi kan stå inde for dem.

Det lyder som en kæmpe opgave for ét menneske?

Ja! Heldigvis kan man jo sige, at det er opgaver, der har været godt forankret i organisationen i mere end to årtier. Så jeg er jo ikke ene mand om at lave alle vores CO₂-rapporteringer og gå ud og plante lokale plantearter ude på vores værker. Der har vi et netværk af dedikerede medarbejdere, som understøtter dette arbejde. Men jeg er blevet en central rolle i at lede udviklingen fremad og håndtere den data og alle de beslutninger, der skal tages undervejs.

Bliver der stillet krav til jer om levering af data allerede?

Ja, i egernsund wienerberger er vi den nordiske, teglproducerende del af wienerberger-koncernen, som er en koncern med mere end 20.000 ansatte og over 200 fabrikker. Det betyder, at der er nogle ret store krav til, hvad der skal rapporteres fra vores hovedkvarter i Wien. Og der er jeg medleverandør af den data, som vi rapporterer ind igennem vores ESG og ESRS dokumenter.

Kan I følge med?

Ja, det synes jeg, men der er meget at holde fat i. Det er ikke, fordi det er nemt, men vi er godt med.

Vi skal tænke os mere om i forhold til de ting, vi bygger

Der bliver skrevet en del i øjeblikket om at rive ned i forhold til at bevare gamle bygninger. Hvad er jeres holdning til det?

Altså, vi ser jo også gerne, at vi bevarer vores bygninger først og fremmest, men jo også vores velkendte og holdbare byggematerialer i Danmark. Og vi føler, at vi er en rigtig god medleverandør af den cirkulære økonomi, især på det her genbrugsscenarie, hvor husene bliver revet ned af en eller anden årsag, fordi de ikke passer til det formål, de skal bruges til, og vi så står med alle de her mursten, som er i dansk normalformat, der kan genbruges i nye bygninger.

Der vil også altid i de her tilfælde være noget spild. Nogle materialer bliver knust, og nogle materialer skal genforarbejdes på en eller anden måde.

I starten af det nye år lancerer vi en ny mursten med +30% genanvendt materiale fra byggeriet. Murstenen har et væsentligt lavere forbrug af jomfruelige ressourcer sammenlignet med en traditionel mursten. Det er vigtigt for os at understøtte den cirkulære økonomi og genanvende byggematerialer i produktionen af nye mursten.  Det er i høj grad også aktuelt med den nye lov om selektiv nedrivning.

Det lyder som en positiv nyhed?

Det er det. Det er en meget positiv nyhed for os. Det er jo et produkt, som er udviklet direkte med fokus på EU-taksonomien, der jo beskriver tegl- og murstensfraktionen som en fraktion, hvor man skal bruge maksimalt 70% jomfruelige materialer, for at man kan kalde det en ”significant contribution” til cirkulære økonomi-parametre. Så det er noget, vi gør med henblik på at understøtte EU’s og taksonomiens tankegang om bæredygtighed, især inden for tegl, som jo er vores speciale.

Hvis vi kigger lidt mere generelt, hvordan tror du så fremtiden for byggebranchen er i et grønnere Danmark?

Ligesom så mange andre stemmer derude nu, så bliver der langt mere fokus på renovering. Det marked vokser. Vi kommer til at se, at råhusene, der står der, bliver stående noget mere, og så laver man de her større eller mindre indgreb i bygningsmassen og bygger måske nogle små tilbygninger.

Det er jo også noget af det, som de nye klimakrav virkelig kommer til at sætte skub i. Altså det her med, at man ikke bare kan jævne og bygge i total uhensigtsmæssig stil, som man indtil videre har gjort.

Jeg tror jo, det bliver en mere nænsom opgave, hvor der måske ikke flyder så mange materialer rundt, som der har gjort tidligere, og vi skal tænke os mere om i forhold til de ting, vi bygger.

Det tror jeg også rådgiverne er meget glade for – at vi skal bruge mere tankekraft på, hvordan vi udvikler de bygningsmasser, vi allerede har. Fordi vi ikke bare starter med et blankt stykke papir og en standardbygning, som vi har i designet fire gange i forvejen.

Nu skal vi kigge på bæredygtighedens nye fronter. Vi skal især blive mere cirkulære i vores ressourceflow, og vi skal virkelig til at kigge på biodiversiteten, og hvordan vi adresserer det i byggeriet

Tror du, at de overskrifter, jeg læste i starten, måske kan blive lidt mere positive fremover?

Ja, det tror jeg. Altså CO₂-kurven er ved at knække. Vi er jo på vej det rette sted hen. Vi (red: egernsund wienerberger) har selv en CO₂-strategi, som har bevæget sig fra 2020 med et delmål fremadrettet, og vi er nærmest allerede halvvejs mod CO₂-neutralitet, når man ser på vores CO₂-rapporter.

Så jeg er ikke så bange for den del. Nu skal vi kigge på bæredygtighedens nye fronter, som især er det her med, at vi skal have gjort os mere cirkulære i vores ressourceflow, og vi skal til at kigge endnu mere på biodiversiteten, og hvordan vi adresserer det i byggeriet.

Hvornår har du opnået succes som bæredygtighedschef på din arbejdsplads?

Jeg kæmper jo på flere fronter, og jeg har jo en masse små krige, og der er nogle sejre i hver af dem, som jeg glæder mig til, og jeg er ikke i tvivl om, at vi når dertil. Jeg glæder mig til, at vi kommer ud over stepperne med vores nye produkt med +30% genanvendt materiale, så vi minimerer ressourcerne. Hvis det bliver en stor succes for virksomheden er det jo også en stor succes for mig.

Og i forhold til CO₂ har vi jo også nogle store initiativer i gang i forhold til fabrikkerne. Jeg nævnte for dig sidst vi talte, om det her ”proces CO₂ ”, som jo også er en stor del af vores udledning. Der er noget kalk i vores ler, som udleder CO₂, lige meget hvad vi brænder det på.

Vi kunne brænde det på ren el, men der vil stadigvæk komme CO₂ ud, fordi calciumcarbonat (CaCO₃) i leret bliver til calciumoxid (CaO), og CO₂, der bliver frigivet, og det er en betydelig del af vores CO₂ – op mod en tredjedel af den samlede CO₂-udledning.

Så en anden stor succes for mig vil være, at vi begynder at få adresseret og implementeret nogle løsninger på det her proces CO₂. Fordi den eneste løsning der er på det lige nu, det er Carbon Capture (CCS), og det er for langt ude i fremtiden.

Derfor er en succes, jeg håber på at få, at vi får implementeret nogle ting, som adresserer den her CO₂-udledning, som ellers er så svær at komme til livs i vores branche.

Hvad er det sværeste ved dit arbejde?

Det er jo nok tiden og økonomien i det. Selvom jeg langt fra er alene om at sikre, at vi kommer i mål, så kæmper jeg som bæredygtighedschef på mange fronter. Og det med at vælge sine kampe det kan være lidt hårdt, fordi man gerne vil gøre det godt på alle parametre, og jeg vil gerne have, at vi udvikler os på alle vores parametre. Men det kan vi ikke.

Det er også problematisk, at man kan se nogle løsninger – Carbon Capture f.eks. – som begynder at blive testet på rundt omkring, som vi ikke kan være med på endnu. Men fordi vores punktudledning er så lille, og fordi koncentrationen af CO₂ i vores røggasser er så lav, er det slet ikke inden for mulighedsspektret for os lige nu. Fordi den økonomiske investering er op i trecifrede millionbeløb.

Så tålmodigheden er måske også en svær ting i virkeligheden. Altså det her med at vente på, at de muligheder, vi håber på og ser på i fremtiden, bliver teknologisk modne til os. Det kan også være lidt hårdt i virkeligheden.

Hvad betyder bæredygtighed for dig personligt?

Jeg tror mit personlige slogan, som har fulgt mig igennem livet både på arbejde og privat, har været ”alt med måde”. Vi skal tænke os om, når vi tager valg i livet. Og jeg har aldrig brystet mig med at være fuld vegetar eller vegansk. Hvis jeg får serveret en bøf, så vil jeg gerne spise den, og hygge mig med dem, jeg spiser den med, men det er måske ikke noget, jeg selv vælger nede i supermarkedet.

Så jeg er nok ikke så radikal, men jeg kan godt lide at tage de små valg og dreje mit liv i en stille og rolig retning mod bæredygtighed, og at vi tænker os om, når vi vælger hus, transport, mad og tøj.

Men… jeg er også selv lige blevet far til tvillinger, og det går også hurtigt op for en, hvor meget plastik der egentlig er i at have sådan to små babyer i husstanden. Det er en svær balance. Så ”alt med måde” er nok det slogan, som jeg bruger og tilgiver også mig selv en gang imellem, når jeg spiser bøffen eller køber et eller andet stykke plastik.

Hvad har det betydet for dig at være med i Sustainable Change Makers?

Det har givet mig en masse nye bekendtskaber. Det er fedt at se, at vi er en masse små øer på en eller anden måde. Vi sidder jo alle med en bæredygtighedsrolle et eller andet sted, eller med et ønske om det i hvert fald. Jeg kan godt være ”en ø” i min egen virksomhed, og jeg har selvfølgelig en masse kolleger rundt omkring i Europa, men i dansk kontekst er jeg den eneste, der har bæredygtighed i min titel.

Derfor er det bare fedt at have det her store netværk af folk, som man kan snakke med om, hvad der rører sig derude. Nu er jeg især meget optaget af EPD’er (Red: Environmental Product Declaration) for tiden, og det er jo også noget, som der arbejdes med især i det her netværk.

Og så har det givet mig en masse gode aftener og gode smil. Så jeg har været meget tilfreds med netværket.

Interviewet med Kristian Knorr Svane er tilrettelagt og produceret af Sekretariatschef i Sustainable Change Makers og podcastproducer hos Hallkom, Anette Hallstrøm. Det blev optaget i september 2024. 

Har du fået lyst til at blive en del af bæredygtighedsnetværket Sustainable Change Makers? Ansøg her!

Annas tilgang er, at forbinde den indre udvikling med konkrete handlinger ved hjælp af Inner Development Goals (IDG) og Regenerativt Lederskab, som styrker organisationers evne til at skabe bæredygtige forandringer på lang sigt.

Hun har udviklet et dialogspil kaldet Inner Sustainability Game, som hjælper deltagerne med at arbejde med etiske dilemmaer og fremme bæredygtighed gennem engagerende samtaler. 

“Ved at arbejde med vores indre tilstand kan vi ændre vores adfærd og beslutningstagning, så vi bliver mere opmærksomme på vores handlingers konsekvenser for planeten”.

Hvad betyder bæredygtighed for dig?

Bæredygtighed handler for mig om at skabe balance mellem menneskelige, miljømæssige og økonomiske systemer, så vi kan leve i harmoni med planeten. Det er ikke kun et mål, men en proces, der kræver konstant udvikling og tilpasning for at sikre, at både nuværende og fremtidige generationer kan trives.

Hvorfor synes du, det er vigtigt at fokusere på indre bæredygtighed?

Indre bæredygtighed handler om at udvikle de personlige ressourcer og kvaliteter, der er nødvendige for at kunne tackle de komplekse udfordringer, vi står overfor. Ved at styrke vores empati, modstandsdygtighed og selvindsigt kan vi bedre navigere i forandringer og bidrage til en verden, der er i balance. Uden indre bæredygtighed bliver det svært at skabe ydre forandringer, da de begge er uløseligt forbundet.

Hvordan kan fokus på indre bæredygtighed hjælpe planeten i den krise, vi står i?

Ved at arbejde med vores indre tilstand kan vi ændre vores adfærd og beslutningstagning, så vi bliver mere opmærksomme på vores handlingers konsekvenser for planeten. Indre bæredygtighed gør os mere modstandsdygtige over for stress og pres, så vi kan agere med omtanke og langsigtet ansvarlighed, hvilket er nødvendigt for at løse de globale kriser som klimaændringer og miljøødelæggelse.

Hvad har dialogspillet, du har udviklet, hjulpet deltagerne med konkret?

Dialogspillet har hjulpet deltagerne med at reflektere over deres egne værdier og hvordan de kan relateres til bæredygtighed. Det har skabt rum for ærlige samtaler om svære emner, styrket samarbejdet i grupper og inspireret til konkrete handlinger mod en mere bæredygtig praksis. Deltagerne har udviklet en større forståelse for deres indre ressourcer og hvordan disse kan bruges til at drive positive forandringer i både deres personlige og professionelle liv.

Spillet er blevet brugt af CBS, Grundfos, Nordisk Ministerråd, Interreg, Folkemødet, og på diverse klima-festivaler i hele Norden. Det har skabt rum for dybe refleksioner, styrket samarbejde og inspireret til konkrete bæredygtige handlinger.

Spillet er tæt knyttet til Inner Development Goals (IDG), da det er designet til at fremme personlig udvikling og styrke de indre kompetencer, der er nødvendige for at skabe bæredygtige forandringer. Gennem dialog og refleksion hjælper deltagerne med at udvikle færdigheder som empati, modstandsdygtighed, samarbejde og lederskab – alle centrale elementer i IDG-rammen. Spillet skaber en bro mellem indre udvikling og de ydre bæredygtighedsmål, hvilket gør det muligt for deltagerne at anvende deres indre ressourcer til at drive positive og varige forandringer både i deres liv og i deres organisationer. 

Har du fået lyst til at blive en del af bæredygtighedsnetværket Sustainable Change Makers? Ansøg her!

Vil du hellere lytte? 

Merkur Andelskasse har været på manges læber i adskillige år og er kendt som et sted, hvor man bør være kunde, hvis man vil have sine penge til at arbejde for en grønnere verden. Vi lagde ud med at spørge Sara, om jobbet hos Merkur var en drømmestilling for hende på en skala fra 1 til 10?

Det er en klar 10’er. Kæmpe high-five til mig selv. Jeg står op hver morgen og er topmotiveret og glad for at gå på arbejde. Det blev mig og Merkur Andelskasse på meget klassisk vis – de var på udkig efter en, som havde en bred vifte af erfaring inden for kommunikation og markedsføring, og så hjælper det jo også gevaldigt, at jeg ved en masse om bæredygtighed. Så jeg tror helt sikkert, at det har bidraget til, at matchet var rigtig godt.

Hvad betyder det for dig så at arbejde i en bank, der netop har prioriteret ESG og bæredygtighed så højt, som Merkur har?

Jeg tror ikke, jeg ville kunne arbejde for nogen anden bank, lad mig sige det sådan. Det betyder faktisk ekstremt meget for mig, at Merkur som andelskasse har demokratiske rødder og tager afsæt i bæredygtige værdier. De kigger ikke bare på den økonomiske bundlinje men også den indre bundlinje, og jeg kan jo se, at det også gælder medarbejderne. Vi kommer fra mange forskellige livsfaser, vi har det godt, og vi trives.

Merkur er et eksempel på, hvordan man sagtens kan få bæredygtighed samt god og sund, professionel forretning til at gå hånd i hånd. Det synes jeg er ekstremt stærkt, og derfor er jeg allerede er ret stolt af at arbejde her. Jeg synes, det er en vild historik, Merkur Andelskasse har med sig – altså at have arbejdet så intenst med bæredygtighed, inden det blev noget, vi andre snakkede om. Det ligger fuldstændig i DNA’et på den måde.

Skal man være grøn og bæredygtig for at blive kunde i Merkur andelskasse?

Hvis man skal være kunde i Merkur Andelskasse, bliver man, ud over de sædvanlige krav om fx kreditvurdering, stillet over for nogle minimumskriterier, der handler om, at man skal være på vej (red: i en grøn retning), og at en stor del af ens kerneforretning også skal bakke op om bæredygtige principper. Det er fordi vi i høj grad også gerne vil hjælpe vores kunder til at omstille deres kerneforretning.

Det er et kæmpe privilegie at kunne være med på den rejse for kunderne og hjælpe dem i den rigtige retning. Og jeg tror i virkeligheden, at mange kunder, især med al den nye lovgivning, der vælter ned over hovedet på dem, har brug for en bankpartner, som ved, hvad der er op og ned i lige præcis det felt.

Hvad bliver din vigtigste opgave i Merkur Andelskasse?

Det bliver helt grundlæggende at sørge for, at flere danskere lærer Merkur at kende. Vi vil rigtig gerne være mere for flere, og jeg tror på, at både private kunder og erhvervskunder er klar til at se ind i, at også deres bankforretning er et sted, hvor man kan skabe forandring. Jeg håber også på, at jeg kan bruge meget af min tid på at vise nogle af alle de seje kunder, vi har.

Og for dem, der måske ikke skulle kende Merkur Andelskasse, hvad er det, I gør, som er så anderledes?

Minimumskriterierne er jo én ting, og de er markant anderledes end hos resten af vores kolleger. Og så er vi jo stiftet som en andelskasse, og det betyder, at alle kan bruge deres stemme til at definere den retning, andelskassen skal gå i. Det er ret unikt og er med til at skabe forandring i verden.

Det betyder også noget for os at vise, hvilke kunder vi har, hvad arbejder de med, og hvordan er de er med til at gå forrest. Det gør mange af vores erhvervskunder, hvilket vi er ekstremt stolte af.

Vi snakker om al den her forandring, vi venter på. Alle de politiske aftaler, vi venter på, og alle de virksomheder, som vi venter på. Men mens vi venter, så kan du skifte bank til Merkur. Fordi der er ret stor forskel på, hvad dine penge er udlånt til, og hvilken forandring, de er med til at skabe 

Hvis vi kigger sådan helt generelt på bankmarkedet, hvordan tror du, bankerne kommer til at stille sig, når det handler om at låne penge til ikke bæredygtige virksomheder?

Det er vigtigt at pointere, at jeg ikke er bankrådgiver, så det er begrænset, hvor meget af det jeg vil kloge mig på. Men hvis man kigger på det at være virksomhed i verden mere generelt set, vil jeg tro, at man ikke kan komme udenom at omstille sin kerneforretning.

Allerede da verdensmålene så dagens lys, blev det rimelig tydeligt, i hvert fald for de af os, der arbejdede i branchen, at de kommer til at være definerende. At der kommer helt nye dogmer for at drive virksomhed, at vi nu er færdige med at behandle planeten dårligt, vi er færdige med at behandle mennesker dårligt, og vi er færdige med at skubbe ting ind under gulvtæppet.

Nogle af de tendenser, som dog kan bekymre mig, er sådan noget som Temu og Shein (Red: kinesiske webshops) som stadigvæk vinder ekstremt frem. Når de er den tredje mest brugte webshop i Danmark, finder jeg det hovedrystende i forhold til, hvordan Temu og Shein driver virksomhed på; den måde, de behandler mennesker på i deres produktion, den måde, de producerer med lynets hast, den måde, de markedsfører sig ekstremt aggressivt på. Det kan godt gøre mig frustreret at se, hvordan man som virksomhed stadigvæk er i stand til at underbyde al den fantastiske forandring, vi ser derude.

Det synes jeg, vi har en form for kollektivt ansvar for, og vi bør finde ud af, hvad er det er et symptom på, og det er virkelig et spørgsmål, der fylder meget for mig. Vi taler om store forandringer, der er på spil, og vi prøver at skubbe på det politiske system – og så alligevel, er der sådan nogle webshops, som slår kløerne i os. Jeg synes, det er helt vildt, at det kan lade sig gøre.

Så som svar på dit spørgsmål har jeg lyst til at sige, at jeg ikke tror, man fremadrettet overlever som virksomhed, hvis man ikke kan være bæredygtig, og jeg tror heller ikke man ikke kan låne penge, hvis man ikke er det.

Men samtidig kan jeg også bare se, at virkeligheden er en anden. Og jeg kan blive i tvivl om, hvorvidt mit blik på virkeligheden er det rigtige. Der tror jeg faktisk, at vi skal huske i Sustainable Change Makers – og i øvrigt alle, der arbejder med bæredygtighed og er formålsbaserede, at vi skal tage et ”reality check” en gang imellem.

Jeg tror nogle gange, at kødet er blevet et symbol på en modstand mod forandring. Mange af os oplever modstand på forandring, fordi det er egentlig nemmere, hvis vi gør de ting, vi plejer

Hvad betyder bæredygtighed for dig personligt?

I professionel sammenhæng betyder det, at jeg kan gå på arbejde og have et højere formål. Og det er sådan noget, der driver mig ekstremt meget. Jeg elsker at arbejde for noget, der giver mig ild i øjnene, og det gør det sådan set at efterlade planeten et bedre sted, end den er nu. Det er noget af en stor dagsorden at påtage sig, og det er heller ikke fordi jeg tror, jeg kan gøre det hele. Jeg synes ikke, at vi som enkeltmennesker skal stå til ansvar for planeten hver især, men det betyder noget for mig, at vi alle gør os umage.

Jeg tror også, jeg er ret pragmatisk i min tilgang til bæredygtighed og i forhold til, at vi alle sammen skal have vores liv til at fungere. Og der er nogle ting, man af og til er nødt til at gøre. Noget af det, der kan være allersværest ved bæredygtighed, er når det bliver alt for kompromisløst, så vi ikke har fokus på at skabe meningsfulde liv.

Jeg synes, det er helt på sin plads at have en samtale om, hvorvidt kød er en menneskeret, for jeg er ikke sikker på, at adgangen til kød skaber det meningsfulde liv. Jeg tror, det går op for de fleste, at man kan spise andre ting, man også bliver glad af.

Hvordan tager du så en diskussion med dem, der siger, ”jeg skal have kød, det er min menneskeret at spise kød”?

Jeg synes, det handler rigtig meget om at prøve at forstå og sætte sig ind i, ”hvad betyder det der kød for dig? Altså, maden er vigtig, men hvad er det lige med det kød”?

Jeg tror nogle gange, at kødet er blevet et symbol på en modstand mod forandring. Mange af os oplever modstand på forandring, fordi det er egentlig nemmere, hvis vi gør de ting, vi plejer.

Og det har været et gennemgående tema, både i mit privatliv men også i mit arbejdsliv at sige, hvordan kan vi komme ind og prikke til de ting, vi plejer at gøre? Det er også noget af det, jeg rigtig gerne vil bruge tid på i Merkur Andelskasse. At forstå hvordan vi kan prikke til, at folk ikke ser deres bankforretning som et sted, hvor de kan forandre noget.

Det jeg også gerne vil ud over rampen med, er budskabet om, at vi snakker om al den her forandring, vi venter på. Alle de politiske aftaler, vi venter på, og alle de virksomheder, som vi venter på. Men mens vi venter, så kan du skifte bank til Merkur. Fordi der er ret stor forskel på, hvad dine penge er udlånt til, og hvilken forandring, de er med til at skabe.

Du har været med i bæredygtighedsnetværket Sustainable Change Makers siden 2019. Hvad har du fået ud af at være med?

Jeg synes, jeg har fået meget ud af det. Det er ekstremt interessant at være med i et interessefællesskab, hvor der sidder mennesker, med en grundlæggende lyst til at arbejde værdibaseret og som har mange forskellige fagligheder. Netværket bliver ved med at skabe ekstremt interessante samtaler og giver mulighed for samarbejde på kryds og på tværs.

Jeg tror, noget af det, jeg oplever netværket har været rigtig gode til, er at nedbryde barriererne for at finde samarbejdspartnere eller blive opmærksom på nye eksempler af innovation, der løser problemer, eller at kunne koble andre man kender sammen. På den måde synes jeg virkelig, at netværket formår at leve op til sit navn. At være et netværk ikke bare af navn, men også af gavn.

Nu har jeg også været med i mange år, så jeg har også set udviklingen af netværket, hvordan det har vokset sig større og stærkere, og nu er åbnet (Red: for forandringsagenter i alle aldre).  

Jeg glæder mig faktisk til at se, over de næste par år, hvordan Sustainable Change Makers bliver endnu mere professionelt, og så håber jeg meget, at den dér ”nerve” fortsætter med at være gennemgående. Det har virkelig været ret givtigt, synes jeg.

Hvis nogen læser dette og overvejer at søge ind, hvad vil du så sige til dem?

Så vil jeg sige, at de skal gøre det. Og så vil jeg sige, at når de så har skrevet alle de der ting i deres kalender og trykket ja, og dagen kommer, og de har travlt, så vil jeg sige: ”Mød op alligevel. Du kommer ikke til at fortryde det. Det skal nok blive hyggeligt. Ud ad døren med dig”.

Der er mange der tror, at de kommer ind i et netværk, og så bliver alt serveret. Skal man ikke selv være aktiv og lægge energi i et netværk?

Jeg synes, det kommer lidt i faser. Nu har jeg selv i løbet af de sidste par år taget et par barsler, har skullet få et familieliv til at fungere, har fået en ny dagligdag, har haft jobskifte her og jobskifte der.

Jeg har oplevet ekstremt stor fleksibilitet i forhold til, hvad jeg selv bidrager med, og der er en forståelse af, at når man sidder med en lille nyfødt på skødet, kan man ikke nødvendigvis bidrage med så meget. Jeg oplever, at man gerne må komme med og læne sig lidt tilbage, fordi der også er nogle andre, der løfter. Omvendt når man selv har overskud, er der også mulighed for at bidrage. Både i Change Maker Grupperne (Red: undergrupper), hvor der arbejdes med nogle specifikke temaer og i de grupper, hvor man ”bare” udveksler erfaringer.

Måske er der perioder, hvor man er med i et netværk, men ikke bruger det så meget og kan tænke ”skal jeg så egentlig være med”?

Her synes jeg, at Sustainable Change Makers er et netværk, hvor jeg stadigvæk vælger at være med, fordi jeg ved, det går lidt i bølger og fordi der ikke er nogen, der kigger skævt til en, fordi man ikke kan prioritere det i nogle måneder.

Interviewet med  Sara Rønning-Bæk er tilrettelagt og produceret af Sekretariatschef i Sustainable Change Makers og podcastproducer hos Hallkom, Anette Hallstrøm. Det blev optaget i august 2024. 

Har du fået lyst til at blive en del af  bæredygtighedsnetværket Sustainable Change Makers? Ansøg her!

De fleste ved, at det er klimabelastende at køre bil, mens færre måske tænker over, at vejen også er klimabelastende at anlægge. Maria Møller Lauridsen kæmper for at flytte etableringen af den infrastruktur, vi alle benytter, i en grønnere retning. 

Det har ført hende til posten som bæredygtighedsleder i Rambøll.

Med en baggrund som konstruktionsingeniør påtager hun sig ansvaret som bæredygtighedsleder på anlægs- og infrastrukturprojekter. Her er hendes rolle at identificere mulighederne for at øge bæredygtigheden af Rambølls projekter og, i samarbejde med kolleger, at udvikle og udbyde mere bæredygtige designs og løsninger.

– Vi har fokus på alle dele af bæredygtighed, dvs. både at reducere CO₂e-aftryk og ressourceforbrug, øge biodiversiteten og sikre, at de sociale elementer af projekterne også får fokus. På den måde kan jeg have en ret stor påvirkning på eksempelvis biodiversitets- og CO₂e-dagsordenen, fordi jeg påvirker store projekter, fortæller hun. 

Foruden rollen som bæredygtighedsleder i Rambøll er Maria Møller Lauridsen også gæsteunderviser på VIA University College i Horsens og Aarhus Universitet, og hun underviser kolleger fra Rambøll i hele verden i bæredygtighedsledelse. Derudover henter hun inspiration og motivation i bæredygtighedsnetværket Sustainable Change Makers – hvor andre også kan lade sig inspirere af hende. 

Foto af Maria Møller Lauridsen: MT Højgaard

Tager ansvar, når branchen går i stå

Maria Møller Lauridsen arbejder med bæredygtighed i en branche, hvor der er en tendens til at gøre som man plejer. Hun peger på, at en stor del af bygherrerne i anlægsbranchen omfatter offentlige og halvoffentlige virksomheder og selskaber, der ikke nødvendigvis rammes af bæredygtigheds-lovgivning på nationalt eller europæisk niveau.

– Der er ingen bæredygtighedskrav til at bygge veje i dag. Det kan man gøre, som man gjorde for 30 år siden, påpeger hun.

Forandring er svært, og det er en supertanker, der skal ændre kurs

Hos Rambøll har man taget sagen i egen hånd ved at indføre globale minimumskrav til bæredygtighed på alle projekter med honorar over en halv mio. kr.. Minimumskravene omfatter, at der skal være en bæredygtighedsleder på projektet, at der skal arbejdes med CO2e-beregninger, og at der skal arbejdes med konkrete mål for biodiversitet.

– Konkret står vi overfor en implementering i Danmark, hvor vi skal have styr på værktøjer, vejledninger og kompetencer, så vi er i stand til at leve op til disse krav, fortæller Maria Møller Lauridsen og fortsætter:

– Mange af vores kollegaer har de nødvendige kompetencer, så opgaven er at tviste deres mindset, så vi styrker bevidstheden om, hvordan de kan bidrage med deres eksisterende kompetencer i en bæredygtighedskontekst, forklarer hun.

Supertanker skal ændre kursen

Det er Maria Møller Lauridsen, som er ansvarlig for bæredygtighedsledelsesdelen. Det er altså hende, der skal sikre, at kollegerne i Rambøll føler sig klædt på til at varetage rollen som bæredygtighedsleder. For hende er det vigtigt, at bæredygtighed bliver en integreret del af alle projekter.

– Det sker ved at aktivere og inspirere vores faglige eksperter, ingeniørerne, så netop deres viden kommer i spil i udvikling af mere bæredygtige løsninger, forklarer hun.

Selvom der lige nu er fart på bæredygtighedsområdet, tager det tid at rykke ved en traditionsbunden branche. Det mærker Maria Møller Lauridsen særligt, når hun får afslag på bæredygtighedsopgaver hos kunderne. Hendes opfattelse er, at der er tre overordnede årsager til afslagene.

– Forandring er svært, og det er en supertanker, der skal ændre kurs, hvilket tager tid. Mange føler, at vi ikke flytter meget i vores branche, da en stor del af udledningen kommer fra selve transporten. Og så har vores kunder som regel ikke mulighed for at bruge budgetter på bæredygtighed, fordi de bliver målt på tid og økonomi, og ikke areal af bevaret natur eller reduceret CO2e-aftryk, opremser hun.

Derfor er det des mere vigtigt at arbejde med bæredygtighedsledelse og forandringsledelse.

Fra tunnel til dyreliv

Et af de projekter Maria Møller Lauridsen er stolt af at have bidraget til, er Nordhavnstunnellen, som er under udførelse nu. De geotekniske forundersøgelser til projektet identificerede store mængder større sten, som skulle graves op for at gøre plads til tunnelen. I samarbejde med Rambøll, besluttede Vejdirektoratet at donere stenene til foreningen Køge Bugt Stenrev.

– Lige nu ligger stenene til oplag, inden de skibes ud og placeres på havbunden, hvor de skal bruges til at skabe (nye) levesteder for dyrelivet i Køge Bugt. Det giver mening, fastslår Maria Møller Lauridsen.

Stenene er oprindeligt fisket i Øresund og brugt til molekonstruktioner i Svanemøllehavnen.

– Nu bliver de gravet fri og kan igen gøre gavn i havmiljøet, forklarer hun.

Det er et eksempel på, hvordan man i anlægsbranchen kan arbejde for at forbedre biodiversiteten.

– Nogle af vores største nationale kunder, Vejdirektoratet og Banedanmark, ejer tilsammen næsten 10.000 hektar areal, der potentielt kan udnyttes til lokal biodiversitet, påpeger hun.

Hvordan kan det f.eks. være, at byggeri har lovgivning på maksimalt CO2e per kvadratmeter, når vejbygning, ikke har?

Branchen er en cirkulær guldåre

Generelt mener hun, at der i anlægsbranchen er et stort potentiale for at reducere råstofforbruget og arbejde mere cirkulært.

– Anlægsbranchen står for 70 procent af forbruget af sand, grus og sten i Danmark. Vi forbruger faktisk 1,3 kg. Sand og grus pr. dansker pr. time. Forbruget er enormt – og det samme er potentialet, understreger hun.

Det kræver naturligvis både øget fokus og handling.

– At arbejde med bæredygtighed i anlægsbranchen kræver, som i alle andre brancher, at man anskuer det som en opgave i forandringsledelse, og det kan være svært at få alle med på vognen, konstaterer Maria Møller Lauridsen.

– Derfor er det rart at være i et firma, der prioriterer det så højt. Og det er inspirerende, når jeg har projekter sammen med ildsjæle hos kunder og samarbejdspartnere, for det er der, det for alvor bliver meningsfyldt at arbejde med bæredygtighed, fordi vi tilsammen har stor påvirkning og indflydelse, fortæller hun.

Selvom Maria Møller Lauridsen sætter pris på Rambølls engagement i bæredygtighedsarbejdet, efterspørger hun reel lovgivning på området.

– Det kunne være hensigtsmæssigt med flere nationale krav til anlægsbranchen, så vi alle kan løfte i flok i stedet for, at det bliver spredte og lokale indsatser, vurderer hun.

– Hvordan kan det f.eks. være, at byggeri har lovgivning på maksimalt CO2e per kvadratmeter, når vejbygning, ikke har? afslutter hun.

Har du fået lyst til at blive en del af  bæredygtighedsnetværket Sustainable Change Makers? Ansøg her!

Vil du hellere lytte? 

Arte Events og Julie-Charlotte har siden 2022 designet, produceret og udlejet festpynt, skabt af genbrugsmaterialer, som ofte kommer fra virksomheders rester eller affald. For Julie-Charlotte er det nemlig vigtigt at skabe cirkulation i festpynt.

”Når vi har holdt vores fest, hvad skal vi så med pynten og med blomsterne? Det er en branche, der virkelig er præget af brug-og-smid-væk kulturen, og det vil jeg gerne ændre på med Arte Events”, fortæller Julie-Charlotte Plovst, som har formidlet bæredygtighed i 15 år.

Hvad kan det her materiale? Hvad kan jeg skabe af det?

Design er enormt vigtigt i udviklingen af fremtidens cirkulære produkter, og de skal designes til at være langtidsholdbare og kunne repareres. Derfor er hele produktets livscyklus – ”Design for assembly og design for circularity”- indtænkt i alle produkterne. ’

”Vi skal værne og honorere de ressourcer, vi allerede har. Hele udgangspunktet for Arte Events er at kigge på, hvad der allerede findes, og tænke og hvad jeg så kan gøre med det? Det kræver både en enorm kreativ og strategisk proces”, fortæller Julie-Charlotte, som mener, det bliver fremtiden at leje sit festpynt i stedet for at købe og smide væk efter festen. Og hun ser det som sin fornemmeste opgave, at gøre det let og indbydende for alle at leje pynt.

Udover materialer, så betyder mennesker og deres værdi også rigtig meget for Julie-Charlotte.

”Mennesker har jo en stor værdi, hvis vi sætter dem ind i nogle nye systemer. For eksempel er der i dag mange, som måske ikke kan indgå på en traditionel arbejdsplads, men faktisk har nogle kompetencer og godt vil kunne sidde og klippe eller sy i et par timer om dagen. Jeg tror på, at vi alle har brug for at have mening med vores liv og bidrage til samfundet”, siger hun.

Julie-Charlottes vej mod Arte Events

Arte Events er en kulmination af alt det, Julie-Charlotte har arbejdet med og interesseret sig for siden hun var 16 år gammel. Hun har tidligere arbejdet med formidling inden for det grønne område, og hun har læst en kandidat på IT-universitetet i digital design og kommunikation. I den proces skulle de i faget ”digital innovation” udvikle en løsning til at skabe bedre networking og lave såkaldte Ice breakers til events.

”I vores observationsstudier kunne jeg se, at der især var én ting, der fik snakken i gang, når vi er samlet og ikke kender andre mennesker og skal forsøge at få kontakt med hinanden. Enten snakker vi om vejret, eller også taler vi om det, man kan se i rummet”, fortæller Julie-Charlotte.

Udfordringen i netop den opgave var, at hun skulle udvikle en digital løsning, men hun indså hurtigt, at det var den fysiske løsning, der var den bedste. Det spiller i øvrigt også ret godt ind i hele den digitale omstilling af vores samfund, hvor flere indser, at vi har brug for hinanden og for det fysiske produkt.

Endeløse gange med engangspynt i et amerikansk supermarked

Idéen til upcyclet festpynt opstod, da Julie-Charlotte Plovst var på udveksling i USA og blev lidt rystet over at se på de endeløse gange fyldt med engangsprodukter til fester.

”Min hjerne kunne ikke lade være med at gange det op, og jeg tænkte, okay, det her er bare ét supermarked, hvordan ser det ud verden over? Og har vi virkelig brug for alt det her?”, spurgte hun sig selv.

Men hun kom hurtigt til den konklusion, at fester og dermed festpynt er en nødvendighed, fordi vi kan ikke undvære fester, siger Julie-Charlotte og læser et citat op fra bogen ”Fest”:

Mennesket har festet så langt tilbage i historien øjet rækker. Overalt i verden er festen omdrejningspunktet for familien, landsbyen, arbejdspladsen eller folket. Faktisk i alle de sociale sammenhænge, der gør os til mennesker. For festerne binder os sammen. Fester bryder hverdagsrytmen, og rituelle, højtidelige eller muntre handlinger erstatter dagligdagen.

Citatet kommer fra bogen ”Fest”, der er skrevet af arkæologer, antropologer, etnologer og historikere, som har belyst, hvad festen betyder for menneskers liv. Og Julie-Charlotte er så enig med dem.

”Festerne kan noget helt særligt, og lige meget hvor få ressourcer vi har, lige meget hvad der ellers sker i vores samfund, så har vi mennesker brug for at samles og mødes. Vi har brug for at styrke vores fællesskab. Og det vil jeg gerne bidrage til. For mig er det mit kærlighedssprog, og jeg vil gerne bidrage til at skabe stemning til fester, uden at man får klimatømmermænd efterfølgende”, fortæller Julie-Charlotte begejstret.

Fra affalds- og restprodukter til smuk pynt

Rigtig mange virksomheder har en forretningsmodel der gør, at de har affaldsprodukter og restmaterialer, som Julie-Charlotte gerne vil lave festpynt af. Og fordi hun gerne vil bruge det vi allerede har i verden, har hun såkaldte ”upcyclingpartnere” i sit lokalområde. Faktisk har hun været ude at banke på og ikke været bange for at spørge virksomhederne, om de havde materialer, hun måtte bruge, og på den måde har hun givet dem en mulighed for at komme af med deres rester, og gøre tingene på en anden måde.

Men udfordringen er helt klart, at der er meget opsøgende arbejde. Det skal hentes, det skal transformeres, og alle materialerne er ikke éns, så Julie-Charlotte skal også tænke kreativt.

”Det handler om at tænke okay, hvad kan det her materiale? Hvad kan jeg skabe af det”, fortæller hun og understreger, at når hun er ude, opstår de kreative ideer.

Et eksempel er på Loop Forum hvor Julie-Charlotte pyntede en scene med aflagte og ukurante mursten fra en bygning, der var revet ned. Et andet eksempel var for Clever,, som sælger ladeløsninger til elbiler og hvor Julie-Charlotte skabte til- og fra-kort til jul af deres aflagte plakater.

Udover materialer fra virksomheder, finder hun også ting i genbrugsbutikker og loppemarkeder.

Arte Events skal være første valg, når folk skal holde fest. De skal leje pynt frem for at købe importeret engangspynt

Medvind – men også udfordringer

”Rigtig mange mennesker synes, at mit koncept er interessant, for alle har en relation til fester. Kunderne er glade for, at de kan leje pynt og ikke selv skal opbevare det efterfølgende. Folk vil gerne bidrage til mit projekt med Arte Events”, fortæller Julie-Charlotte.

Men som med alle nye virksomheder, der gerne vil gøre tingene på en anden og bedre måde, har hun også udfordringer:

”Udfordringen i min virksomhed er todelt: Dels at opbygge en cirkulær forretning med tre bundlinjer og dels at få privatpersoner og virksomheder til at ændre adfærd. Når vi snakker bæredygtighed og cirkularitet, er det nemlig ret nemt på papiret, men Arte Events skal ikke bare være en skrivebordsøvelse. Jeg vil gerne skabe adfærdsændringer, og skabe et attraktivt produkt, der har fremtiden for øje, fortsætter Julie-Charlotte og tilføjer, at det er langt lettere at sidde bag skrivebordet end rent praktisk at designe og opbygge en ny virksomhed, der stadig er på kanten til fremtiden.

Men der er også mange glæder og store sejre i Arte Events.

”Jeg føler nærmest, at jeg har haft sådan en universel medvind. Der er virkelig mange, der har hjulpet i processen og mange døre, der har åbnet sig. Men jeg har også trukket på min Cand.IT-baggrund, lavet en god hjemmeside med sublim søgemaskineoptimering, hvilket gjorde, at jeg lige pludselig fik en stor kunde i røret, som ville have upcyclet festpynt”, fortæller Julie-Charlotte begejstret.

Fremtidsønske? At alle lejer pynt til deres fester

Det er hendes største mål, at Arte Events skal være førstevalget, når folk skal holde fest og at de lejer pynt frem for at købe importeret engangspynt.

”Jeg vil gerne skabe et billigt alternativ til importeret engangspynt. Og derfor arbejder jeg lige nu meget aktivt med, hvordan kan jeg designe tingene, så det både kan skabe værdi og blive billigt for kunderne.

Jeg tænker, at Arte Events, det bliver den måde, vi får festpynt på i fremtiden. Intet mindre, slutter Julie-Charlotte Plovst.

Vil du leje festpynt hos Julie-Charlotte og Arte Events? Her er www til virksomheder og her er www til privatpersoner.

Interviewet med Julie-Charlotte Plovst er tilrettelagt og produceret af Sekretariatschef i Sustainable Change Makers og podcastproducer hos Hallkom, Anette Hallstrøm. Det blev optaget i maj 2024. 

Har du fået lyst til at blive en del af  bæredygtighedsnetværket Sustainable Change Makers? Ansøg her!

Change Maker Anne Clara Laugesen har givet citatet “at rejse er at leve” et nyt tvist. Hun drømmer om en verden, hvor vi kan bevæge os frit rundt på en måde, der samtidig er i overensstemmelse med naturens præmisser. 

– For mig er det, at kunne bevæge sig, rejse, opleve og møde nye mennesker, en central del af at være menneske og af at leve et meningsfuldt liv. Derfor er det så vigtigt, at vi finder en måde – eller rettere sagt, mange måder – at bevæge os rundt på, uden at det har negative konsekvenser for klimaet, planeten og vores økosystemer, fortæller hun. 

Netop det har hun viet sit arbejdsliv til. Hun er marketingchef i techvirksomheden Viggo, som er den første danske kørselsapp, som kombinerer den nyeste teknologi med elbiler.

Jeg fungerer som menneske på den måde, at jeg bliver nødt til at have hele mig selv med i både mit arbejdsliv og mit private liv.
Anne Clara Laugesen

– Vi har de sidste fem år arbejdet med at udbrede efterspørgslen på elbaserede løsninger, og jeg vil mene, at det har rykket ved hele branchen, fortæller Anne Clara Laugesen. 

Hun henviser til, at der stort set ikke var nogle taxier, der kørte på el, da Viggo startede tilbage i 2019. I dag består store dele af hele branchens biler af elbiler, og Viggos konkurrenter har som målsætning at være 100 procent eldrevne i 2025. 

I København er man desuden langt foran andre storbyer, når det kommer til eldrevne taxaer. Her kører 30-40 procent af taxaerne på el, mens andelen for eksempelvis Oslo er på 12-15 procent. I Oslo er andelen af elbiler i det private ellers en af de største i verden. 

Foruden eltaxaerne står Viggo bag en kørselsløsning, hvor man kan booke et lift i en elbil, og de tilbyder lynladning til bilister i elbiler. Virksomheden har det som erklæret mission at elektrificere Europas mobilitet for at bidrage til at skabe fossilfrie samfund.

Hendes eget forbrug blev en øjenåbner

På Anne Clara Laugesens egen rejse er det ikke nok bare at kæmpe for den bæredygtige omstilling inden for transport på sit arbejde.

– Jeg fungerer som menneske på den måde, at jeg bliver nødt til at have hele mig selv med i både mit arbejdsliv og mit private liv, fortæller hun.

I 2019 fik hun sig noget af en øjenåbner, da hun kiggede sit eget CO2-regnskab i sømmene. Da gik det op for hende, at hendes store rejselyst resulterede i, at næsten halvdelen af hendes CO2-aftryk stammede fra flyrejser.

– Siden da har jeg kun rejst med fly en enkelt gang – da jeg var højgravid og min mor holdt 60-års fødselsdag i Sydspanien, hvor det ville have taget mig tre dage hver vej med tog, fortæller hun.

Ellers er flyet blevet skiftet ud med tog eller elbil, og forud for hver rejse regner hun CO2-udledningen ud for flere forskellige transportmidler. På den måde kan hun træffe en databaseret beslutning om, hvordan rejsen skal foregå.

– Eksempelvis udledte jeg ca. 205 kg CO2 på min togrejse til Grækenland og tilbage igen. Den samme tur i fly ville have udledt ca 712 kg CO2, forklarer hun.

Også i Anne Clara Laugesens hjem er de CO2-besparende tiltag i fokus. Hun har udskiftet sit gasfyr med varmepumpe og er i gang med at installere solceller, der skal generere strøm til elbilen. Hun er desuden en del af bæredygtighedsnetværket Sustainable Change Makers.

Fyring og konkurs som brændstof

På bare fem år har Viggo vokset sig til at være Danmarks tredjestørste taxifirma. Det er Anne Clara Laugesen stolt af. Samtidig fortæller hun, at det er en udfordring, at virksomheden både skal være konkurrencedygtig, men også udvikle sig i en endnu mere bæredygtig retning.

Hvis man ser på hele min karriere, så har jeg to store nederlag, som jeg forsøger at dele ud omkring. Anne Clara Laugesen

For et par måneder siden rundede platformen 300.000 brugere, og det ser Anne Clara Laugesen som en stor sejr.

– Jeg var med til at skaffe den første bruger, så det er vildt at se, hvad der er sket siden da, siger hun.

Derudover blev hun nomineret til titlen Marketing Leader of the Year af Danish Scaleup Leadership Awards, hvilket var et stort skulderklap for hende. Blandt de mange milepæle har der dog også været nedture, som hun gerne fortæller åbent om.

– Hvis man ser på hele min karriere, så har jeg to store nederlag, som jeg forsøger at dele ud omkring, fordi det er mere normalt i startup-verdenen, end mange tror, pointerer hun.

Det første nederlag var, da hun blev fyret fra en scaleup, der gennemgik store nedskæringer.

– Det var virkelig et hårdt slag for mit ego. Heldigvis fik jeg med det samme tilbudt en ny stilling et andet sted, fortæller hun.

– En stilling, der bragte mit næste nederlag. Efter et år med fundingproblemer gik virksomheden nemlig konkurs. Det var endnu et hårdt slag for mit ego, og efter et langt år med mange lange arbejdsaftener, måtte jeg trække stikket et par måneder, inden jeg startede i Viggo.

Efter konkursen besluttede hun sig for at hoppe på toget til Spanien og tage en yogainstruktøruddannelse. De to bump på vejen har heldigvis bare fungeret som ekstra brændstof på hendes vej fremad. Eller strøm om man vil.

– Heldigvis lærte jeg enormt meget af de to hændelser, og i dag er det noget, jeg faktisk synes er fedt at snakke om, fastslår hun.

En branche med potentiale

Man kan ikke komme udenom, at Anne Clara Laugesen brænder for den bæredygtige omstilling af samfundet. Netop derfor sætter hun pris på at arbejde i en branche, hvor potentialet er kæmpestort.

– Transport og mobilitet er en af de kategorier, der står for den største udledning, og derfor også et af de områder, hvor der bare skal rykkes, påpeger hun.

Derudover peger hun på, at teknologien rykker hurtigt, og ud fra et marketingperspektiv rummer branchen mange muligheder.

– Man kan lave sjove kampagner, når man har både biler og mennesker at arbejde med rent visuelt og konceptmæssigt. Det er noget andet end eksempelvis en komplet software-service, hvor det i mine øjne er mere udfordrende, forklarer hun.

Vil du være en del af bæredygtighedsnetværket Sustainable Change Makers? Tjek vores FAQ her og send din ansøgning i dag.