Kristian Knorr Svane har været med i bæredygtighedsnetværket Sustainable Change Makers siden januar 2024 og er bæredygtighedschef i egernsund wienerberger, som er en del af wienerberger-koncernen, der er verdens største teglproducent med flere end 300 ansatte i Norden.
Få et spændende indblik i Kristians arbejdsliv i dette portræt hvor vi taler om byggebranchen, CO2-udledning herunder “proces CO2”, biodiversitet og om livet som nybagt far til tvillinger.
Vil du hellere lytte?
Teglproducenten egernsund wienerberger i Danmark sælger bl.a. mursten, formsten, belægningstegl, tegloverliggere og bjælker. Med andre ord kan man sige, at egernsund wienerberger er en virksomhed i den temmelig udskældte byggebranche, når det kommer til klimaaftrykket. Derfor inviterede vi ham til en snak om byggebranchens CO2-udledning, fremtid, nye produkter og nye muligheder.
Vi startede interviewet med at læse nogle lidet flatterende overskrifter om byggebranchen op for Kristian:
”Byggeindustrien er en gigantisk byrde for klimaet” – dk, 11. oktober 2019
”Byggeriets massive klimaaftryk skal ned hurtigt og effektivt” – Concito juni 2023
“Mere samarbejde skal nedbringe byggebranchens markante CO2-aftryk” – Børsen, 24. august 2024
Med overskrifter som disse og en viden om, at byggeriet generelt udleder for meget, hvordan er det så for dig at være bæredygtighedschef i en virksomhed i byggebranchen?
Det er jo mildest talt enormt spændende, fordi der sker så meget, og fordi der er det her store tryk. Vi skal omstille os, og det skal gå relativt hurtigt. Vi skal være ansvarlige, og samtidig skal vi rykke os så hurtigt, vi overhovedet kan, uden at ødelægge vores branche undervejs. Så det er en stilling i en virksomhed, som er enormt central for, at vi fortsat kan arbejde med og bygge i tegl, som jeg er med til at repræsentere, og som virkelig både har været på en rejse, er på en rejse, og skal videre på den her bæredygtighedsrejse for fortsat at være et relevant materiale i byggebranchen i forhold til bæredygtighed.
Så du bliver ikke modløs af at se sådan nogle overskrifter i medierne om byggebranchen?
Nej, jeg synes, det er et supergodt fokus, vi har fået nu, for vi er virkelig blevet skarpe på bæredygtighed. Det er jo noget, vi har set helt tilbage fra Brundtlandrapporten og op gennem 70erne, 80erne og 90erne, at nu skal der til at ske noget. Og det er jo som om, at den her bæredygtighedsrevolution nærmest først er kickstartet her i 10erne.
Så det er jo noget, vi har vidst et stykke tid, og det er fedt, at vi i branchen gør så meget for det nu, og at der er stillinger som min, og mange andre steder i byggebranchen, hvor der er centrale roller, der arbejder målrettet og dedikeret med det og tager det seriøst. Så det er en stor opgave, men det er også en virkelig spændende opgave at være en del af.
Og hvordan arbejder du og egernsund wienerberger på at mindske CO2-aftrykket med jeres produkter?
Det gør vi jo igennem optimeringen af vores teglværker og ved at kigge på både optimering og radikal innovation. Det vil sige, hvordan vi ser på nye markeder, og hvordan vi bliver ved med at levere enormt stærke klimaskærme til byggeriet, som jo er vores kerneforretning. (Red: En klimaskærm, også kendt som en bygningskappe, er den ydre skal af en bygning, der adskiller det indvendige miljø fra det eksterne miljø. Læs evt. mere her.)
Vi har vores egne fabrikker og producerer selv, så vi er i gang med optimering af egne teglværker, hvor vi kigger på, hvad der bliver gjort andre steder i Europa. Der er vi så desværre så ”uheldige”, at vi har en af de mest energieffektive teglfabrikker i verden og i Danmark, hvilket gør det lidt svært for os at foretage radikale optimeringer. Fordi der er ikke længere en masse lavthængende frugter, som vi bare kan tage. Derfor skal vi også ud at kigge på, hvad der bliver tilgængeligt af nye teknologier, og hvornår de er modne til, at vi kan implementere dem.
Hvis man kigger ud i fremtiden, så er varmepumper noget, vi begynder at kigge meget på, fordi det er meget modent. Carbon Capture ligger stadig lidt ud i fremtiden for os, fordi vi har relativt små punktudledninger i forhold til nogle af de andre store cement- og olieproducenter i Danmark. Så vi kigger mere på de optimeringer, der er inden for vores rækkevidde nu og her.
Hvad er din fornemmeste opgave som bæredygtighedschef i egernsund wienerberger?
Det er at drive vores udvikling fremad. Vi fokuserer både på, at vores produktion skal være CO2-neutral senest i 2050, at vi skal minimere vores forbrug af jomfruelige ressourcer, og at vi skal varetage biodiversitet. Og så skal vi kunne dokumentere det, kunne stå inde for vores data og selvfølgelig ikke greenwashe. Så man kan sige, at det er den ”tre en halv”-deling, som jeg agerer i: Altså CO2, ressourcer, biodiversitet, og så at vi kan stå inde for dem.
Det lyder som en kæmpe opgave for ét menneske?
Ja! Heldigvis kan man jo sige, at det er opgaver, der har været godt forankret i organisationen i mere end to årtier. Så jeg er jo ikke ene mand om at lave alle vores CO2-rapporteringer og gå ud og plante lokale plantearter ude på vores værker. Der har vi et netværk af dedikerede medarbejdere, som understøtter dette arbejde. Men jeg er blevet en central rolle i at lede udviklingen fremad og håndtere den data og alle de beslutninger, der skal tages undervejs.
Bliver der stillet krav til jer om levering af data allerede?
Ja, i egernsund wienerberger er vi den nordiske, teglproducerende del af wienerberger-koncernen, som er en koncern med mere end 20.000 ansatte og over 200 fabrikker. Det betyder, at der er nogle ret store krav til, hvad der skal rapporteres fra vores hovedkvarter i Wien. Og der er jeg medleverandør af den data, som vi rapporterer ind igennem vores ESG og ESRS dokumenter.
Kan I følge med?
Ja, det synes jeg, men der er meget at holde fat i. Det er ikke, fordi det er nemt, men vi er godt med.
Vi skal tænke os mere om i forhold til de ting, vi bygger
Der bliver skrevet en del i øjeblikket om at rive ned i forhold til at bevare gamle bygninger. Hvad er jeres holdning til det?
Altså, vi ser jo også gerne, at vi bevarer vores bygninger først og fremmest, men jo også vores velkendte og holdbare byggematerialer i Danmark. Og vi føler, at vi er en rigtig god medleverandør af den cirkulære økonomi, især på det her genbrugsscenarie, hvor husene bliver revet ned af en eller anden årsag, fordi de ikke passer til det formål, de skal bruges til, og vi så står med alle de her mursten, som er i dansk normalformat, der kan genbruges i nye bygninger.
Der vil også altid i de her tilfælde være noget spild. Nogle materialer bliver knust, og nogle materialer skal genforarbejdes på en eller anden måde.
I starten af det nye år lancerer vi en ny mursten med +30% genanvendt materiale fra byggeriet. Murstenen har et væsentligt lavere forbrug af jomfruelige ressourcer sammenlignet med en traditionel mursten. Det er vigtigt for os at understøtte den cirkulære økonomi og genanvende byggematerialer i produktionen af nye mursten. Det er i høj grad også aktuelt med den nye lov om selektiv nedrivning.
Det lyder som en positiv nyhed?
Det er det. Det er en meget positiv nyhed for os. Det er jo et produkt, som er udviklet direkte med fokus på EU-taksonomien, der jo beskriver tegl- og murstensfraktionen som en fraktion, hvor man skal bruge maksimalt 70% jomfruelige materialer, for at man kan kalde det en ”significant contribution” til cirkulære økonomi-parametre. Så det er noget, vi gør med henblik på at understøtte EU’s og taksonomiens tankegang om bæredygtighed, især inden for tegl, som jo er vores speciale.
Hvis vi kigger lidt mere generelt, hvordan tror du så fremtiden for byggebranchen er i et grønnere Danmark?
Ligesom så mange andre stemmer derude nu, så bliver der langt mere fokus på renovering. Det marked vokser. Vi kommer til at se, at råhusene, der står der, bliver stående noget mere, og så laver man de her større eller mindre indgreb i bygningsmassen og bygger måske nogle små tilbygninger.
Det er jo også noget af det, som de nye klimakrav virkelig kommer til at sætte skub i. Altså det her med, at man ikke bare kan jævne og bygge i total uhensigtsmæssig stil, som man indtil videre har gjort.
Jeg tror jo, det bliver en mere nænsom opgave, hvor der måske ikke flyder så mange materialer rundt, som der har gjort tidligere, og vi skal tænke os mere om i forhold til de ting, vi bygger.
Det tror jeg også rådgiverne er meget glade for – at vi skal bruge mere tankekraft på, hvordan vi udvikler de bygningsmasser, vi allerede har. Fordi vi ikke bare starter med et blankt stykke papir og en standardbygning, som vi har i designet fire gange i forvejen.
Nu skal vi kigge på bæredygtighedens nye fronter. Vi skal især blive mere cirkulære i vores ressourceflow, og vi skal virkelig til at kigge på biodiversiteten, og hvordan vi adresserer det i byggeriet
Tror du, at de overskrifter, jeg læste i starten, måske kan blive lidt mere positive fremover?
Ja, det tror jeg. Altså CO2-kurven er ved at knække. Vi er jo på vej det rette sted hen. Vi (red: egernsund wienerberger) har selv en CO2-strategi, som har bevæget sig fra 2020 med et delmål fremadrettet, og vi er nærmest allerede halvvejs mod CO2-neutralitet, når man ser på vores CO2-rapporter.
Så jeg er ikke så bange for den del. Nu skal vi kigge på bæredygtighedens nye fronter, som især er det her med, at vi skal have gjort os mere cirkulære i vores ressourceflow, og vi skal til at kigge endnu mere på biodiversiteten, og hvordan vi adresserer det i byggeriet.
Hvornår har du opnået succes som bæredygtighedschef på din arbejdsplads?
Jeg kæmper jo på flere fronter, og jeg har jo en masse små krige, og der er nogle sejre i hver af dem, som jeg glæder mig til, og jeg er ikke i tvivl om, at vi når dertil. Jeg glæder mig til, at vi kommer ud over stepperne med vores nye produkt med +30% genanvendt materiale, så vi minimerer ressourcerne. Hvis det bliver en stor succes for virksomheden er det jo også en stor succes for mig.
Og i forhold til CO2 har vi jo også nogle store initiativer i gang i forhold til fabrikkerne. Jeg nævnte for dig sidst vi talte, om det her ”proces CO2 ”, som jo også er en stor del af vores udledning. Der er noget kalk i vores ler, som udleder CO2, lige meget hvad vi brænder det på.
Vi kunne brænde det på ren el, men der vil stadigvæk komme CO2 ud, fordi calciumcarbonat (CaCO3) i leret bliver til calciumoxid (CaO), og CO2, der bliver frigivet, og det er en betydelig del af vores CO2 – op mod en tredjedel af den samlede CO2-udledning.
Så en anden stor succes for mig vil være, at vi begynder at få adresseret og implementeret nogle løsninger på det her proces CO2. Fordi den eneste løsning der er på det lige nu, det er Carbon Capture (CCS), og det er for langt ude i fremtiden.
Derfor er en succes, jeg håber på at få, at vi får implementeret nogle ting, som adresserer den her CO2-udledning, som ellers er så svær at komme til livs i vores branche.
Hvad er det sværeste ved dit arbejde?
Det er jo nok tiden og økonomien i det. Selvom jeg langt fra er alene om at sikre, at vi kommer i mål, så kæmper jeg som bæredygtighedschef på mange fronter. Og det med at vælge sine kampe det kan være lidt hårdt, fordi man gerne vil gøre det godt på alle parametre, og jeg vil gerne have, at vi udvikler os på alle vores parametre. Men det kan vi ikke.
Det er også problematisk, at man kan se nogle løsninger – Carbon Capture f.eks. – som begynder at blive testet på rundt omkring, som vi ikke kan være med på endnu. Men fordi vores punktudledning er så lille, og fordi koncentrationen af CO2 i vores røggasser er så lav, er det slet ikke inden for mulighedsspektret for os lige nu. Fordi den økonomiske investering er op i trecifrede millionbeløb.
Så tålmodigheden er måske også en svær ting i virkeligheden. Altså det her med at vente på, at de muligheder, vi håber på og ser på i fremtiden, bliver teknologisk modne til os. Det kan også være lidt hårdt i virkeligheden.
Hvad betyder bæredygtighed for dig personligt?
Jeg tror mit personlige slogan, som har fulgt mig igennem livet både på arbejde og privat, har været ”alt med måde”. Vi skal tænke os om, når vi tager valg i livet. Og jeg har aldrig brystet mig med at være fuld vegetar eller vegansk. Hvis jeg får serveret en bøf, så vil jeg gerne spise den, og hygge mig med dem, jeg spiser den med, men det er måske ikke noget, jeg selv vælger nede i supermarkedet.
Så jeg er nok ikke så radikal, men jeg kan godt lide at tage de små valg og dreje mit liv i en stille og rolig retning mod bæredygtighed, og at vi tænker os om, når vi vælger hus, transport, mad og tøj.
Men… jeg er også selv lige blevet far til tvillinger, og det går også hurtigt op for en, hvor meget plastik der egentlig er i at have sådan to små babyer i husstanden. Det er en svær balance. Så ”alt med måde” er nok det slogan, som jeg bruger og tilgiver også mig selv en gang imellem, når jeg spiser bøffen eller køber et eller andet stykke plastik.
Hvad har det betydet for dig at være med i Sustainable Change Makers?
Det har givet mig en masse nye bekendtskaber. Det er fedt at se, at vi er en masse små øer på en eller anden måde. Vi sidder jo alle med en bæredygtighedsrolle et eller andet sted, eller med et ønske om det i hvert fald. Jeg kan godt være ”en ø” i min egen virksomhed, og jeg har selvfølgelig en masse kolleger rundt omkring i Europa, men i dansk kontekst er jeg den eneste, der har bæredygtighed i min titel.
Derfor er det bare fedt at have det her store netværk af folk, som man kan snakke med om, hvad der rører sig derude. Nu er jeg især meget optaget af EPD’er (Red: Environmental Product Declaration) for tiden, og det er jo også noget, som der arbejdes med især i det her netværk.
Og så har det givet mig en masse gode aftener og gode smil. Så jeg har været meget tilfreds med netværket.
Interviewet med Kristian Knorr Svane er tilrettelagt og produceret af Sekretariatschef i Sustainable Change Makers og podcastproducer hos Hallkom, Anette Hallstrøm. Det blev optaget i september 2024.
