10 bud på et bæredygtigt arbejdsliv

29. november 2022

Sustainable Change Makers har med økonomisk støtte af Tuborgfondet fået mulighed for at arrangere en række gratis eksterne events, hvor nysgerrige ildsjæle og fagpersoner, som ikke har stiftet bekendtskab med netværket før, kan komme og få en smagsprøve på fællesskabet. Ambitionen er at give alle, der møder op, en klar idé om, hvordan en bæredygtig netværksplatform kan resultere i relationer, inspiration og kompetencer for den enkelte gennem karrieren.

Undervejs har vi samskabt tre gange 10 bud på et bæredygtigt arbejdsliv.

Overgangen fra komplekst ungdomsliv til bæredygtigt arbejdsliv kan være svær

I en tid med stigende mistrivsel blandt unge og øget stress på arbejdspladser landet over, er det nødvendigt at stille skarpt på, hvad der skal til for at flere kommer godt fra ‘det komplekse ungdomsliv og ind i ‘det bæredygtige arbejdsliv’. 

Derfor har vi i Sustainable Change Makers med støtte fra Tuborgfondet samlet unge fagprofessionelle på tværs af sektorer til en samskabelsesproces over fire rundbordsmøder. Deltagerne er dels blevet klogere på sig selv gennem sparring (erfaren til uerfaren) og dels har de sammen skabt det vidensprodukt, som vi i dag kan offentliggøre.

Invitationen til rundbordsmøderne har særligt været rettet mod at tiltrække unge bæredygtighedsentusiaster og -professionelle, der arbejder med social bæredygtighed, med aldersgruppen 25-30+ år på tværs af de 17 verdensmål. Dét har vi gjort for at supplere netværkets grønne profil, som mange i Sustainable Change Makers er stærke repræsentanter af. Dette er lykkedes i tilstrækkelig grad, hvorfor vi mener, at vidensproduktet, vi har udarbejdet på baggrund af input fra eventdeltagerne, afspejler et udsnit af målgruppens holdninger og handlinger. 

I udgivelsen finder du:

1. 10 bud fra unge til unge, der enten allerede er en del af arbejdsmarkedet eller er på vej ind i det, hvor unge kan støtte og understøtte hinanden.

2. 10 bud fra unge til virksomheder, hvor de unge opfordrer virksomhederne til i endnu højere grad at skabe tiltag for det bæredygtige arbejdsliv.

3. 10 bud fra unge til myndigheder, som danner rammen om virksomhederne og borgernes muligheder for at skabe bæredygtige arbejdsliv.

Vi vil gerne sige tak til Tuborgfondet for støtten til projektet, og en endnu større tak til alle dem, der er mødt op til de fire arrangementer og har bidraget til at samtale, skabe retning og danne grobund for forandring. Når alt kommer til alt, er den ultimative ambition for fællesskabet at understøtte unge i at leve et bæredygtigt arbejdsliv, så de kan gøre den positive forskel, de drømmer om.

 

Har du fået lyst til at blive en del af et bæredygtighedsnetværk? Så ansøg her!

Sustainable Change Makers

Sustainable Change Makers er et bæredygtighedsnetværk, der forbinder forandringsagenter på rejsen mod det bæredygtige arbejdsliv.

Nyhedsbrev