I 2050 skal vi bruge næsten 3 jordkloder for at kunne opretholde den levestandard vi har i dag (1). Udvinding af råstoffer og materialer, forurening og generelt tæring af jorden er præmisser for hvordan vi har levet hidtil med den lineære forretningsmodel, take-make-dispose. Og den lineære forretningsmodel samt hele det samfundsøkonomiske system, der bygger på vækst, er det der gjorde at udviklingen pludselig gik rigtigt stærkt. Med dybe rødder i industrialiseringen har den lineære forretningsmodel muliggjort mange ting for os moderne mennesker. Men det er på tide at vi forstår at den forretningsmodel bygger på en utopi omkring evige ressourcer, hvilket ikke er realiteten. Og derfor må vi kigge efter nye måder at drive forretning på, og at forbruge på. Der er behov for et paradigmeskifte i verdensøkonomien for at få dette til at lykkes. Det handler om at vi skal væk fra et syn på at succesfulde virksomheder kun er succesfulde grundet vækst. Den nye verdensøkonomi er cirkulær – hvordan, og hvorfor dette paradigmeskifte er essentielt for den bæredygtige agenda, vil jeg prøve at ridse op her.
Men hvad er cirkulær økonomi?
Cirkulær økonomi er det nøglebegreb og den forandring vi har brug for i virksomhederne, for at kunne skabe en bæredygtig forretning. Og det kræver stor omstilling – og ved mange virksomheder en decideret omstrukturering af forretningsmodellen. For cirkulær økonomi bygger på tre centrale principper om at man:
- skal eliminere spild og forurening
- skal cirkulere produkter og materialer
- skal regenerere naturen (2)
Man har som virksomhed derfor ansvar for hele produktets livscyklus – og for at produktet på bedste vis bliver genbrugt med højst mulig værdi ved at cirkulere produkter og materialer. Derudover har man ansvar for en ansvarlig produktion, hvor spild og forurening bliver elimineret. Det spild der kan forekomme skal kunne nedbrydes og dermed regenerer naturen. Ifølge Ellen MacArthur Foundation er det allerede i designfasen hvor 80% af det miljømæssige aftryk af et produkt bliver bestemt (2). Det betyder at man ved at anvende greb som:
- design for durability
- design for dissasembly
- design for repair and re-use
- design for zero-waste
vil kunne skabe produkter der har en længere levetid eller livscyklus, lettere kan skilles ad for at forlænge levetiden af produktet eller for at kunne reparere produktet, genbruge komponenter eller i sidste ende materialer fra produktet – og helt essentielt kan man skabe produkter hvor der ikke er spild i nogle af produktets livsfaser. Hvor produkter i den lineære forretningsmodel har fulgt cradle-to-grave princippet, så følger produkterne i den cirkulære forretningsmodel i stedet cradle-to-cradle princippet, hvorfor det er vigtigt at man som virksomhed er rustet til at kunne tage produkterne tilbage efter en brugsfase eller på anden måde facilitere og sikre produktets videre liv – for i sidste ende at skulle genbruge hele produktet eller dele af produktet. Det er på tide at få øjnene op for at få lukket kredsløbet, så vi ikke skal tære på jordens ressourcer – men i stedet anvende det vi allerede har taget. Det er på tide at close the loop, so to speak. Det betyder også at man som virksomhed skal have en transparent og indgående viden til hele ens værdikæde, så produkterne efter en brugsfase kan indgå i en værdikæde eller et virksomhedskredsløb igen.
Men for at dette kan lade sig gøre, så bliver vi nødt til at have flere argumenter på hånden end det åbenlyse omkring at det ikke er bæredygtigt for hverken jorden eller i sidste ende os selv. Det kræver nemlig et incitament fra både virksomheden og forbrugeren at begynde at ændre vaner og tankegang, for f.eks. at kunne facilitere at produktets levetid bliver forlænget. Virksomheden skal omlægge deres forretningsmodel for således at kunne vedligeholde, reparere, reproducere og genbruge produktet. Forbrugeren skal anvende og behandle produktet så optimalt som muligt, for at undgå unødvendigt slid og for i sidste ende at bibeholde muligheden for at produktet kan genbruges og efter brug skal produktet tilbageleveres til virksomheden.
De nye forretningsmodeller
Flere virksomheder arbejder allerede ud fra cirkulære forretningsmodeller, hvor langt de fleste modeller bygger på at virksomhederne tjener penge på den service de tilbyder frem for det produkt de kunne have solgt, product as a service. Et godt eksempel på dette er fx Swapfiets hvor du i stedet for at eje en cykel, lejer en cykel med reparations service. I det virksomheden står for servicen af cyklen og stadig ejer cyklen, muliggør det at de kan vedligeholde cyklen samt de har alle de komponenter der skal til ved eventuel reparation. Og cyklen kan få en ny glad bruger, når du ikke længere har brug for den. En anden forretningsmodel bygger på at forlænge levetiden på produktet, product life extension, såsom ved The Framework Laptop hvor produktets modulære opbygning gør det muligt at udskifte skærm, kamera, tastatur uden at skulle udskifte hele computeren. Derudover bygger ideen om den modulære computer også på at man skal kunne opgradere efter behov således at ens hardware ikke bliver forældet sådan som det sker med det traditionelle hardware når der udkommer en ny model. Og heldigvis ser jeg også flere og flere større virksomheder der forsøger at inkorporere cirkulær økonomi i deres forretning, herunder IKEA, H&M, Dell mfl.
Genbrug skal ses som en ’last resort’
Men hvorfor er det ikke nok blot at genbruge pap og papir, bruge genbrugte materialer i produkter og undgå single-use produkter som plastik indpakning? Det er fordi vi desværre slet ikke er så gode til at genbruge og cirkulere materialer og produkter, som vi ellers måske selv gik og troede. Ifølge Circularity Gap Report fra 2021 er det under 9% af materialer der bliver genbrugt – og det betyder at omkring 91% af materialerne ender på lossepladser og forbrændingsanlæg (3). Det betyder at verden kun 8,6 % cirkulær! Der er altså plads til en kæmpe forbedring. Men det kræver også nogle helt nye infrastrukturelle forandringer, da mange lande slet ikke er gearet til alt det affald som vores enorme overforbrug medfører – og derfor heller ikke er klar til at kunne cirkulere materialet endnu. Ifølge World Economic Forum så ender omkring 8 millioner tons plastik i havet hvert år – og hvis dette forsætter, så vil der i 2050 være mere plastik end fisk i havet (4). Men der er også et kæmpe potentiale i det vi smider væk. 1 ton circuit boards indeholder estimeret 40-800 gange mere guld, 30-40 gange mere kobber end 1 ton udvundet åre (5). Tænk hvis vi udnyttede det potentiale at tage produkterne eller materialerne tilbage – hvor stort et aftryk det faktisk vil have. Og jo længere en levetid et produkt har – desto mindre negativt aftryk giver det. Derfor er det også vigtigt her at nævne, at cirkulær økonomi faktisk ser genbrug som en last resort. Det er langt bedre at få produktets livstid forlænget så lang tid som muligt, få repareret og vedligeholdt det – for så i sidste ende at splitte det ad og genbruge materialerne. Og jo flere materialer vi får genbrugt – desto mindre tærer vi på jordens råmaterialer – og derudover er det oftest billigere at genbruge materialer der er blevet smidt ud end at skulle udvinde nye materialer.
Midlet over målet
En cirkulær forretning model udelukker derfor ikke en forretning der vækster, tværtimod vil man i mange virksomheder kunne tjene penge på at udnytte at produktet har flere brugsfaser eller at man ikke skal udvinde råmaterialer, men i stedet allerede har ressourcerne i virksomhedens eget kredsløb. Men det er her vigtigt at forstå at væksten ikke er essentiel for virksomhederne mere. Væksten kan ikke stå alene, når vi snakker bæredygtighed. Men man kan ikke se sig ud over vækst (endnu), når man skal liste argumenter for virksomheder. Et andet incitament for at skabe en mere bæredygtig forretning, bygger på studier, der viser at flere og flere forbrugere vælger bæredygtige produkter til, på tværs af generationer og indkomst (6). Der er altså en potentiel gevinst og en markedsposition at gå efter, hvis man tilvælger den cirkulære økonomi. Og sidst men ikke mindst så begynder vi også at se hvordan love og regulativer indeholder elementer fra cirkulær økonomi såsom EU taxonomien (7), hvor man begynder at skulle rapportere på forskellige bæredygtighedsaspekter i en form for bæredygtighedsregnskab lige så vel som man har rapporteret omkring ens finansielle regnskaber. Hvis man brænder for bæredygtighed eller bare ønsker at drive en bæredygtig forretning så kan man altså ikke undgå at skulle tænke mere cirkulært fremover.
Da jeg forleden var til konference, hvor bæredygtighed var hovedtema sagde en af de mange Keynote Speakers det spot on. Pengene er ikke målet, med midlet. Vi skal altså ikke gå efter væksten og profitten, men bruge den til at fremme den bæredygtige agenda.
For vi kan ikke blive ved med at tro at der er evige ressourcer – så lad os i stedet bruge nogle af de materialer der i øjeblikket bliver anset som affald. Og lad os forsøge at tage ansvar, både som virksomhed og forbrugere, for de produkter der produceres, som vi anvender hver dag og på et tidspunkt skal af med igen. Det er vigtigt at vi forsøger at tænke på hele produktets livscyklus og giver det nyt liv. Det er vigtigt at vi begynder at tænke cirkulært i stedet for lineært.
Kilder:
(1): https://www.un.org/sustainabledevelopment/sustainable-consumption-production/
(2): https://ellenmacarthurfoundation.org/topics/circular-economy-introduction/overview
(3): https://www.circularity-gap.world/2021
(4): https://www.weforum.org/projects/global-plastic-action-partnership
(5): https://earth911.com/eco-tech/20-e-waste-facts/
(6):https://www.stern.nyu.edu/experience-stern/about/departments-centers-initiatives/centers-of-research/center-sustainable-business/research/research-initiatives/csb-sustainable-market-share-index
(7): https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/banking-and-finance/sustainable-finance/eu-taxonomy-sustainable-activities_en#what