Kristoffer er fan af CSRD

Vil du hellere lytte? 

Change Maker Kristoffer Skov-Johannessen har været ansat i smykkevirksomheden Pandora som Sustainability Data Specialist i to år. Han har en International Business-uddannelse ved CBS, og vi interviewede ham for at dykke ned den lille bogstavkombination med den store effekt, om hans syn på bæredygtighed generelt og hvad han har fået ud af at være med i bæredygtighedsnetværket Sustainable Change Makers.

Jeg har længe vidst, at bæredygtighed var det, jeg godt ville bruge min professionelle kapacitet på. Det har fyldt meget for mig personligt, også inden jeg blev færdiguddannet. Jeg betragter det som vores generations store udfordring, og jeg synes, der er noget meningsfuldt i at bruge min professionelle kapacitet på at bidrage positivt til den agenda.

Det går hurtigt op for en, når man beskæftiger sig en lille smule med bæredygtighed, hvor diffust og vanskeligt et begreb det kan være at arbejde med. Men det er også noget, der flyder over i mit privatliv. For eksempel ved at min kæreste og jeg forsøger at undgå at flyve, vi spiser vegetarisk og vi tager nogle af de her små private tiltag, som måske kan hjælpe i lille skala.

Pandora kalder sig selv med egne ord for verdens største smykkebrand, og kigger man på hjemmesiden, er der stor opmærksomhed på bæredygtighed – for eksempel at de skaber smykker med 100% genanvendt guld og sølv og at Pandoras net zero klimamål er blevet valideret af SBTi Science Based Target Initiative.

Hvordan er det for dig at arbejde i en organisation som Pandora, der rykker, som den gør?

Jeg synes, at Pandora er et rigtigt godt sted at være som bæredygtighedsentusiast og idealist. Man skal give meget ros til virksomheder, som forsøger at arbejde med det her på en pragmatisk og professionaliseret måde, og jeg oplever Pandora som et sted, hvor man har en kombination af en masse ildsjæle og en masse entusiaster, som arbejder med en oprigtig målsætning om at omstille og gøre Pandora til et mere bæredygtigt firma.

Samtidig har man tidligt set, at hvis det her skal lykkes, og skal kunne forenes med almindelig organisationspraksis, skal man også gå pragmatisk til værks:

• Man skal professionalisere bæredygtighed
• Sørge for, at de rigtige mennesker sidder de rigtige steder og har de rigtige rapporteringslinjer
• Der skal være en ”governance-muskel”, der kan hjælpe bæredygtighedsarbejdet, så det ikke bare kommer til at bo i en silo et eller andet sted i organisationen

Hvis jeg sådan skal fremhæve én ting, som jeg er glad for ved Pandora, og måden, som Pandora har grebet det an på, så er det, at de har bestræbt sig på – og det tidligere end mange andre steder er mit indtryk – at integrere bæredygtighed og bæredygtighedsarbejde i de allerede eksisterende forretningsgange. Og det er meget motiverende for mig som idealist.

Med CSRD giver man faktisk virksomhederne utrolig gode forudsætninger for at bruge det som en løftestang til at integrere bæredygtighed bedre i organisationen

Så i Pandora har bæredygtighed ikke bare været noget som bare lige blev skubbet over til marketing/kommunikation eller til en bæredygtighedsafdeling?

Bæredygtighed er jo et forretningsemne, der stadig er i gang med at blive modnet og som er ved at finde sin plads i forskellige organisationer. Men mit indtryk er, at man har forstået relativt tidligt, at hvis bæredygtighed ægte og rigtigt skal integreres i forretningen, så bliver man nødt til at tænke længere end bare de marketingmæssige, marketingrelaterede muligheder, der er forbundet med den historie. Man bliver også nødt til at integrere det i forretningsstrategien. Man bliver nødt til at tænke det ind i sin governance-struktur, og man bliver nødt til at gå lidt mere struktureret til værks, end man ville have gjort, hvis det bare var noget som boede i en kommunikationsafdeling, for eksempel.

Har Pandora også indarbejdet bæredygtighed i sine leverandør- og værdikæder?

Ja, det vil jeg bestemt sige. For det første har Pandora en meget integreret værdikæde, hvor vi ejer meget af vores produktion, hvilket giver en masse kontrol over, hvordan smykkerne produceres. Vi har selvfølgelig stadigvæk en masse leverandører, og dem foregår der en hel del arbejde med, for eksempel har vi en Code of Conduct, som sætter krav til, hvad leverandører skal leve op til osv.

Det man valgte at gøre i Pandora relativt tidligt, var at sige, at hvis vi skal lykkes med at få bæredygtighed til at være noget, der gennemsyrer forretningsgangen, skal vi have en global sustainability-afdeling. En centraliseret enhed, der er ansvarlig for det strategiske arbejde, for at sætte målene, for Science Based Targets, osv.

Men derudover bliver vi også nødt til at have nogle satellit-bæredygtighedsfunktioner rundt omkring i organisationen, for eksempel i Procurement-afdelingen, eller i distributionsdelen af forretningen, hvor bæredygtighedsressourcer arbejder med at udvikle Code of Conducts og engagere med de store leverandører og hjælpe til omstillingen. Så der foregår rigtig meget samarbejde med leverandører også i Pandora.

Vil det allerbedste ikke være, hvis man lod være med at købe så mange smykker?

Det er et meget reelt spørgsmål, synes jeg, og også et, jeg selv har tumlet med. Fordi hvis man arbejder i et firma, som måske godt kan sammenlignes med fast fashion i tøjbranchen, er det mest miljømæssigt bæredygtigt bare at skalere en lille smule ned.

Jeg tror at Pandora arbejder med en antagelse om, at hvis man er verdens største smykkefirma målt på volumen, har man også et ansvar. Og jeg tror, at det som Pandora forsøger at gøre sig bevidst, er hvis vi kan producere smykkerne mere bæredygtigt, end de ellers ville være produceret et andet sted, så har vi gjort noget godt. For eksempel med initiativerne med 100% genanvendt sølv og guld. Vi bruger den store organisatoriske muskel, vi er, til at tage de første skridt mod mere bæredygtige måder at fremstille de her smykker på.

Personligt tror jeg på, at der er kortere til reel positiv bæredygtighedsrelateret forandring, hvis vi arbejder med mere bæredygtige løsninger inden for de rammer, der allerede eksisterer.

Hvad består dit arbejde i som Sustainability Data Specialist i Pandora?

Jeg nævnte, at vi har en del ”bæredygtighedssattelitfunktioner” i Pandora, og en af de funktioner er ”Sustainability Data Assurance and Controlling”, som mit team hedder. Vi bor i Corporate Finance og her har man sagt, at det ikke er nok at have bæredygtighed på et strategisk niveau eller på leverandørsamarbejdet eller på distribution. Vi skal også have nogle finansfolk, der kan arbejde med bæredygtighed.

Den opgave vi har fået af vores topledelse, er, at man gerne ser, at den data, vi bruger i vores bæredygtighedsarbejde, skal have samme kvalitet som vores finansielle data. Derudover er der i løbet af de sidste par år kommet en ”skruebold” i form af den nye rapporteringslovgivning, som i vid udstrækning er landet hos os. Så alt hvad der hedder implementering af CSRD, det nye rapporteringsdirektiv fra Europakommissionen, og sikring af at Pandora er i compliance med lovgivningen – der er det også os der, der har drevet den change-management-proces.

Du har fortalt mig, at du er stor fan af CSRD. Vil du ikke lige forklare, hvad det er, hvis der er nogen, der ikke ved, hvad forkortelsen står for?

CSRD er kort for Corporate Sustainability Reporting Directive (Direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering), og det er bæredygtighedsrapporteringslovgivning, som Europakommissionen har vedtaget, og som træder i kraft i alle medlemslande. Det er et forsøg på at skabe rammer for, hvad bæredygtighedsrapportering skal være. Og det er jeg stor fan af.

Men jeg har bestemt også dage, hvor jeg synes, jeg bliver gråhåret før tid på grund af CSRD, og hvor jeg synes, at bare det at tænke på det kan give mig tics. Fordi det er en vanvittigt kompleks lov, og et komplekst økosystem af love, som alle hænger sammen, og som alle sammen skal implementeres med meget kort frist.

Det er en vanskelig opgave, også for store virksomheder med etablerede og faste forretningsgange. Man tænker også over, hvad det i øvrigt kommer til at medføre af afledte arbejdsopgaver og nye fokusområder. Så det er meget komplekst, men det er i virkeligheden også det, der er kernen i, hvorfor jeg synes, at det er et helt fantastisk stykke arbejde, som Europakommissionen har udviklet.

Man kan af og til – måske også med rette – beskylde rapporterings- og bæredygtighedslovgivning for at være begrænsende og bureaukratisk, samt at den fjerner fokus og tager for mange ressourcer i forhold til at kunne overholde den, så man ikke har ressourcer til at lave egentlig positiv omstilling.

Men CSRD er skruet sammen på en sådan måde, at man faktisk giver virksomhederne utrolig gode forudsætninger for at bruge det som en løftestang til at integrere bæredygtighed bedre i organisationen. Så man har tænkt, når man har udviklet det her, at hvis man følger protokollen, hvis man gør det, man bliver pålagt at gøre grundigt og ordentligt, så er det faktisk en utrolig god anledning til at arbejde med bæredygtighed på en meget mere strategisk forankret måde, og dermed kan CSRD også give meget bedre forudsætninger for at arbejde med bæredygtighed som en potentiel konkurrencemæssig fordel.

Du har været medlem af Sustainable Change Makers siden september 2022. Hvad har det egentlig givet dig at være med?

Det har givet mig rigtig meget. Jeg er meget glad medlem af Sustainable Change Makers. Jeg havde oplevelsen af, da jeg kom med, at det var en gruppe af mennesker, hvor det var meget nemt at komme til nogle mennesker, som kunne hjælpe en. I starten var det ikke så meget konkrete, faglige problemstillinger. Der var det mere de udfordringer, der måtte følge med og arbejde med noget, man var passioneret omkring.

Men senere har vi jo også etableret Change Maker Grupper (undergrupper), hvor vi sidder og nørder specifikke og konkrete små ting, som man støder ind i på arbejdet. Og nu nævnte jeg lige før, at arbejdet med CSRD og nye ting generelt kan være vanskeligt, fordi der ikke lige er en drejebog for, hvordan man skal gøre noget. Så kan man godt komme til at føle sig en lille smule alene, eller en lille smule afsporet.

Og der har Sustainable Change Makers, og i særdeleshed de Change Maker grupper, hvor vi arbejder med de samme udfordringer, været en virkelig værdifuld ventil for mig. Jeg har kunnet skrive: ”nu er jeg simpelthen i tvivl om det er den ene eller den anden vej, jeg skal gå. Har I forholdt jer til samme problemstilling?”

Det er bare utroligt værdifuldt at have en gruppe mennesker, som man kan mødes med uformelt og diskutere, hvad man synes er svært, i forhold til motivationen for at gå videre med sit arbejde.

Jeg vil jo opfordre alle, for hvem det kunne være relevant, at søge om at komme med i Sustainable Change Makers. Jeg oplever det som et netværk med engagerede og entusiastiske mennesker, som er meget tilgængelige.

Jeg er virkelig stor fan af sådan hele netværksmodellen generelt, fordi jeg tror på, at der er så meget positivt at hente ved informationsdeling, og ved at sparre og hjælpe hinanden.

Så hvis man er entusiastisk omkring bæredygtighed, hvis man er interesseret i at have berøringsflade med mennesker, som gerne vil gøre en positiv forskel, så er det meget stimulerende i Sustainable Change Makers, og jeg tror, man kunne få meget glæde af at være med.

Interviewet med Kristoffer Skov-Johannessen er tilrettelagt og produceret af Sekretariatschef i Sustainable Change Makers og podcastproducer hos Hallkom, Anette Hallstrøm. Det blev optaget i oktober 2024. 

Har du fået lyst til at blive en del af bæredygtighedsnetværket Sustainable Change Makers? Ansøg her!