Rambøll-leder forener nye kørebaner og biodiversitet

De fleste ved, at det er klimabelastende at køre bil, mens færre måske tænker over, at vejen også er klimabelastende at anlægge. Maria Møller Lauridsen kæmper for at flytte etableringen af den infrastruktur, vi alle benytter, i en grønnere retning. 

Det har ført hende til posten som bæredygtighedsleder i Rambøll.

Med en baggrund som konstruktionsingeniør påtager hun sig ansvaret som bæredygtighedsleder på anlægs- og infrastrukturprojekter. Her er hendes rolle at identificere mulighederne for at øge bæredygtigheden af Rambølls projekter og, i samarbejde med kolleger, at udvikle og udbyde mere bæredygtige designs og løsninger.

– Vi har fokus på alle dele af bæredygtighed, dvs. både at reducere CO₂e-aftryk og ressourceforbrug, øge biodiversiteten og sikre, at de sociale elementer af projekterne også får fokus. På den måde kan jeg have en ret stor påvirkning på eksempelvis biodiversitets- og CO₂e-dagsordenen, fordi jeg påvirker store projekter, fortæller hun. 

Foruden rollen som bæredygtighedsleder i Rambøll er Maria Møller Lauridsen også gæsteunderviser på VIA University College i Horsens og Aarhus Universitet, og hun underviser kolleger fra Rambøll i hele verden i bæredygtighedsledelse. Derudover henter hun inspiration og motivation i bæredygtighedsnetværket Sustainable Change Makers – hvor andre også kan lade sig inspirere af hende. 

Foto af Maria Møller Lauridsen: MT Højgaard

Tager ansvar, når branchen går i stå

Maria Møller Lauridsen arbejder med bæredygtighed i en branche, hvor der er en tendens til at gøre som man plejer. Hun peger på, at en stor del af bygherrerne i anlægsbranchen omfatter offentlige og halvoffentlige virksomheder og selskaber, der ikke nødvendigvis rammes af bæredygtigheds-lovgivning på nationalt eller europæisk niveau.

– Der er ingen bæredygtighedskrav til at bygge veje i dag. Det kan man gøre, som man gjorde for 30 år siden, påpeger hun.

Forandring er svært, og det er en supertanker, der skal ændre kurs

Hos Rambøll har man taget sagen i egen hånd ved at indføre globale minimumskrav til bæredygtighed på alle projekter med honorar over en halv mio. kr.. Minimumskravene omfatter, at der skal være en bæredygtighedsleder på projektet, at der skal arbejdes med CO2e-beregninger, og at der skal arbejdes med konkrete mål for biodiversitet.

– Konkret står vi overfor en implementering i Danmark, hvor vi skal have styr på værktøjer, vejledninger og kompetencer, så vi er i stand til at leve op til disse krav, fortæller Maria Møller Lauridsen og fortsætter:

– Mange af vores kollegaer har de nødvendige kompetencer, så opgaven er at tviste deres mindset, så vi styrker bevidstheden om, hvordan de kan bidrage med deres eksisterende kompetencer i en bæredygtighedskontekst, forklarer hun.

Supertanker skal ændre kursen

Det er Maria Møller Lauridsen, som er ansvarlig for bæredygtighedsledelsesdelen. Det er altså hende, der skal sikre, at kollegerne i Rambøll føler sig klædt på til at varetage rollen som bæredygtighedsleder. For hende er det vigtigt, at bæredygtighed bliver en integreret del af alle projekter.

– Det sker ved at aktivere og inspirere vores faglige eksperter, ingeniørerne, så netop deres viden kommer i spil i udvikling af mere bæredygtige løsninger, forklarer hun.

Selvom der lige nu er fart på bæredygtighedsområdet, tager det tid at rykke ved en traditionsbunden branche. Det mærker Maria Møller Lauridsen særligt, når hun får afslag på bæredygtighedsopgaver hos kunderne. Hendes opfattelse er, at der er tre overordnede årsager til afslagene.

– Forandring er svært, og det er en supertanker, der skal ændre kurs, hvilket tager tid. Mange føler, at vi ikke flytter meget i vores branche, da en stor del af udledningen kommer fra selve transporten. Og så har vores kunder som regel ikke mulighed for at bruge budgetter på bæredygtighed, fordi de bliver målt på tid og økonomi, og ikke areal af bevaret natur eller reduceret CO2e-aftryk, opremser hun.

Derfor er det des mere vigtigt at arbejde med bæredygtighedsledelse og forandringsledelse.

Fra tunnel til dyreliv

Et af de projekter Maria Møller Lauridsen er stolt af at have bidraget til, er Nordhavnstunnellen, som er under udførelse nu. De geotekniske forundersøgelser til projektet identificerede store mængder større sten, som skulle graves op for at gøre plads til tunnelen. I samarbejde med Rambøll, besluttede Vejdirektoratet at donere stenene til foreningen Køge Bugt Stenrev.

– Lige nu ligger stenene til oplag, inden de skibes ud og placeres på havbunden, hvor de skal bruges til at skabe (nye) levesteder for dyrelivet i Køge Bugt. Det giver mening, fastslår Maria Møller Lauridsen.

Stenene er oprindeligt fisket i Øresund og brugt til molekonstruktioner i Svanemøllehavnen.

– Nu bliver de gravet fri og kan igen gøre gavn i havmiljøet, forklarer hun.

Det er et eksempel på, hvordan man i anlægsbranchen kan arbejde for at forbedre biodiversiteten.

– Nogle af vores største nationale kunder, Vejdirektoratet og Banedanmark, ejer tilsammen næsten 10.000 hektar areal, der potentielt kan udnyttes til lokal biodiversitet, påpeger hun.

Hvordan kan det f.eks. være, at byggeri har lovgivning på maksimalt CO2e per kvadratmeter, når vejbygning, ikke har?

Branchen er en cirkulær guldåre

Generelt mener hun, at der i anlægsbranchen er et stort potentiale for at reducere råstofforbruget og arbejde mere cirkulært.

– Anlægsbranchen står for 70 procent af forbruget af sand, grus og sten i Danmark. Vi forbruger faktisk 1,3 kg. Sand og grus pr. dansker pr. time. Forbruget er enormt – og det samme er potentialet, understreger hun.

Det kræver naturligvis både øget fokus og handling.

– At arbejde med bæredygtighed i anlægsbranchen kræver, som i alle andre brancher, at man anskuer det som en opgave i forandringsledelse, og det kan være svært at få alle med på vognen, konstaterer Maria Møller Lauridsen.

– Derfor er det rart at være i et firma, der prioriterer det så højt. Og det er inspirerende, når jeg har projekter sammen med ildsjæle hos kunder og samarbejdspartnere, for det er der, det for alvor bliver meningsfyldt at arbejde med bæredygtighed, fordi vi tilsammen har stor påvirkning og indflydelse, fortæller hun.

Selvom Maria Møller Lauridsen sætter pris på Rambølls engagement i bæredygtighedsarbejdet, efterspørger hun reel lovgivning på området.

– Det kunne være hensigtsmæssigt med flere nationale krav til anlægsbranchen, så vi alle kan løfte i flok i stedet for, at det bliver spredte og lokale indsatser, vurderer hun.

– Hvordan kan det f.eks. være, at byggeri har lovgivning på maksimalt CO2e per kvadratmeter, når vejbygning, ikke har? afslutter hun.

Har du fået lyst til at blive en del af  bæredygtighedsnetværket Sustainable Change Makers? Ansøg her!