Rune vil gerne dræbe pølsefabriksmentaliteten

Vil du hellere lytte? 

xyz insisterer på anonym rekruttering

Rune Skude Hernes startede rekrutteringsvirksomheden xyz i sommeren 2022. Han og xyz går op i social bæredygtighed og insisterer på at gøre tingene anderledes. For Rune er det næsten et fyord at rekruttere nogen, der er ligesom alle dem, der allerede arbejder i en virksomhed. Målet med xyz er, at gøre op med de gammeldags rekrutteringsmetoder, og i stedet satse på en model, hvor de bidrager med langt mere diversitet og inklusion til de danske virksomheder.

Vi interviewede Rune en kold forårsdag i marts 2024 og lagde ud med at spørge hvordan xyz adskiller sig fra ”alle de andre”?

Vi er uortodokse og alternative i den måde, vi tænker og driver konsulentforretning på, for vi insisterer på at lave anonym rekruttering. Vi vil gerne have, at kandidater, og for den sags skyld også virksomheder, bliver vurderet på det væsentlige. Og hvad er så det IKKE-væsentlige? Det er for eksempel køn eller etnicitet, men det kan også være mange andre forhold. Hvis vi fx skal rekruttere en datanørd, er det fejlagtigt at vurdere personen på ikke-væsentlige forhold, såsom hvor gode de er til at formulere sig på skrift, eller om de er gode til at sætte et CV op grafisk. Det kan vi ikke lade være med at vurdere på, hvis vi bliver præsenteret for det.

Er xyz en succes?

Jeg måler på ét tal mere end noget andet og det er, hvor mange af de opgaver, vi får, kommer fra nogen, der har arbejdet med os før. Og det er i talende stund 24 af de seneste 31 opgaver; det synes jeg er rigtig flot.

Jeg har før arbejdet som konsulent for en rekrutteringsvirksomhed, som var utrolig god til at få én opgave for alle virksomheder. Det kan man også tjene en masse millioner på, men det synes jeg bare ikke er særlig spændende.

Hvis der sidder otte personer i et lokale og syv af dem er hvide, ”corporate” mænd med en uddannelse inden for økonomi og vækst, er der en stor risiko for, at det vigtigste for forretningen bliver at vækste og tjene en masse penge

Hvordan er xyz bæredygtige?

Hvis vi tager udgangspunkt i ESG, både i S’et og også lidt i G’et, er social bæredygtighed og alt der handler om sundhed og trivsel vigtigt. Både i relation til vores arbejde og uden for vores arbejde. Vi skal kigge på, hvordan vi har et sundt arbejdsliv, eller om vi er stressede eller har nogle usunde arbejdsmetoder i forhold til vores arbejdsliv.

Xyz arbejder også for mere diversitet på arbejdspladserne, og det handler ikke kun om forskellige køn, alder, etnicitet, men også om personligheder og talenter samt perspektiver på, hvad der er vigtigt for en virksomheds fremadrettede udvikling.

Hvis der sidder otte personer i et lokale og syv af dem er hvide, ”corporate” mænd med en uddannelse inden for økonomi og vækst, er der en stor risiko for, at det vigtigste for forretningen bliver at vækste og tjene en masse penge. Hvilke aftryk, vi sætter på jorden, bliver ikke så vigtigt. Det vil vi gerne gøre op med ved at give andre en lige så god chance for at komme i betragtning til et job.

Jeg kender ikke mange andre initiativer, der lige så konkret gør noget ved diversitet og inklusion som os. Uanset hvad man måtte have af forskellighed eller handicap eller hvilken generation man måtte repræsentere, bliver man vurderet lige med alle andre kandidater, såfremt man er relevant for at kunne lykkes i det pågældende job og det pågældende team.

Hvad synes du er de tre bedste ting med din branche i forhold til at sætte præg på en mere bæredygtig verden?

Jeg har jo lyst til at sige, at der er ret mange ting ved rekrutteringsbranchen, jeg ikke så godt kan lide, det er også en af grundene til, at jeg netop er i den branche. Jeg synes stadig der er mange tendenser til, at det er meget ensformigt. Desuden lærer man hurtigt, hvad det er, den ansættende leder egentlig gerne vil have, nemlig ”dem, vi også ansatte sidst og dem, der minder om mig”. Og man kan tjene rigtig mange penge på at give dem det.

I sidste ende skal man have den rigtige uddannelse, den rigtige adresse, de rigtige forældre og det rigtige efternavn, eller hvad det nu kunne være, for at denne her ansættende leder synes, det er de rigtige at ansætte.

Så jeg har lyst til at være så fræk og sige, at den bedste ting, jeg kender til, som rekrutteringsbranchen gør for bæredygtighed, det er tre ting: x, y og z.

Jeg dræber pølsefabriksmentaliteten…

Fortæl hvorfor der i din profiltekst på LinkedIn står, ”Jeg dræber pølsefabriksmentaliteten med mine ideologier om arbejdsgange hvor individet er frit, trives og naturligt er en del af fællesskabet”?

Det er jo for at lede tankerne hen på et samlebånd – en produktion, hvor vi har udregnet præcis, hvilket tempo og X-materialer og råvarer, vi skal bruge. Det er tilbage til Handelsskolen, hvor vi kunne udregne, hvordan maskinen kunne producere mest og bedst, og hvordan vi kunne sætte forholdene således, at vi kunne tjene flest mulig penge.

Og jo længere ud i fremtiden, vi kan forecaste, hvor stor et afkast vi har på X, jo bedre, og så skal vi bare gøre en og to og tre, og så kører det bare derudad.

Den model har vi opereret med i hele min levetid og det er ikke noget, der skaber trivsel på arbejdspladsen og hos individet. Jeg har hørt flere topledere sige i fortrolighed, at ”menneskerne er ligegyldige. Det handler om vækst”.

Jeg appellerer til, at arbejdstageren stiller højere krav til sin arbejdsgiver, og dermed også til, at arbejdsgiveren sætter rammerne for en arbejdsplads, der fordrer et sundt liv, som også handler om, hvordan ens familieliv og øvrige relationer er.

Jeg kan ikke lide betegnelsen ”work-life balance”. Intentionen er god nok, men det er jo en livsbalance mellem alt i livet. Også det her med, hvornår vi er på arbejde. Når jeg sidder her og taler med dig, så er jeg på arbejde. Hvis jeg tager netværksmøde, så er jeg på arbejde. De største forandringer skabes i pauserne og i kantinen, og når vi drikker en øl efter et netværksmøde – der, hvor vi møder mennesket og skaber noget sammen. Men i rigtig mange arbejdsstrukturer, bliver vi kun belønnet for den indsats, vi laver, når vi er på pølsebåndet, på fabrikken.

Der er mange af de strukturer, som der ikke fordrer et sundt liv, og vi har kæmpe problemer i Danmark: Vi sover ikke om natten, vi er stressede, vi er syge, og familier bliver ødelagt, og der er en masse usunde levevaner. Det kan komme af dårlige vaner i et usundt arbejdsmiljø.  Vi skal gå op i, at vi har det godt!

Og det paradoksale er, at jeg af og til hører argumentet ”det er også bedre for business”.

Så er vi tilbage til det her med, at vi skal gøre det, for at vi kan tjene flere penge. Nej, vi skal gøre det, fordi der er det rigtige. Fuck flere penge!!

Du har været med i Sustainable Change Makers siden december 2021, og du har været i bestyrelsen de sidste to år. Hvad har bæredygtighedsnetværket givet dig?

Fra starten da jeg kom med, kunne jeg mærke den fantastisk gode energi, der var. Sustainable Change Makers er et anderledes netværk end mange andre; mere uformelt og nærværende, sindssygt spændende mennesker, mange der vidste noget om en masse ting, jeg ikke selv vidste så meget om.

Jeg meldte mig ind, fordi jeg startede en konsulentvirksomhed, der skulle lave bæredygtig salgsstrategi, og i tråd med at tage sig selv seriøst, måtte jeg jo opsøge bæredygtighed i højere grad. Jeg synes også, det var sjovt, at jeg var meget anderledes end det gængse medlem. Der var nok nogen der tænkte, ”hvem er nu ham der nye?

Det har givet mig rigtig gode relationer, og givet mig god viden om bæredygtighed, en helt anden indsigt i, hvad det handler om. Verdensmålene, ESG etc. end jeg ellers kunne få. Jeg kommer fra uddannelsesbranchen, fra dengang, hvor det hed ”CSR-netværk” og bæredygtighed var et fluffy begreb, jeg kendte til at overfladisk til i dag, hvor jeg kommer på bæredygtighedskonferencer, så er jeg irriteret over dem, der står på scenen ved mindre om det, end dem, jeg står omkring nede på gulvet.                    

Desuden synes jeg, det har været sjovt at være i bestyrelsen som ”hemmelig spion”, og skubbe lidt til strukturer og rammer i forhold til, hvordan vi går fra græshøjsbevægelse til professionel bestyrelse.

Jeg var selv stor fortaler for at få ansat en person i Sekretariatet, ikke mindst fordi jeg gerne ville have, at det know-how, vi havde i forhold til, hvordan vi skulle drive vores forening lå internt, fremfor at vi skulle have det i udbud, hvem ude i byen, der skulle være vores sekretariat. Så det er jeg også glad for at have været med til.

Så nu kan jeg ”fyre mig selv” som bestyrelsesmedlem med ro i maven og sige, hvis der skal forandring til, skal stolen viges til nye i bestyrelsen”. Jeg har opfordret flere til at stille op og kan se masser af gode ´kandidater tage min stol. Så det er jeg også glad for.

Hvad vil du sige til andre, som tænker, ”Sustainable Change Makers, er det noget for mig”?

Prøv at bryde dine fordomme og kom med på et møde. Og hvis det går helt galt, og du bliver klogere på noget andet – Altså det værste, der kan ske, det er, at man finder ud af, at man har ret. Og så tror jeg også, hvis du interesserer dig for bæredygtighed, så kom med på et møde. Og hvis du er i tvivl om, at du vil kunne blive optaget, så finder du aldrig ud af det, hvis du ikke sender en ansøgning.

Jeg var selv usikker på om jeg kunne komme med – men apropos bias vidste jeg jo også godt, at jeg repræsenterede noget andet end dem, der var med. Altså, jeg er jo i rekrutteringsproces nogle gange, hvor der er nogen, som afviser at tale med mig, før de har hørt om, hvad det er, vi laver.

Og det kan være, at de er blevet henvist til at tale med mig fra en af deres bæredygtighedskollegaer. Der tænker jeg, hvis du ikke vil give dig to minutter til at høre om vores proces, så er I slet ikke klar til at bruge vores produkt. Så lad os hellere bare skyde den til hjørne.

Så du skal udfordre din egen bias, komme med og møde nogle mennesker, som på ét plan er ligesindede, men hvor størstedelen arbejder med noget helt andet, end det du måske selv gør, men også inden for bæredygtighed.

Interviewet med Rune Skude Hernes fra xyz er tilrettelagt og produceret af Sekretariatschef i Sustainable Change Makers og podcastproducer hos Hallkom, Anette Hallstrøm. Det blev optaget i marts 2024. 

Har du fået lyst til at blive en del af  bæredygtighedsnetværket Sustainable Change Makers? Ansøg her!