Verdensmålene: Tre løftede pegefingre til virksomheder

Verdensmålene er den mest ambitiøse plan for verden, vi nogensinde har set, og til september kan vi fejre målenes fem-års fødselsdag. Men i stedet for at begynde at puste balloner op og sætte lagkagebundene i ovnen, bør vi tænke over, hvilken slags 15-års fødselsdags vi egentlig vil holde. Målene lægger op til, at vi i 2030 blandt andet gør op med global hungersnød, sikrer ligestilling mellem kønnene og får bugt med de klimaforandringer, som truer menneskehedens fremtid. Der er med andre ord slået et stort brød op med 2030-agendaen. Om vi når alle målene til tiden, er egentlig underordnet – det ved de fleste, at vi ikke gør. Men med 10 år tilbage, skal vi sørge for, at alle er med på, hvor vi skal hen, og at det skal gå hurtigt.

Som del af den danske gren af FN’s Global Compact – verdens største initiativ for ansvarlig forretning – arbejder jeg blandt andet med at klæde virksomheder på i arbejdet med de 17 mål. Jeg har stået foran alt fra små robot-start-ups til kæmpe produktionsvirksomheder og fortalt, hvordan vi i Global Compact mener, virksomheder bør gribe verdensmålene an. Jeg ynder at dykke ned i forretningsmulighederne og fortælle, hvordan målene kan agere som markedskompas for virksomheder: Hvordan de kan guide det strategiske arbejde, konkretisere virksomhedens vision og styrke ”social license to operate”, som vi bæredygtighedsfolk kalder det, når en virksomhed opnår og opretholder samfundets accept af dens virke.

I løbet af de snart fem år verdensmålene har eksisteret, er der lavet et hav af brugbare værktøjer, guides, initiativer og andet litteratur om, hvordan man som virksomhed bør gribe verdensmålene an. Global Compact har for eksempel været med til at lave verdensmålsguides såsom Verdensmålskompasset og senest SDG Action Manager.

Men der er skrevet knap så meget om, hvad man IKKE bør gøre. Så det handler denne blog om. Vi tager nej-hatten på, smider 80’er børnehittet ”Fy Fy Skamme Skamme!” på anlægget, og graver ned i tre ting man bør undgå, når man som virksomhed tager hul på arbejdet med verdensmålene.

1) Må man bruge verdensmålene som kulørt topping på sit brand? 

Nej – kommunikér med måde om din virksomheds arbejde med verdensmålene

Selvom verdensmålene funkler som harlekin-krymmel på en softice i solen, er de ikke udarbejdet blot for at give virksomheder farve i fjerdragten. Greenwashing er blevet et udbredt begreb til at definere virksomheder, som i større eller mindre grad puster sig op på lånte fjer – kommunikerer, at de er mere bæredygtige end de reelt set er. SDG-washing refererer til, hvordan virksomheder anvender verdensmålene til at signalere et samfundsansvar, som de ikke lever op til. Jeg ser mange virksomheder, som hensynsløst klistrer verdensmålene på deres produkter, reklamer og hjemmesider. Det giver forbrugerne et falsk billede af, hvordan virksomheden bidrager til at løse samfundsmæssige udfordringer.

Nej, man er ikke automatisk bannerfører for verdensmål #3 (sundhed og trivsel), hvis man giver medarbejdere ”fri” halvanden dag om året til at lave frivilligt arbejde. Nej, man er ikke cirkulær helt og klimafrelser, hvis man sælger medicin i emballage lavet af genanvendt pap. Og for guds skyld nej, man kan ikke bidrage til alle verdensmålene på én gang. Det er sløset, og en bagatellisering af de enorme udfordringer, målene repræsenterer. Som virksomhed må man gøre sig den ulejlighed at være saglig omkring sine bidrag til verdensmålene.

Målene er et fantastisk kommunikationsredskab, men det skal anvendes med måde og respekt. Har man ramt hovedet på sømmet med en service eller et produkts bidrag til et delmål, så ville man være en uklog marketing manager, hvis man ikke flagede med det. Og jeg skriver delmål af en grund. At relatere sit arbejde til de 17 verdensmål bliver oftest alt for ukonkret og intetsigende. De 169 delmål er langt mere konkrete – det er dem, man som virksomhed skal spejle sit arbejde i.

2) Må man erstatte sit eksisterende CSR-arbejde med verdensmålene?

Nej – verdensmålene erstatter ikke eksisterende metoder og tilgange til arbejdet med samfundsansvar

Det har aldrig været hensigten, at verdensmålene skulle være et rammeværk, som erstatter virksomheders grundlæggende arbejde med samfundsansvar. Global Compacts 10 Principper inden for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption er stadig grundstenene i enhver ansvarlig virksomhed. Det er der desværre en del virksomheder som misforstår, og det kan jeg ærligt talt godt forstå. Det kan være svært at navigere i de mange tiltag, initiativer og værktøjer, der omhandler arbejdet med samfundsansvar.

Jeg bliver ofte spurgt om min holdning til ”de 10 principper vs. verdensmålene”, som var de Liverpool vs. Manchester United. Det er ikke konkurrerende tilgange. For det første er principperne udarbejdet til virksomheder, mens de 17 verdensmål repræsenterer en global agenda. For det andet ligger forskellen i ordene. De 10 principper er principper – det vil sige ikke-tidsafgrænsede, universelle dogmer for, hvordan man bør drive ansvarlig forretning. Verdensmålene er mål – der er en deadline. Som virksomhed kan man gennem sin principbaserede forretningstilgang finjustere sin strategi, så den bidrager til at nå ét eller flere delmål og undlader at lægge sig i vejen for, at andre aktører kan nå resten. Institut for Menneskerettigheder har lavet en analyse, som viser, at langt de fleste basale menneskerettigheder ligger implicit i verdensmålene. Så der er en sammenhæng mellem principperne og målene. Det er den manglende operationalisering af arbejdet med bæredygtighed i verdensmålene vi får i principperne. Målene fortæller ikke virksomhederne, at de skal lave en menneskerettighedspolitik på baggrund af the UN Guiding Principles on Business and Human Rights. Det ligger derimod i naturlig forlængelse af principperne.

3) Må man selv vælge, hvilke mål man som virksomhed vil arbejde med? 

Nej – det afhænger af, hvad virksomheden laver, og hvor den vil hen

Arbejdet med målene er en strategisk prioritering. Men en saglig, objektiv kortlægning af de mål virksomheden har størst indvirkning på – både negativt og positivt – bør lægge til grund for prioriteringen. Som energiintensiv produktionsvirksomhed ville det ikke give mening kun at fokusere på verdensmål #4 (kvalitetsuddannelse), selv hvis det mål umiddelbart virker nemmere at arbejde med. Som tøjvirksomhed kan man ikke negligere verdensmål #12 (ansvarligt forbrug og produktion), selvom det måske ville være nærliggende i forhold til den strategi, man har lagt.

Verdensmålene repræsenterer en forandringsagenda, og man skal være parat til at forandre sig som virksomhed, hvis man arbejder med dem. Målene inviterer enhver virksomhed til at tage tyrene ved hornene og kigge nærmere på, hvor virksomheden egentlig vil være om 10 år. Hvilken funktion og rolle vil man spille i at bygge en mere bæredygtig verden? Fremfor at kaste sig hovedkulds ud i en verdensmålsstrategi bør man som virksomhed lytte til alle sine interessenter – ikke kun aktionærerne – og kigge nærmere på forretningens reelle indvirkning på omverdenen. Det kræver mod, styrke og tit også ekstra ressourcer at følge det til dørs, men tro mig – de virksomheder, der tænker langsigtet og tør omstille sig, vinder i sidste ende. Der er en lang skandinavisk tradition for at drive forretning på den måde, som blandt andre forskerne Robert Strand og Edward Freeman (ophavsmanden til stakeholder theory) har undersøgt og skildret  Man kan derfor sige, at det ligger i det nordiske DNA at gøre sig ekstra umage med at definere hvilke af Verdensmålenes delmål, der er mest nødvendige at arbejde med i sin virksomhed.

Hold hovedet kold og gå systematisk til værks

For at ende på en mere positiv tone, vil jeg til slut tage nej-hatten af, og minde om, at der er masser af danske virksomheder, som gør det rigtig godt. Verdensmålene kom til uden nogen vejledning til, hvordan virksomheder bør arbejde med dem, og derfor er jeg imponeret over alle de virksomhedstilgange og -tiltag jeg møder derude. Carlsberg i deres ”Together Towards Zero”-strategi, som sætter ambitiøse mål for reduktion af spild og drivhusgasudledninger, KLS Pureprint og deres totale bæredygtige omstilling af et traditionsrigt, familieejet trykkeri, samt BLUETOWNs kamp for billigt og pålideligt internet til verdens fattigste, blot for at nævne nogle. De er med til at vise andre virksomheder, hvordan det skal gøres.

Det kan være svært at navigere i bæredygtighedsdagsordenen, og mit bedste råd er, at man som virksomhed bør starte med at adressere de mest væsentlige udfordringer og anerkende, at man ikke kan gøre alt på én gang. Et godt første skridt er at tage et kig på Verdensmålskompasset, som giver en overskuelig introduktion til, hvordan man lægger de første mursten i sin verdensmålsstrategi. Hvis man så samtidig tager mine tre løftede pegefingre i betragtning, så kan det ikke gå helt galt.