Tre råd til bæredygtig medarbejderinvolvering
på tværs af generationer

Dette blogindlæg er oprindeligt udgivet af Klimamonitor den 30. juni 2021 og kan læses her.

Hvis du har fulgt med i erhvervslivets arbejde med bæredygtighedsagendaen gennem de senere år, har du har helt sikkert hørt om den tredelte bundlinje med de tre P’er: People, Planet og Profit.

Det er åbenlyst vigtige begreber til at anskueliggøre, hvordan ansvarlighed og bæredygtighed skal tænkes ind som en del af forretningen. Men hvis virksomhedens bæredygtighedsindsats reelt skal forløses, må vi ikke glemme det fjerde P: Purpose.

Bæredygtighed som forretningsstrategi lykkes nemlig først, når du involverer og engagerer medarbejderne. Og det kræver en forståelse for, hvad det er, der driver og motiverer dem.

En stille revolution

Purpose-agendaen er et udtryk for noget langt større end dét at gå på arbejde.

Mens du læser denne tekst, udspiller der sig en såkaldt stille revolution. Andre kalder det en ‘spirituel revolution’. Det handler om et grundlæggende værdiskifte i vores samfund, og om hvordan vi mennesker derfor i stigende grad søger mening, selvrealisering og helhed.

Denne udvikling har stor betydning for måden, hvorpå vi indretter vores (arbejds)liv, arbejdspladser, kollegiale fællesskaber og ledelsespraksis.

Derfor er det afgørende for virksomheder at skabe en stærk og troværdig kobling mellem dét, der er virksomhedens mission, og dét, der giver mening for den enkelte medarbejder.

Coronaeffekten

Der er ikke tale om en forbigående trend. Purpose-agendaen er intensiveret de senere år, og ifølge en McKinsey-rapport fra sidste måned har corona-pandemien yderligere forstærket medarbejdernes allerede stigende behov for formålsdrevet virksomhedsledelse.

Hjemmeisolationens tid til fordybelse har fået medarbejdere over hele verden til at stoppe op, mærke efter og spørge sig selv: ’Giver det overhovedet mening, dét jeg går og laver i mit arbejdsliv?’

Du stiller måske endda også dig selv dét spørgsmål for tiden?

Purpose er vigtigt for både juniorer og seniorer

Når man nævner begrebet purpose, falder snakken ofte på de unge generationer: Millennials og Generation Z. Og det er da heller ikke uden grund.

En nylig Gallup-undersøgelse viser, at allerede i 2020 udgjorde over halvdelen af arbejdsstyrken lige netop disse to generationer. Og at størstedelen af dem ønskede at arbejde i virksomheder med et klart purpose og et job, hvor de kan være med til at gøre en forskel.

Men purpose-diskussionen er altså ikke kun forbeholdt de yngre. Den er i lige så høj grad vigtig for ’seniorgenerationen’, som de yngre generationer står på skuldrene af.

En global Linkedin-undersøgelse fra 2016 viser da også, at dét, der optog generation ‘Baby Boomers’ (+57 år) allermest er purpose at work; 48 procent kontra 30 procent af Millennials.

Samme tendens oplever vi også selv i vores daglige arbejde på tværs af generationer. Både i konsulentarbejdet i vores respektive virksomheder og i udviklingen af bæredygtighedsinitiativer, som vi selv har stiftet. Dette gælder blandt andet initiativer som Sustainable Change Makers, der udgøres af unge formålsdrevne forandringsagenter i alderen 25-35 år, og på uddannelsen Sustainable Business Manager med erfarne og passionerede fagfolk på +35 år. Begge grupper er engageret i at gøre verden og virksomheder mere bæredygtige.

Vi ser også synergien på tværs af generationer komme til udtryk i for eksempel den frivillige forening ‘Seniorer Uden Grænser’ i kampen for at stoppe sult og fattigdom. Og vi ser det i klimakampen med ‘Bedsteforældrenes Klimaaktion’ sammen med ungdomsbevægelsen ‘Fridays for Future’.

Unge og (livs)erfarne aktører, der arbejder sammen i og uden for organisationer med udgangspunkt i et fælles purpose, der skaber mening og engagerer de involverede.

Konklusionen er klar: Formål og mening i arbejdslivet anno 2021 har ingen aldersbegrænsning.

Interne involveringstiltag på tværs af organisation og generation

Men hvordan skal man så mobilisere og aktivere purpose på tværs af generationer, nu hvor det ikke “blot” er et spørgsmål om en rekrutteringsstrategi af unge talenter eller erfarne specialister?

Her er tre overvejelser, virksomheder kan gøre sig og handle ud fra:

1. Du kan ikke se på dine medarbejdere som én interessent. Se på dem som segmenterede grupper med forskellige behov. Så kan du bedre differentiere, hvordan de hver især kan blive involveret og ledet i forhold til de agendaer, som optager dem.

2. Nogle medarbejdere vil være drevet af Purpose med stort P. De vil redde verden fra eksempelvis klimaforandringer og skal måske have mulighed for at lave frivilligt arbejde i arbejdstiden. For andre handler det om purpose med lille p. De vil være del af en arbejdsplads med en ledelse, som støtter op om deres arbejdsindsats og giver dem viden og værktøjer til at forbedre den.

3. Dernæst handler det om at relatere medarbejdernes personlige purpose og motivation til virksomhedens mission. Og det gør man ved at relatere det til deres daglige arbejde. Vi anbefaler at finde inspiration hos den amerikanske virksomhed Interface. Deres strategi ’One Mind At a Time’ involverer medarbejderne med afsæt i den faglighed, de allerede har. Denne tankegang bør også gælde, når man som virksomhed skal tilrettelægge sine involveringstilbud i virksomhedens CSR- og bæredygtighedstiltag.

Opsummerende kan vi anbefale, at du undlader at se dine medarbejdere som én homogen interessentgruppe. Udover at segmentere dem efter faglighed, bør du også segmentere dem efter motivation. Og så skal vi heller ikke glemme at segmentere dem efter generation.

Uforløst forretningspotentiale i involvering af medarbejderne

Vi skal have alle de uudnyttede aktiver på tværs af organisationer og generationer i spil og få livserfaring fra unge som erfarne udlevet i praksis, når vi skal involvere medarbejderne. Både til gavn for medarbejderne og for forretningen.

Har du taget stilling til, hvordan din virksomhed formår at indtænke bæredygtighed i hjertet af forretningen og organisationen ved at involvere og engagere på tværs af generationer?

Der ligger et stort uforløst potentiale i mange danske virksomheders bæredygtige omstilling, som i dag ikke i tilstrækkelig grad er placeret hos virksomhedens vigtigste ambassadør: medarbejderne. Hvad enten de er i starten eller i slutningen af deres karriere.

Der er brug for, at vi indtænker og samtænker generationer i involveringsprocesserne i vores organisationer. Fremfor at tale om human resource management skulle vi måske hellere tale om human purpose facilitation. Vi er overbevist om, at tilgangen bliver afgørende i fremtiden, når virksomheder skal få bæredygtighedsambitionerne til at leve i praksis.