Johan fortæller om sit arbejde:
Det var i Metroselskabet jeg begyndte at arbejde med bæredygtighed og ESG, og det har jeg gjort i lidt over fire år. En af mine første opgaver da jeg startede, var at sætte mig ind i hvad ‘det der CSRD var for noget’, og i årene efter brugte jeg det meste af min tid på det – indtil omnibus-pakken gjorde det overflødigt. Spildt arbejde var det dog langt fra, for undervejs fik vi – via dobbeltvæsentlighedsanalysen – en bedre forståelse for samspillet mellem forretningen og omverdenen, vi fik markant bedre styr på ESG-data, og vi kunne professionalisere arbejdet med bæredygtighed. Efter omnibus har mit fokus været på at omsætte al den indsigt til strategisk og operationelt input, der skaber værdi for både naturen og virksomheden.
Hvad optager dig (mest) lige nu?
På arbejdet er jeg en del af en meget spændende proces omkring udvikling af selskabets næste forretningsstrategi. Foruden selvfølgelig bæredygtighed, elsker jeg samarbejde, udvikling og strategi, så det er den perfekte cocktail for mig.
Når jeg ikke er for træt om aftenen, læser jeg for tiden i den danske genudgivelse af Rachel Carsons ‘Det tavse forår’ (tak til Katherine Richardson for at anbefale bogen på LinkedIn lige før min sommerferie). Bogen, der er fra start 60’erne, var med til at starte den amerikanske miljøbevægelse i den tid, og beskriver de katastrofale miljøkonsekvenser som datidens uforsvarlige brug af sprøjtemidler havde for plante-, dyre- og menneskeliv. Med tanke på den helt aktuelle debat om konsekvenserne af sprøjtemidler på dansk natur, kunne man have ønske sig, at den viden som Carson allerede for over 60 år siden præsenterede så systematisk og veldokumenteret, var blevet lyttet mere til.
Hvad er din største inspiration i arbejdet med grøn omstilling?
Hvis jeg må vende tilbage til Rachel Carson, er en central pointe i hendes bog, at i naturen hænger alting sammen i et komplekst økosystem. Arbejdet med bæredygtighed handler for mig om at forstå, formidle og skabe handling, der gør at vi – som samfund, virksomheder og individer – bedre forstår og ikke mindst respekterer dette. Natur er forbindelser, og også forbindelsen mellem mennesker og natur er uomgængelig, selvom det for tiden kan virke som om mennesket forsøge at benægte det.
På et mere konkret niveau vil jeg også gerne nævne min tidligere underviser Andreas Rasche (Red: professor på CBS) som en inspiration, fordi han igennem de seneste tumultariske år – med omnibus og dereguleringsbølgen – konsekvent har insisteret på en saglig og forskningsbaseret tilgang, og stået fast på at regulering, hvis den tænkes smart, ikke primært udgør en byrde, men snarere en langsigtet gevinst – for både virksomheder (som vil omstillingen) og ikke mindst samfundet.
Hvad gør du for at leve mere bæredygtigt?
Klimakrisen, biodiversitetskrisen og alle de andre globale udfordringer der følger af vores overforbrug af jordens ressourcer, er systemiske problemer vi skal løse som samfund. Så jeg er påpasselig med at gøre bæredygtighed til et individuelt ansvar. Så fællesskaber som Sustainable Change Makers er for mig et godt eksempel på at drive den bæredygtige agenda på en kollektiv måde. Når det er sagt, er jeg enig med Rune Lykkeberg i, at “vi skal gøre det hele på én gang”, så jeg går også (for) meget op i mine personlige valg, og forsøger at tage ansvar. Jeg har ikke så mange kategoriske dogmer, men jeg har reduceret flyvning, forbrug af kød, tøj osv. Jeg sorterer affald nøjsomt, køber så meget økologi som muligt, og går efter kvalitetsprodukter med længere holdbarhed når jeg skal købe nye ting. Men jeg har også børn der er storforbrugere af tøj og ikke er klar til en helt vegetarisk tilværelse. Men så prøver vi at tale om alt det som naturen giver os, og hvor privilegeret det er, så de forhåbentlig får en bevidsthed om koblingen mellem menneskers adfærd og naturens tilstand.
Hvis du kunne ændre én ting i verden i morgen, hvad skulle det være?
Den er svær, jeg har godt nok mange ting på listen! Et bud kunne være indførsel af en global skat på CO2, der er prissat til de faktiske omkostninger forbundet med udledningen. Det ville øjeblikkelig skabe en fordelagtig ændring i globale incitamenter for investeringer i en mere bæredygtig retning, og provenuet kunne anvendes til at omstille industrier og hjælpe de mennesker der bliver ramt af den globale opvarmning eller som skal finde ny beskæftigelse i en mere bæredygtig branche som følge af beskatningen.