Debatten om øremærket barsel til far har været godt i gang, siden forslaget om 11 uger til hver forælder blev lanceret. Argumenterne imod rammer dog lige så skævt som dengang, vi diskuterede, om det overhovedet skulle indføres eller ej.
Tænk i purpose og involvér medarbejderne på tværs af generationer, skriver Tania Ellis og Lasse Alfastsen i dette debatindlæg.
Jeg husker tydeligt den dag i 2014, hvor vi sidder i vores køkken i Rødovre med Karla på 1 år og spiser frokost. Jeg har lige læst IPCC’s seneste rapport, og jeg var rystet! Rapporten fortæller om en verden, som vil komme til at se helt anderledes ud, hvis vi ikke ændrer kurs. Jeg er far, og mine børn er min største prioritet, men her sad jeg og følte at min datters fremtid var ude af mine hænder.
Postulater om at ”så og så meget CO2 er sparet”, må aldrig stå uden produktets reelle omkostninger. Det øjeblik, vi tegner et billede af konsekvensløst forbrug med nyt grønt fortegn, har vi ikke forstået opgaven.
Behovet for grøn innovation i stor skala er enormt – og omstillingen skal ske hurtigt. Vi har ikke råd til at vente. Der er god fart på grøn innovation i Californien, som danske interessenter forhåbentlig kan drage endnu mere nytte af i fremtiden via flere samarbejder på tværs af Atlanten.
Den lovfæstede målsætning om at nå 70 procent reduktion af CO2e-udledninger i 2030 sammenlignet med 1990, efterlader en masse spørgsmål. Mange tror fejlagtigt, at 70 procent-målsætningen i sig selv er en garanti for, at vi overholder Parisaftalen. Det er desværre ikke tilfældet.
På samme måde skal vi vælge uddannelse ud fra hvad der interesserer os og hvordan vi bedst muligt kan bidrage til samfundet. Der er ikke en samfundsbestemt rigtig måde at leve sit liv på, og det må aldrig være den historie vores unge mennesker skal basere sit uddannelsesvalg på.
Vi skal turde stille krav til hinanden – det behøver ikke være personligt ment, vores feedback er alligevel typisk rettet mod en proces eller handling og ikke en person. Det er dog noget vi glemmer, og fordi vi tænker, at det har negative personlige konsekvenser at stille krav til hinanden, så ender vi med at sige ingenting.
Målene lægger op til, at vi i 2030 blandt andet gør op med global hungersnød, sikrer ligestilling mellem kønnene og får bugt med de klimaforandringer, som truer menneskehedens fremtid. Der er med andre ord slået et stort brød op med 2030-agendaen. Om vi når alle målene til tiden, er egentlig underordnet – det ved de fleste, at vi ikke gør. Men med 10 år tilbage, skal vi sørge for, at alle er med på, hvor vi skal hen, og at det skal gå hurtigt.
Social impact company. Tre ord, der ikke blot beskriver, at den virksomhed, jeg arbejder for, har en særlig vision for fremtiden. De forklarer også det menneskelige valg om at arbejde for en virksomhed, der bruger tiden, evnerne og en del af overskuddet til at skabe positive sociale forandringer.